Glæd jer til:
Afslappet luksus på højt internationalt niveau
Suveræne faciliteter med overdådig spa
2 smukke strande og 3 infinity pools
Børneklub eller poolområde kun for voksne
6 gourmetrestauranter
I ét ord: Fuldendt
Hvis man skal lade ét ord stå tilbage efter et besøg på Nizuc Resort & Spa 5* på Riviera Maya i Mexico, er det fuldendt. Fuldendt design. Fuldendt service. Fuldendt gastronomi. Og fuldendt beliggenhed, hvis I søger fred, hvide strande og kort afstand til attraktioner som verdensunderet Chichén Itzá og de mange andre attraktioner på Yucatán-halvøen.
Og så mangler vi fuldendt stemning. Resortets unikke design er præget af rene linjer, der andre steder måske ville resultere i kølig perfektion, men på Nizuc Resort & Spa suppleres de af kontrastfulde arkitektoniske detaljer, tropiske planter og udbredt brug af naturmaterialer fra mørkt træ over natursten til fine tekstiler. Resultatet er imødekommende varme og luksus med sin helt egen sjæl.
Særpris med Nyhavn REjser
Nyhavn Rejsers Mexico-eksperter faldt fuldstændig for Nizuc Resort & Spa, da de besøgte resortet på en rejse til Mexico, hvor de vurderede de nyeste muligheder på Mexicos caribiske kyst. De tilbød på stedet at introducere hotellet i Danmark, og vi har derfor siden kunnet tilbyde Nizuc Resort og Spa til særpris.
En oase tæt på attraktionerne
Nizuc Resort & Spa ligger på halvøen Punta Nizuc omgivet af mangrove og 2 strande. Beliggenheden betyder, at I kan nyde både solopgange og solnedgange. Der er kun 20 minutter mod nord til Cancuns shopping og natteliv, og kun 25 minutter til Playa del Carmens gågade og shopping mod syd. Men I kan jo også bare vælge at nyde freden i den smukke bugt, hvor I bor.
Mayatempler og smukke byer
Og så kan vi alligevel kun opfordre til en udflugt til verdensunderet Chichén Itzá, mayaernes enestående tempelkompleks få timer væk. Tag et stop på vejen i en af områdets smukke byer fra kolonitiden som Valladolid med de pastelfarvede huse og nyd evt. også en svømmetur i de underjordiske søer, cenoter. Tal med jeres rejserådgiver i Nyhavn Rejser, hvis vi skal arrangere turen hjemmefra.
Gourmet, spa, pools og golf
Nizuc Resort & Spa inviterer til gourmetoplevelser på hele 6 restauranter. Tag på en kulinarisk rejse fra det moderne mexicanske køkken over peruvianske ceviches til autentisk asiatisk gastronomi og delikatesser fra Middelhavslandene. Forkæl også jer selv med et besøg i resortets spa på over 2.700 m2. Slap af på de to strande eller ved en af de fem pools. To poolområder er forbeholdt voksne. Børnene har til gengæld deres egen The Winik's Kids Club med masser af aktiviteter fra musik og dans over keramik til kokkeskole. Lige om hjørnet ligger golfbane designet af Jack Nicklaus.
Vidunderlige suiter
Nizuc Resort & Spa har suiter og villaer fra det vidunderlige til det ubeskrivelige. Tal med vores rejsekonsulenter om jeres ønsker til plads med evt. separat soveværelse og opholdsstue, privat pool mm på denne enestående rejse til Mexico.