XL Sweden Arctic Bath Harads Sunrise 30

Sverige – Til lands, til vands og i luften

Sverige – Til lands, til vands og i luften

6 dage fra 43.500 kr.

Kontakt Dorte

Tlf. 33 320 320

6 dage omkring Polarcirklen – med fly eller tog

Flyet skærer gennem skyerne med kurs stik nord. En eventyrrejse fyldt med uforglemmelige oplevelser er begyndt. Glæd jer til at få vækket alle sanser, når I går på opdagelse i et skandinavisk sommerparadis – lige omkring Polarcirklen. 

Glæd jer til

  • Fantastisk natur omkring Polarcirklen
  • Besøg hos samefamilie og deres rensdyr
  • Unikke hoteller i pagt med naturen
  • Arktisk gastronomi af høj kvalitet
  • Wellness og forkælelse i flod og sauna

Vinden hvisker blidt i træerne, her midt i den frodige grønne skov. Midnatssolen skinner klart og indhyller alt i et magisk skær. Jeres dage fyldes med kanoture på det glitrende vand og afslapning i den flydende sauna, hvor hverdagens spændinger forsvinder i flodens strømme. I overnatter i en autentisk tipi, i et arkitekttegnet trætopshus og i et flydende hus på floden – og nyder lokal, arktisk gastronomi. 

Det kan I se frem til

Oplev sommeren i svensk Lapland

Magisk sommer

En rejse til Polarcirklen er en rejse til en helt anden verden – også om sommeren. Nordlys er skiftet ud med midnatssol og de gnistrende islandskaber er omdannet til frodige grønne skove og et væld af blomster og planter, hvoraf mange er spiselige. Heroppe, højt mod nord, leves livet i pagt med naturen og i et tempo, der ligger langt fra det, vi kender hjemmefra.  

Glæd jer til et sandt sommereventyr i barske, men smukke, omgivelser. I et overflødighedshorn af fascinerende fortællinger, spændende aktiviteter, storslået skønhed og en ro, hvis lige ikke findes mange andre steder. Alt sammen i ypperlig komfort og med ekspertviden fra kyndige guides. Det kan ikke blive andet end en succes. 

Skøn, arktisk gastronomi

På rejsen forkæles I med lækker, arktisk gastronomi med skandinaviske undertoner – og et twist. Glæd dig bl.a. til middag på Treehotel og Arctic Bath. Begge restauranter serverer mad i høj kvalitet baseret på lokale råvarer, herunder vildsvin, fisk fra floden, elg mv.

Spa, wellness og masser af aktiviteter

En stor del af denne rejse nordpå står i selvforkælelsens – og aktiviteternes – tegn. Nyd skovens dybe stille ro, slap af ved bålet, tag på lange vandreture, find spiselige urter og planter i samråd med en lokal naturvejleder, sejl i kano på Luleälven og nyd de storslåede omgivelser. Her er I på aktiv ferie i perfekte rammer, med friheden til at tage på afstikkere i egen udlejningsbil. Der indgår mange forskellige aktiviteter i rejsen, og I skal regne med at køre i alt ca. 220 km fra ankomst til afrejse. Ønsker I andre/flere udflugter end de inkluderede, er det selvfølgelig altid muligt. Tal med jeres rejserådgiver, så alle behov og ønsker imødekommes. 

Vil I med nattog? 

En togrejse er noget helt særligt, og hvis I foretrækker at tage toget til det nordlige Sverige, kan det naturligvis også lade sig gøre. Hop på lyntoget fra København til Stockholm (varighed ca. 6 timer), hvor I skifter til nattog fra Stockholm til Boden (ca. 12 timer). I toget kan I rejse på hhv. 1. og 2. klasse. På 1. klasse har I en privat 2-personers kupé med køjesenge og eget private bad/toilet. På 2. klasse har I en privat 2-personers kupé med køjesenge og fælles bad/toilet på gangen. Der er en spisevogn i toget, så I kan nyde et par gode måltider undervejs. 

