Flydende 5-stjernet hotel
Små skibe, store eventyr. Et krydstogt med Silver Spirit i Ocean-klassen er for jer, der elsker at slappe af, blive forkælet og opleve verden. Med blot 300-600 passagerer ombord, er der plads og tid til hinanden. Her oplever I klassisk luksus som på et 5-stjernet hotel, hvor I omgives af personale, der står klar til at opfylde jeres ønsker. Glæd jer til store stilrene suiter, butlerservice og all inclusive gastronomi. Champagnen er allerede på køl i minibaren!