Oplev Big Five safari i Sydafrika fra eksklusiv lodge i privat reservat ved Kruger National Park. Fortsæt til Cape Town med gribende historie, besøg i township og også spændende cykeltur til de største seværdigheder i Cape Town.
Glæd jer til
Big Five safari i Kapama Private Game Reserve ved Kruger National Park
Suite på eksklusive Kapama Southern Camp 4*
Hotel i Cape Town i fredeligt kvarter tæt på seværdighederne
Berigende udflugt til District Six og Langa township ved Cape Town
Afslappet cykeltur og tid på egen hånd i Cape Town
Enestående safari i reservat med 42 pattedyrarter og flere end 350 fuglearter, inkl. The Big Five.
Enestående safari i reservat med 42 pattedyrarter og flere end 350 fuglearter, inkl. The Big Five.
Cape Town
5 nætter på Cape Town
5Højdepunkter
Cape Town rundt på cykel med guide og berigende besøg til District Six og Langa Township.
Cape Town rundt på cykel med guide og berigende besøg til District Six og Langa Township.
Cape Town er også fyldt med vidnesbyrd om Sydafrikas dramatiske historie med apartheidpolitikken. I får mulighed for at forstå lidt af konsekvenserne på besøg i blandt andet District Six og Langa township, hvor historiens skæbner og livet i dag er en vigtig del af Cape Towns og Sydafrikas sjæl.
Vil I fuldende den historiske del, kan I tage færgen til Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fanget.
Big Five safari i Kapama Private game Reserve
I Kapama Private Game Reserve oplever I fortrinlig Big Five Safari med base på den eksklusive lodge Kapama Southern Camp 4*. I får de store safarioplevelser, og kan samtidig nyde afslapning og forkælelse i de skønneste omgivelser.
Skønhed og eftertænksomhed i Cape Town
I Cape Town kan I nyde en af verdens smukkeste byer med mangfoldige seværdigheder fra den livlige havnefront over det store Taffelbjerg til Kap Det Gode håb og pingvinerne på Boulders Beach. I kommer på cykeltur med guide rundt i den dejlige by.
Håndplukket med hjertet
Nyhavn Rejsers safarieksperter har håndplukket de lodges, I bor på i Sydafrika. Selvfølgelig for de bedste dyreoplevelser, men absolut også for stemning, gastronomi og service. I er her for at se dyr, men tiden mellem safarierne er mindst lige så eventyrlig.
Masser af historie
Cape Town er også fyldt med vidnesbyrd om Sydafrikas dramatiske historie med apartheidpolitikken. I får mulighed for at forstå lidt af konsekvenserne på besøg i blandt andet District Six og Langa township, hvor historiens skæbner og livet i dag er en vigtig del af Cape Towns og Sydafrikas sjæl.
Vil I fuldende den historiske del, kan I tage færgen til Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fanget.
Big Five safari i Kapama Private game Reserve
I Kapama Private Game Reserve oplever I fortrinlig Big Five Safari med base på den eksklusive lodge Kapama Southern Camp 4*. I får de store safarioplevelser, og kan samtidig nyde afslapning og forkælelse i de skønneste omgivelser.
Skønhed og eftertænksomhed i Cape Town
I Cape Town kan I nyde en af verdens smukkeste byer med mangfoldige seværdigheder fra den livlige havnefront over det store Taffelbjerg til Kap Det Gode håb og pingvinerne på Boulders Beach. I kommer på cykeltur med guide rundt i den dejlige by.
Håndplukket med hjertet
Nyhavn Rejsers safarieksperter har håndplukket de lodges, I bor på i Sydafrika. Selvfølgelig for de bedste dyreoplevelser, men absolut også for stemning, gastronomi og service. I er her for at se dyr, men tiden mellem safarierne er mindst lige så eventyrlig.
Det skal I opleve
Dagsprogram
Alt på denne rejse kan skræddersys til jeres ønsker. Jeres rejserådgiver kan hjælpe med ekstra oplevelser i Cape Town fra flere udflugter til reservation af bord på nogle af de bedste restauranter på Cape Towns pulserende madscene. Og I kan forlænge med flere dage i det smukke vinland eller badeferie på Mauritius.
I rejser til Sydafrika, hvor I lander dag 2 klar til Big Five safari og både storslåede og gribende oplevelser i Cape Town.
I lander i Johannesburg, hvor I straks bliver budt velkommen af en repræsentant for Menzies Aviation, som hjælper jer videre til næste fly. I skal flyve videre med et mindre fly den sidste lille time til Hoedspruit Airport. Herfra mangler der kun 30 minutters køretur, så er I fremme og klar til Big Five safari i Sydafrika.