XL Sweden Arctic Bath Harads Main Building
XL Sweden Arctic Bath Harads Bedroom 4
Small Sweden Sanketur Luleå Nature
Det skal I opleve

Dagsprogram

I flyver fra København til Luleå. I bliver hentet af jeres chauffør, der kører jer til Aurora Safari Camp i Gunnarsbyn, hvor I skal bo to nætter (køreturen varer ca. 1 time). Her venter glamping i tipi i skoven, sauna og aktiviteter på floden – og en fælles middag for campens gæster. Menuen består af fisk fra floden eller vildt og urter fra skovene. Langbordsmiddagen bestilles hjemmefra og betales lokalt i lejren. 

XL Sweden Aurora Safari Camp Tipi Cottages Interior

I dag har I tid på egen hånd til at udforske omgivelserne. I bor midt i skoven lige ved floden, og her er rig mulighed for at gå på opdagelse. Der tilbydes et væld af udflugter, som f.eks. hundeslæde, snescooter-ture, isfiskeri og meget andet. Kun fantasien sætter grænser for, hvad I vil opleve i dag. 

XL Sweden Aurora Safari Camp Fishing

Efter morgenmaden bliver I kørt den korte tur (ca. 1 time) til Treehotel i de frodige skove ved Harads. Her indlogeres I i jeres trætopshus efter aftale.  

Når I er færdige med at udforske den spændende arkitektur i huset, hvor I har 1 overnatning – vi tør godt love, at I bliver imponerede – kan I slappe af, tage på vandreture i skoven, deltage i en guidet sanketur med en lokal naturvejleder eller opleve den brusende elv Storforsen. Aftensmaden er inkluderet og består af en lækker middag i hovedbygningen, Brittas Pensionat. 

XL Sweden Treehotel Harads 7Th Room

Efter en dejlig nat i jeres trætopshus vågner I friske og veludhvilede, klar til en ny vinterdag. I bliver kørt til Luleälven (det tager blot 15 min.), hvor I skal overnatte to nætter på vidunderlige Arctic Bath. Her er højt til himlen og alt, hvad hjertet begærer inden for spa og wellness. Alt efter aftale skal I bo i en flydende villa på floden eller en hytte på bredden. Hotellet har en dejlig restaurant med et højt gastronomisk niveau, og aftensmaden er inkluderet. I kan roligt begynde at glæde jer. 

Vi anbefaler, at I bestiller spa-behandlinger hjemmefra, hvis I ønsker at gøre brug af spaen. 

XL Sweden Arctic Bath Harads The River 36

Dagen i dag skal bruges på forkælelse i spa og wellness. Tag et (is)koldt dyp i floden, og supplér med en tur i saunaen. Udforsk omgivelserne ombord på en kano, besøg en lokal same-familie eller kryds Polarcirklen.

XL Sweden Arctic Bath Harads 2 Women

Jeres arktiske eventyr er ved at være slut, og rejser I med fly, er det tid til at sætte kursen mod Luleå lufthavn. Vrid de sidste oplevelser ud af de billedskønne omgivelser, inden I begiver jeg ud på køreturen mod lufthavnen. Det tager en time. Herefter flyver I hjem til Danmark. Eller tager toget* 

 

*Rejser I med tog, forlader I København dagen før, og ankommer til Nordsverige efter ca. 18-20 timers rejsetid. Herefter henter I jeres udlejningsbil. Tilsvarende tager hjemrejsen med tog 18-20 timer. Det betyder en ekstra rejsedag i hver ende af rejse, hvilket betyder, at I er hjemme på dag 8.  

Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

DIN SKRÆDDERSYEDE REJSE

Vejledende priser med fly

Rejsen kan foretages enten med fly eller tog

Inkluderet

Med fly:

Fra kr./person i dobbeltværelse 

 

Med tog:

Fra kr./person i dobbeltværelse 

Rejsen med fly

Pris per person ved 2 voksne
Sverige – Til lands, til vands og i luften, Fly
RejseperiodeDobbelt
01.05.24 ‑ 30.09.2443.000‑45.000
01.05.25 ‑ 30.09.2547.000‑49.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Rejsen med tog

Pris per person ved 2 voksne
Sverige – Til lands, til vands og i luften, Tog
RejseperiodeDobbelt
01.05.24 ‑ 30.09.2443.000‑45.000
01.05.25 ‑ 30.09.2548.000‑50.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Sverige

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Sverige. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Finland ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.