Glæd jer til:
Lille luksusskib med plads til 690 gæster
5-stjernet service og gastronomisk all inclusive om bord
Kom helt tæt på Norges mest storslåede natur
Midnatssol og lyse nætter
Oplev Nordkap, Svalbard, samisk kultur og øgruppen Lofoten
hvilken rute vælger I med Azamara journey?
I går om bord på Azamara Journey i Southampton og står af i København eller Oslo - det afhænger helt af, hvilken af de 2 ruter I vælger. Kontakt gerne vores krydstogteksperter og få hjælp til valg af rute.
Azamara Journey - eksklusivt krydstogtskib
I sejler med det velrenommerede rederi Azamara Club Cruises, der er kendt for sin høje standard inden for både faciliteter, gastronomi og service. Krydstogtsskibet Azamara Journey er et nyrenoveret og eksklusivt skib med plads til blot 690 gæster.
Skibet er småt nok til at kunne gå ind i fjordene, men stort nok til at kunne tilbyde et væld af aktiviteter, bl.a. den særlige AzAmazing Evening under krydstogtet. Helpension og drikkevarer om bord er inkluderet, og I kan se frem til masser af forkælelse for smagsløgene.
Når midnatssolen danser
Det er noget helt, helt særligt at opleve de lyse nætter nord for polarcirklen. Måske er I endda så heldige, at I ser midnatssolen danse, som man kalder det, når solen hænger i horisonten – på kanten til at gå ned for så at stige op igen på himlen.
NORDKAP ELLER KNIVSKJELLODDEN – EUROPAS NORDLIGSTE PUNKT?
Nordkap er en unik oplevelse. Plateauet strækker sig 307 m op fra det kolde Ishav. At man befinder sig ved Europas nordligste punkt, 71°N, gør kun oplevelsen meget større. I virkeligheden er den lille halvø Knivskjelloddens spids halvanden km længere mod nord, men den detalje vælger de fleste at se bort fra.
Svalbard - et paradis for naturelskere
På ruten d. 28. juli sejler Azamara Journey en afstikker til Svalbards største ø, Spizbergen. Her besøges hovedbyen Longyearbyen, hvor rensdyr færdes frit i byen. I kan tage på udflugt til gletsjere, smage på dybstegt hvalkød eller udforske flora og fauna. Ny Ålesund er en gammel mineby med blot 30 indbyggere, og Pyramiden er en forladt russisk mineby. Nyd den fascinerende natur og husk at sende et postkort fra verdens nordligste posthus!
Charmerende, historiske kystbyer
Krydstogtet er ikke blot beriget med masser af naturskønne oplevelser langs den norske kyst, men også nogle af Norges hyggeligste byer: Flåm, Gudvangen, Svolvær, Tromsø, Honningsvåg og Olden. Bergen er et stop på begge ruter - byen summer af historie, men især Bryggen, byens havn og varetegn, er kendt med de farverige gamle huse. I kan også tage en tur med kabelbanen til det 305 m høje fjeld Fløien, hvorfra der er en fabelagtig udsigt over byen og fjorden.
Vil I forlænge ferien?
Både Oslo og Southampton er byer, der er værd at bruge lidt ekstra tid i. Lad os vide, hvis vi skal arrangere dette for jer.