Kapama Southern Camp 4*, Kapama Private Game Reserve
I skal bo de næste tre nætter på Kapama Southern Camp. Den eksklusive lodge ligger i et privat reservat på grænsen til Kruger National Park.
I har en lækker suite med terrasse, og på lodgen kan I nyde en fredfyldt loungestemning og safari med et rigt dyreliv. Alle måltider og drikkevarer er inkluderet, også premium brands, men dog ikke champagne.
Er det nu, I skal hænge på poolkanten og se på elefanter? Eller skal I lige pakke ud først? I er fremme, så I kan nå jeres første safari i en åben jeep sidst på eftermiddagen.
Dagen starter med en tidlig safari i åben jeep. Meget tidlig, for I skal ud for at mærke morgenstemningen i bushen. Teen damper i jeres krus, når I står op i den kølige morgenluft klar til safari.
Fødekæden på savannen
En safari om morgenen afslører ofte resultatet af rovdyrenes jagt i nattens mørke. En løve ligger med at kadaver af en antilope. Gribbene har måske taget over. Fødekæden er tydelig og barsk. Dyrene er vant til at se mennesker i jeeps og ignorer dem. Her er I trygge.
Privat reservat betyder bedre safari
I er i et privat reservat, så jeres professionelle rangers har større frihed til at søge dyrene end inde i Kruger National Park – også væk fra vejene. Senere sidst på eftermiddagen tager I på en ny safari.
I vil opleve, at ikke to safarier er ens. Glæd jer til spændingen om, hvad der måtte dukke på denne gang. Til lyde og dufte. Og til at suge til jer af skønne minder, som I vil tage med jer videre på jeres rejse til Sydafrika.
Big Five safari i Sydafrika
Kapama Private Game Reserve er 120 km2 stort med afvekslende landskaber, som sikrer det rige dyreliv. I kan opleve The Big Five safari - løve, leopard, elefant, bøffel og næsehorn - og meget mere end det. Kapama Private Game Reserve er hjem for 42 pattedyrarter og flere end 350 fuglearter!
Afslapning på Kapama Southern Camp
Mellem jeres safarier kan I slappe af på Kapama Southern Camp. Pooldækket bliver hurtigt en favorit, hvor det så pludselig er dyrene, der kommer til jer – på behørig afstand, selvfølgelig.
Morgenmaden serveres i det elegante dining room uden vægge, og om aftenen kan I nyde mad lavet over bål ude under den imponerende stjernehimmel.
Prøv også lodgens high tea med kager og andre lækre sager. Her vil I opdage, at safari i Sydafrika i virkeligheden handler om meget mere end dyr. Der er masser af afslapning og forkælelse oveni.
Nu går jeres rejse til skønne Cape Town. Inden I siger farvel til Kapama Southern Camp, vil dagen dog normalt byde på endnu en morgensafari ud for at nyde Sydafrikas vilde dyr. Det afhænger af, hvornår jeres fly videre går.
Efter jeres sidste Big Five safari i denne omgang bliver I kørt tilbage til Hoedspruit Airport, og 2½ times flyvning bringer jer til Cape Town. I bliver budt velkommen af Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner, der kører jer til hotellet.
The Cape Milner 3+*, Cape Town
I skal bo de næste fem nætter på det stilfulde hotel The Cape Milner i Cape Town. I skal har et Luxury Room, og morgenmad samt Wi-Fi er inkluderet.
Hotellet ligger i et fredeligt kvarter med udsigt til Table Mountain, som I kan gå til på en halv time. Samme tid tager det at gå til Clifton Beach. Vandets temperatur nærmer sig dog nogle gange temperaturen på de drinks, der serveres på strandens mange cocktailbarer.
Når talen falder på Sydafrika, er der et utal af emner at tage fat på. Safari i Sydafrika kender I allerede til nu. Sydafrikansk vin. Sydafrikas natur med for eksempel Kap Det Gode Håb og Garden Route. Og så er der emnet, som helt naturligt dukker op: Apartheid. Raceadskillelse. Nelson Mandela. Kampen for frihed og ligeret.
Det er det emne, der vil præge jeres første dag i Cape Town. Følgevirkningerne af apartheid for de mange sorte, der blev tvangsflyttet til townships.
Besøg District Six og Langa Township
I skal på en halvdagstur i Sydafrikas og i særdeleshed Cape Towns historie. 60.000 sorte blev tvangsflyttet fra District Six tæt på vandet til Townships uden for Cape Town. Deres hjem blev jævnet med jorden, og et stort område står den dag i dag øde hen. I besøger det.
