Fra Kap det Gode Håb til Kirstenbosch
Til sidst når I verdens ende ved Kap Det Gode Håb. Kaphalvøen svinder mere og mere ind, indtil kun en spinkel landtange af skarpe, kratbevoksede klipper er tilbage. Tag kabelbanen ud til Cape Points ikoniske fyrtårn, der dag og nat sørger for, at skibene kommer trygt omkring den forræderiske kyst. Udsigten ned i den brusende afgrund under jer er lige så skrækindjagende, som den er smuk.
Dagen afrundes med et besøg i den billedskønne Kirstenbosch Botaniske Have tilbage i Cape Town, hvor I kan udforske gangstien, der er anlagt i trætoppene, eller blot fordøje dagens mange indtryk fladt på ryggen på plænen omgivet af berusende farver og dufte.