Small Peru Inkaterra La Casona Common Area Garden
Cuzco, Peru

Inkaterra La Casona

Intimt boutiquehotel i 1500-tals casona på Plaza Las Nazarenas

Med sine blot 11 suiter og en fredfyldt gårdhave, byder Inkaterra La Casona på masser af sjæl, kolonitidscharme og intim boutique-stemning i Cuzco - lige ud til den rolige og historiske Plaza Las Nazarenas med blot få minutters gang til mange af byens største attraktioner som bl.a. Catedral de Cuzco, Plaza Mayor og Museo Inka.

Medlem af Relais & Chateaux.

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Derfor elsker vi La Casona

Præcolumbianske tekstiler og tæpper. Rustikke stenvægge. Levende ildsteder. Rigt ornamenterede og håndudskårne trædøre. Luksuriøse antikviteter, der fylder hvert rum med fortællinger fra fortiden – historier om rigdom, imperier og svundne tiders storhed. Og duften af inkaernes hellige træ og røgelse, palo santo, der spreder sig langs de buede svalegange med store værelser og balkoner, der vender ud mod en fredfyldt gårdhave på den ene side – og den chamrende plaza på den anden side. Her er plads. Historie. Sjæl. Ro. Og en naturlighed, der nok bunder i det traditionelle udtryk og naturlige materialer.

Inkaterra La Casona er med andre ord indbegrebet af alt det, der gør Cuzco til et af Sydamerikas mest fortryllende byer. Inkaernes arv og rige historie. Kolonitidens romantik og elegance. Andesbjergernes rustikke frontier stemning. Og alt imellem. Hotellet ligger i en herskabsvilla, en såkaldt casona, lige midt i Cuzco – og rummer mere historie, end vi kan forestille. Den sydamerikanske statsmand og landsfader Simon Bolivar er f.eks. at finde på gæstelisten, hvis vi skruer tiden tilbage til 1800-tallet. Og det er blot begyndelsen.

En følelse af hjem – med charme og autenticitet

I dag er det smukke hus blevet nænsomt ombygget og indrettet til et intimt boutiquehotel, der på mange måder stadig føles som en privat bolig. Når I ankommer, skal I f.eks. banke på den tunge, udskårne trædør. Og når I vil forlade hotellet igen, står det venlige personale altid klar til at dreje den tunge jernnøgle om for at sende jer ud i verden igen. Det er lidt som at være privat gæst hos en adelig ven fra kolonitidens Cuzco – med et opmærksomt og hjertevarmt personale, der er nærværende og diskret på samme tid.

Peruviansk køkken og skønne restauranter tæt på

Inkaterra La Casona byder på en rigtig fin morgenmad med friskbagt brød, ost, frugt, juicer og æg – I går ikke sultne herfra, når I begiver jer ud på dagens eventyr og oplevelser. Hotellets stemningsfulde dining room byder også på frokost og middag med moderne anretninger fra det autentiske, peruvianske køkken, mens I også kan glæde jer til restaurantens Tea Time med lokale småkager og prisbelønnet, peruviansk te på menuen.

Derudover har I aldrig langt til gode restauranter i Cuzcos historiske bymidte – på nabohotellet Palacio Nazarenas, A Belmond Hotel har den peruvianske stjernekok, Pía Leon, åbnet sin første restaurant i Cuzco, Mauka. Ved siden af jeres hotel finder I også det fascinerende Museum of Pre-Columbian Art, der også har en skøn museumscafé i gårdhaven med velsmagende, peruvianske snacks og specialiteter på menutavlen.  

Massage og spabehandlinger på Yacu Spa

Inkaterra La Casona her også en lille spa, Yacu Spa, hvor I kan nyde en afslappende massage på en smuk balkon ud til gårdhaven – glæd jer også til skræddersyede spabehandlinger med afsæt i lokale ingredienser og sundhedstraditioner, der har rødder helt tilbage til inkaerne. I kan aftale det hele på stedet, men hør også hos jeres rejserådgiver, hvis I gerne vil vide mere eller bestille en spabehandling hjemmefra.

11 unikke suiter med udsigt til plaza eller gårdhave

Inkaterra La Casona har i alt 11 charmerende suiter, der omkranser den store gårdhave – alle suiterne er vidunderligt indrettet med lige dele historisk charme og moderne komfort. Forestil jer stenpejse, mørke træmøbler i kolonitidsstil, marmorbadeværelser med fritstående badekar, tunge trædøre og skodder for vinduerne gør resten af arbejdet – det er ganske enkelt vidunderligt.

I kan vælge mellem en Plaza Suite (47 m2), en Balcon Suite (32-44 m2) og en Patio Suite (33-38 m2), der vender ind mod gårdhaven. Alle suiter har TV, Wi-Fi og minibar, samt badeværelse med bruser og badekar.

Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelseskategori, som passer jer bedst.

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Peru

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Peru. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.