Det bliver en dag med stor indsigt og endnu større følelser på museumsbesøg og ikke mindst i Langa Township, hvor I kommer tæt på de lokales liv inkl. besøg hos en traditionel healer.
I vil ikke bare se ”usle kår”, men også stor virkelyst og aktivitet med blandt andet kunsthåndværk. Også en norsk støttet børnehaveklasse bliver der tid til at besøge. Uddannelse er vejen ud af townships i Cape Town.
Tilbage på hotellet kan I slappe af ved poolen eller tage en tur ned til V&A Waterfront med de mange butikker og restauranter.
I starter dagen med at tage ned til V&A Waterfront, hvor der venter cykler. I skal nemlig på en spændende cykeltur i Cape Town.
Cape Town set fra en cykel
I skal rundt i den smukke og farverige by på cykel med guide. Cape Town er en nem by at cykle rundt i. Dermed kommer I til de mest spændende seværdigheder i Cape Town på en afslappende tur i stille og roligt tempo.
På turen oplever I den gamle bastion The Castle of Good Hope, hovedgaden Adderley Street og den farverige bydel Bo-Kaap. I kommer også til Green Point kvarteret med det ældste aktive fyrtårn i Sydafrika. Hele vejen fortæller jeres guide om det, I ser, og der er tid til at stoppe for at tage fotos.
De næste to dage er til at udforske dejlige Cape Town. Som udgangspunkt på egen hånd, men sig endelig til, hvis jeres rejserådgiver skal arrangere en eller flere udflugter for eksempel en guidet tur til Kap Det Gode Håb med et smut omkring pingvinerne ved Boulders Beach.
Waterfront, vinland, townships og Table Mountain
I har kun en halv times gang til Table Mountain, hvor I kan tage kabelbanen op. Måske mangler I at se nogle butikker på V&A Waterfront? Hør også jeres rejserådgiver om andre måske mere autentiske shoppingmuligheder i Cape Town.
I har allerede stiftet bekendtskab med et af resultaterne af apartheid-perioden, townships. En naturlig forlængelse af dette ville være at besøge Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fanget.
Endelig er der de smukke vinområder tæt på Cape Town. Jo, mulighederne er mange. Jeres ferie i Cape Town kunne sagtens have mange flere dage.
Jeres rejse til Sydafrika er desværre ved vejs ende. Alt kan dog skræddersys til jeres ønsker, så vil I videre ad smukke Garden Route eller have nogle dage i vinlandet, arrangerer jeres rejserådgiver det gerne.
Ellers bliver I hentet på hotellet og kørt i lufthavnen, hvorfra turen går hjemad. I lander i Danmark dag 11.
Håndplukket til jer
Det skal I opleve på jeres rejse
Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.
På begge lodges er alle måltider og ”husets drikkevarer” inkluderet, så I blot kan nyde gastronomi og gode vine uden at tænke mere på pengene. To af de tre lodges drives af Nyhavn Rejsers samarbejdspartner &Beyond, der er kendt for både højeste kvalitet og stor fokus på bæredygtighed, social ansvarlighed og autenticitet.
Hvornår er det bedste sæson at rejse til Cape Town?
Sydafrika har vinter, når vi har sommer. Den varmeste tid i Cape Town er derfor december-januar, men I kan sagtens strække perioden lidt ind i skuldersæsonerne på begge sider. Tidsforskel mellem Danmark og Sydafrika? Ingen i denne periode. Så I slipper for jetlag!
Din skræddersyede rejse
Vejledende priser
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.
Inkluderet
Fly København-Johannesburg / Cape Town-København
Lufthavnsskatter
Indenrigsfly Johannesburg-Hoedspruit
Transport fra Hoedspruit Airport til Kapama Southern Camp t/r
3 nætter på Kapama Southern Camp 4*, Kapama Private Reserve. Suite, inkl. alle måltider og drikkevarer
2 daglige game drives på Kapama Southern Camp
Indenrigsfly Hoedspruit-Cape Town
Transport fra Cape Town lufthavn til hotellet t/r
5 nætter på The Cape Milner 3+*, Cape Town. Luxury Room, inkl. morgenmad og Wi-Fi (200 MB pr. dag)
Oplevelse: Besøg i Langa Township i Cape Town
Oplevelse: Cape Town set fra en cykel
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Fra Big Five safari til Cape Towns sjæl
Rejseperiode
Dobbelt
Enkelt
12.11.24 ‑ 19.12.24
41.000‑43.000
61.000‑63.000
05.01.25 ‑ 19.12.25
39.000‑45.000
59.000‑66.000
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.
Ikke inkluderet
Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
Tal med en ekspert
Vi skræddersyer jeres rejse til Sydafrika
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Sydafrika. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.