Xl Japan Kyoto Four Seasons Pool Evening
Kyoto, Japan

Four Seasons Kyoto

Zen-skabende luksus i Kyotos tempeldistrikt

Sip grøn the i pavillonen, der ligger ved dammen i hotellets 800 år gamle japanske have. Nyd et afstressende spa-ritual og spis sushi med michelinstjerner …
Four Seasons Kyoto er ren zen!

Velkommen til Four Seasons Kyoto

For enden af en lang, grøn bambusallé ankommer I til Four Seasons Kyoto, der ligger som en oase af moderne design og frodig natur midt i Kyotos historiske tempeldistrikt. Som gæster her befinder I jer midt i et stykke japansk historie og kan spankulere omkring i den smukke japanske have med dam, der engang har tilhørt en prominent samurai-familie. 

Kyotos historiske tempeldistrikt

Four Seasons Kyoto har en super beliggenhed i det historiske Higashiyama-distrikt. Her bor I blot et stenkast fra nogle af byens ældste og mest interessante templer. Spadsér fx den korte vej til det stemningsfulde Sanjusangendo-tempel, der huser en imponerende samling på 1001 buddhistiske guddomme nøjsomt snittet i træ. 

Også Kyotos mest berømte templer ligger indenfor gåafstand. De velbesøgte templer Kiyomizu-dera, Kodaiji og Chion-in ligger således 30 minutter til fods fra hotellet. I receptionen kan I leje bycykler og ræse afsted på to hjul som de lokale eller - hvis det skal være lidt finere - en rolls royce. 

Xl Japan Kyoto Four Seasons Lobby
Xl Japan Kyoto Four Seasons One Bedroom Suite
Xl Japan Kyoto Four Seasons One Bedroom Hotel Residence
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Grøn the, karper og indre ro

Dette moderne luksushotel er designet med en afdæmpet og fredfyldt æstetik, der går godt i spænd med den mere end 800 år gamle haveanlæg, som ifølge japansk tradition skal virke afstressende. 

Spadsér ad smalle stier gennem et frodigt landskab, der skifter farve efter sæson – fra forårets lyserøde kirsebærblomster til efterårets gyldne og flammefarvede løvfald. En fin, lille bro fører jer over et mindre vandløb og videre rundt langs dammen, til I kommer til den smukke, traditionelle the-pavillon. Her serveres sake og champagne fra kl. 17 til 21, og I kan altid nyde en stille kop grøn matcha-the, mens I betragter haven og de farvestrålende karper i dammen.  

Mesterlig sushi i Michelinklasse

I hotellets sushirestaurant, Sushi Wakon, huserer den anerkendte sushimester Rai Masuda, der har skaffet restauranten en michelinstjerne. Restauranten har en intim atmosfære med plads til bare 10 spisende omkring køkkenøen, så I kan følge med, mens Chef Masuda tilbereder de friskeste og lækreste sushi-specialiteter for jer. 

Hotellets anden restaurant, The Brasserie, er placeret ud til den japanske have og serverer asiatisk-europæiske fusionsretter morgen, middag og aften. Tip: den solbeskinnede terrasse med udsigt over dammen er det perfekte sted at spise morgenmad.

Spa, pool og zen-massage

Hotellets fortrinlige spa og wellnessområde er i sig selv en destination, der er værd at rejse efter. En 20 meter lang pool, boblebade, saunaer og japanske ofuro-badekar giver mange timers afslapning, mens den anerkendte spa specialiserer sig i japanske wellness-ritualer, der omfatter zen-massage og ansigtsbehandlinger med bladguld.  

Eksklusive værelser

De i alt 123 værelser og lejligheder på Four Seasons Kyoto er stilfuldt indrettede med mørke trægulve og traditionelle skydedøre af håndmalet rispapir. På én gang moderne og traditionelt japanske i design og atmosfære. 

Badeværelserne er store og smukke med badekar og regnfaldsbruser, og flere af suiterne har balkon med udsigt over den smukke japanske have. Får I lyst til at blive og nyde værelset (ikke usandsynligt), kan I bare bestille room service via den iPad, der følger med værelset.  

Four Seasons Kyoto er også et familievenligt hotel. Børn forsynes med badekåber i børnestørrelse, og personalet kan arrangere aktiviteter såsom ninja-træning og geisha make-overs.

Xl Japan Kyoto Four Seasons Pool Evening
HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Japan Kaga Beniya Mukayu Dining Room Food Prawns
Kyoto, Japan, Asien

Luksus og gourmet i Japan

13 dage fra

57.000 kr.

Glæd jer til

Luksusliv og Michelin mellem skyerne i Tokyo

Streetfood-tour i Tokyo med lokalguide

Luksuriøs ryokan med varme kilder og ypperlig kokkekunst

Kyotos sidegader på cykel

Håndplukkede 5* hoteller i Kyoto og Osaka

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Japan

Alt på denne rejse til Japan kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Japan.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.