Tid til eftertænksomhed og indblik i Sydafrikas historie
Få indblik i Sydafrikas dramatiske historie og den sorte befolknings påtvungne liv i Cape Towns townships. I kommer tæt på den forfærdelige følge af apartheidstyret, men glæd jer også til en meget berigende oplevelse i District Six og Langa Township. Halvdagstur til Langa township.
I har nok allerede set dem langs motorvejen fra lufthavnen. De endeløse rækker af skure og tilsyneladende tilfældigt sammensatte huse, der gør det ud for hjem for tusinder og atter tusinder af sydafrikanere. Det er Cape Towns townships. I skal på besøg der nu.
Townships - et mørkt kapitel i Sydafrikas historie
I forlængelse af Urban Areas Act-loven fra 1923 opdelte Apartheidstyret Sydafrikas befolkning i hvide, farvede og – som de laveste i hierarkiet – de sorte, der blev tvangsflyttet til nye townships bl.a. i Cape Town. Styret blev ophævet med de første frie valg i 1994. Men de gamle townships står endnu.
Forholdene er ofte meget ringe målt ud fra vores standard. Alligevel vil vi sige, at et besøg her nærmest er et must, hvis I vil forstå Sydafrika og sydafrikanerne.
Midt i det triste møder I menneskene bag bølgeblikket og mange steder også en optimisme helt tæt på. Og I mærker, hvor meget der kæmpes for at ændre forholdene. I vil møde den sydafrikanske Ubuntu-filosofi, der bunder i troen på medmenneskelighed og fællesskab. Nelson Mandela var et godt eksempel.
District Six i Cape Town
Turen starter i det ikoniske District Six i Cape Town. Ikonisk, fordi der blev tvangsflyttet flere end 60.000 indbyggere herfra. Taget ud af deres hjem og forflyttet til usle townships uden for byen.
I kommer til det nu øde område Zonnebloem (Solsikke), der oprindeligt var en farm i begyndelsen af det 19. århundrede, men som udviklede sig til en forstad til Cape Town, som frie slaver søgte til. Indtil de blev tvangsflyttet. Og alle deres hjem revet ned. Gade for gade. Hus for hus.
På District Six Museum kan I se gadeskiltene hænge i luften og fotos af det oprindelige kvarter. Det er et museum, der fortæller om historien på en meget gribende måde.
Langa Township
I besøger nu Langa, der er det ældste sorte township i Cape Town. I en børnehaveklasse ser I de mindste børn få hjælp til at lære at læse, for uddannelse er som altid vejen frem. ”First step towards the Future”, som der står skrevet på væggen.
I får også mulighed for at tale med beboerne og evt. smage de traditionelle afrikanske durraøl og ingefærøl, som brygges lokalt.
Det syder af aktivitet i en township
På jeres tur i Langa Township vil I opleve, hvordan her er en stærk kultur, en levende atmosfære, rigeligt med mad og også en stor iværksætterånd.
Der grilles får på gadehjørnerne. Hovederne ligger tilbage side om side i dramatiske opsætninger. En heksedoktor har indrettet sig i en gammel container. Naboen har en køleskabsbutik, hvor udslidte køleskabe får nyt liv ved hjælp af en loddekolbe og en håndfuld optimisme.
Langa Township er delt i to. Den ene går I rundt i, mens I bliver i bilen i den anden. Her kan det være svært at se håbet. Men I skal bare se det, hvis I vil have det fulde billede af livet og historien i Cape Town.
Praktisk information
Der er en morgentur og en eftermiddagstur, og begge varer en halv dag. District Six Museum er ikke åbent søndag. Om søndagen er det i stedet muligt at besøge en lokal gudstjeneste.
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.
3
I får en rejseplan
Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
4
Rejsen lægges fast
Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
5
Vi holder kontakt
I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.
Tilmeld nyhedsbrev
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.