Xl South Africa Steenberg House Manor House Suite
Cape Town, Sydafrika

Steenberg Hotel

Romantisk boutiquehotel på en vingård i Constantia

Steenberg Hotel er et romantisk boutiquehotel på en vingård i Constantia. Her bliver I forkælet med stil, top service og gourmetmad. Har I lyst, spiller I golf eller besøger spaen. Og så skal I naturligvis smage nogle af Sydafrikas bedste vine.

Let at komme hertil fra Cape Town

30 minutter i bil fra Cape Town bringer jer til Steenberg Hotel i Constantia, der er et af Sydafrikas mest populære vindistrikter. Køreturen hertil går langs den natursmukke Camps Bay helt ude ved kysten, før I drejer ind i landet omgivet af grønne vinmarker og majestætiske bjerge.

Boutiquehotellet er moderniseret på den ældste vingård i Constantia – Steenberg Farm. Gården er fra 1682, og der produceres i dag blandt andet Sauvignon Blanc.

Historisk vingård fra 1682

Der emmer af ro og idyl på Steenberg Hotel, men sådan har det ikke altid været. Den første kvinde, der ejede en vingård i Sydafrika, ejede Steenberg Farm. Hun hed Catharina Ras og sejlede hertil fra Lübeck forklædt som mand. Det var ikke let at være kvinde i en mands verden, og hun oplevede gang på gang modgang i sit kærlighedsliv. Hendes første mand blev spist af en løve. Den anden blev myrdet. Den tredje trampet ihjel af en elefant. Og da hun fandt ud af, at hendes fjerde mand havde seks koner, giftede hun sig på ny. Blot en historie blandt mange. Resten får I derude.

Som et ophold på en herregård

Et ophold på Steenberg Hotel føles som et besøg på en gammel, dansk herregård i luksuriøse omgivelser. Her er store velholdte, grønne haver med farverige blomsterbede og træer, der indbyder til en rolig stund i skyggen. Et dejligt udendørs poolområde, en spa, to restauranter og en golfbane. Og serviceniveauet er naturligvis i top. 

Udsigten fra vingården er på alle måder spektakulær. Glæd jer især til at opleve udsigten om morgenen til bjergsiderne, hvor skyerne hænger så lavt, at det ligner et slør.

Xl South Africa Steenberg Hotel Premier Room Patio
Xl South Africa Steenberg Hotel Catharinas Restaurant Back Terrace
Xl South Africa Steenberg Hotel Catharinas Restaurant Duck Tasting
Det kan i se frem til

Faciliteter og services

Gourmet og vin i verdensklasse

Opkaldt efter vingårdens første ejer byder Catharina’s Restaurant på gourmet i verdensklasse. Menukortet byder på udsøgte retter såsom østers, risotto, salater og kød, og der bruges kun regionens bedste råvarer. Restaurantens design er stilfuld med elementer, der fortæller historien om Catharina. Hun var eksempelvis meget fascineret af svaner, der derfor indgår som et naturligt element af indretningen som origami i loftet. 

Sæt prikken over i’et på jeres middag med gårdens udsøgte vinsamling.

Bistro Sixteen82

Indhyllet af vinmarkerne ligger Bistro Sixteen82 cirka 10 minutters til fods fra gården. Her kan I dykke ned i bistro-inspirerede retter og tapas. Nyde en udsøgt vinsmagning eller afternoon tea. Bistorien er så populær for sine vine, mad og design, at gæster kommer hele vejen fra Cape Town.

I har en vinsmagning inkluderet i jeres ophold.

24 værelser og suiter

Indretningen af de 24 værelser og suiter er inspireret af den hollandske kolonitid (cape dutch) med antikke møbler, der ikke går på kompromis med komforten. Store træbjælker i loftet er med til at sætte den helt rigtige stemning, og alle værelserne har aircondition, tv, wi-fi og minibar.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl South Africa Red Wine Food Restaurant
Sydafrika, Afrika

Sydafrika for livsnydere

13 dage fra

47.500 kr.

Glæd jer til

Malariafri jeepsafari med Big Five i Madikwe Game Reserve

150 m2 poolvilla og all inclusive på Madikwe Hills 5*

Stilfuldt luksushotel ved V&A Waterfront i Cape Town

Cape Towns townships og Kap Det Gode Håb

Gourmet, afslapning og vinsmagning på historisk vingård

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Sydafrika

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Sydafrika. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.