En Andes-landsby i skovens dyb
Inkaterra Machu Picchu Pueblo Hotel ligger 10 minutters gang og en stenbro fra landsbyen Aguas Calientes, der er den nærmeste base – med de bedste hoteller – for jer, som vi have ro og god tid til at opleve verdensunderet Machu Picchu. Ro finder I også på Inkaterra, der spreder sig ud på i et 5 hektar stort, privat reservat lige i udkanten af landsbyen – her mærker I intet til Aguas Calientes liv, trafik og øvrige turisme, samtidig med at I kun har få minutter til fods, hvis humøret er til mere og andet, end den fredfyldte natur og de skønne omgivelser på jeres hotel.
Og hvilket slags hotel er Inkaterra Machu Picchu Pueblo Hotel i grunden? Vi kan bedst beskrive det som et eventyr i 2450 meters højde. En følelse af at være i Inka-rigets inderste rum. De tågeindhyllede bjerge. De traditionelle casitas i Andes-stil, der er bundet sammen af stier, haver og terrasser – der bl.a. tæller en spa, en skøn restaurant ud til floden og en naturpool med vand fra de omkringliggende bjerge.