Den store migration i Serengeti
I skal på safari i Tanzania, netop når den store migration krydser det centrale og nordlige Serengeti. Millioner af dyr vandrer, og kampen for overlevelse blandt planteædere og kødædere er på sit højeste.
Denne safarirejse til Tanzania, Rwanda og Uganda er til jer, der søger de stærkeste og mest magiske naturoplevelser i Afrika krydret med spændende kulturmøder med oprindelige befolkninger i både Tanzania og Uganda.
Sted | Nætter | Højdepunkter |
---|---|---|
Ngorongoro, Tanzania 2 nætter på Ngorongoro, Tanzania | 2 Højdepunkter | Møde med Hadzabe-folket og safari i Ngorongoro-krateret. Møde med Hadzabe-folket og safari i Ngorongoro-krateret. |
Sydlige Serengeti, Tanzania 2 nætter på Sydlige Serengeti, Tanzania | 2 Højdepunkter | Tented Camp med to daglige game drives og off-road safari. Tented Camp med to daglige game drives og off-road safari. |
Nordlige Serengeti, Tanzania 3 nætter på Nordlige Serengeti, Tanzania | 3 Højdepunkter | Uforglemmelig safari med den store migration. Uforglemmelig safari med den store migration. |
Kigali, Rwanda 1 nat på Kigali, Rwanda | 1 Højdepunkter | Flyvetur over savannen til Kigali og indblik i folkedrabet i Rwanda. Flyvetur over savannen til Kigali og indblik i folkedrabet i Rwanda. |
Mgahinga National Park, Uganda 3 nætter på Mgahinga National Park, Uganda | 3 Højdepunkter | Enestående møde med bjerggorillaer og vandring med Batwa-folket. Enestående møde med bjerggorillaer og vandring med Batwa-folket. |
I skal på safari i Tanzania, netop når den store migration krydser det centrale og nordlige Serengeti. Millioner af dyr vandrer, og kampen for overlevelse blandt planteædere og kødædere er på sit højeste.
Vi lægger ruten til hen den store migration, så I på vejen kan opleve det enestående Ngorongoro-krater med tusinder af dyr inkl. store flokke af flamingoer. Her inkluderer vi også et berigende møde med et af Afrikas oprindelige naturfolk, Hadzabe-folket. I bliver inviteret inden for i en kultur, der er ved at forsvinde.
Det andet helt store ikon for safari i Afrika er mødet med bjerggorillaer. De kæmpe aber holder til i den tætte vegetation i Mgahinga National Park i Uganda. I vandrer ud for at finde dem, og mødet med de kæmpe aber er nærmest ubeskriveligt.
Denne rejses rute vil bringe jer til fortrinlig safari året rundt, men vil I opleve det største af det største, den store migration det nordlige Serengeti, når gnuerne krydser Mara-floden og krokodillerne ligger på lur, så skal I rejse i juli eller august.
Alt på denne rejse kan skræddersyes. Vil I gerne forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt, der ikke er med i programmet? Tal med jeres rejserådgiver, som står klar til at skræddersy den rejse, der opfylder netop jeres drømme.
I rejser til Tanzania, hvor I lander dag 2 i Kilimanjaro lufthavnen. I bliver budt velkommen af Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner og kørt til jeres første lodge ved Ngorongoro-krateret.
Måske har I allerede nydt udsigten til Kilimanjaro fra flyet, ellers bliver der rig mulighed for det nu. Det er Afrikas højeste bjerg og ligger tæt på grænsen til Kenya. Med sin snedækkede top, der skuer ned mod savannen, er Kilimanjaro et ikon for rejser til Afrika.
Turen til jeres lodge tager 3½ time. Det er ad god landevej, og I kan følge med i det lokale liv hele vejen. Børn er på vej til skole. Varer er på vej til markedet. En stille start på et stort eventyr i Afrika.
De næste dage skal I opleve safari i det kæmpe Ngorongoro vulkankrater og møde Hadzabe-naturfolket med base på en kaffefarm med 28 smukke værelser. I bor med udsigt til vulkanen Oldeani i Rift Valley og kan slappe af ved poolen efter dagens aktiviteter. I har 2 nætter på Farm House Valley Lodge inkl. alle måltider.
Når vi taler om Afrika, taler vi ofte om dyrearter, der er ved at forsvinde. Men vi kunne også tale om stammekulturer, der er ved at forsvinde. Ofte i en grad, der er langt mere markant end dyrene.
Derfor starter jeres ophold ved Ngorongoro-krateret med et besøg hos det oprindelige Hadzabe-folk, som i tusinder af år har levet i og af bushen ved Eyasi-søen, men som i dag tæller færre end 1.000 personer. Glæd jer til et tankevækkende kulturelt møde, hvor I kommer helt tæt på livet i landsbyen.
Dagen starter med safari i Ngorongoro. Nationalparken er på 8.300 km2 med anslået 20-30.000 vilde dyr, men den helt store attraktion er det 265 km2 store Ngorongoro-krater, som I kører ned i. Her er store dyreflokke og også tusindevis af flamingoer i Magade-søen.
Blandt dyrene er elefanter, bøfler, næsehorn, gnuer, bavianer, zebraer, hyæner og løver. Det sjældne sorte næsehorn lever også i krateret. Det er en fantastisk oplevelse af køre ned i den store ”gryde” til det mangfoldige dyreliv.
Efter frokost kører I op fra Ngorongoro-krateret ved en anden udgang og fortsætter mod Serengeti. Vejen går ad grusveje hen over savannen, og på et tidpunkt kan man godt blive i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er en vej, når I drejer af mod jeres camp for de næste dage. Efter 2½ time er I fremme.
I skal bo 2 nætter på Lake Masek Tented Camp ved Masek-søen, hvor dyrene kommer for at drikke. Det er en perfekt beliggenhed for Big Five-safari i Serengeti. Lake Masek Tented Camp har 20 luksus safaritelte, hvor I kan nyde udsigten til dyrelivet ved søen fra jeres private terrasse. I har all inclusive på campen.
Allerede samme eftermiddag kommer I på jeres første safari på Serengeti-sletten.
I dag kan I nyde stemningen i Lake Masek Tented Camp og ikke mindst safari morgen og eftermiddag. Det er vel at mærke safari uden restriktioner, hvilket betyder off road, når det er nødvendigt for at give jer den største oplevelse. Dyr færdes jo ikke nødvendigvis langs vejene.
Denne ret gælder endda, hvis jeres rangers kører ind i selve Serengeti. At det er et conservation area betyder samtidig få biler. Det er dyrene og ikke gæsterne, der er i flok.
I starter dagen med en sidste safri fra Lake Masek Tented Camp og fortætter så nordpå ind i selve Serengeti.
I skal bo 3 nætter på Kati Kati Tented Camp 3* i Serengeti - helt tæt på dyrene.
Kati Kati Tented Camp er en ægte safaricamp med kun 11 telte. I oplever autentisk safari i Serengeti, og alligevel er komforten høj. I har store senge, og jeres telt har både toilet og bad i form af et bucket shower.
I skal opleve selve ikonet for safarirejser til Afrika. Det største af det største. Den store migration, hvor gnuer i milliontal og hundredetusinder af zebraer og gazeller vandrer.
Planteæderne vandrer for hele tiden at kunne få saftigt græs og vand. Når områder tørrer ud eller er spist op, vandrer de videre i en kæmpe cirkel, der gentages år efter år. Rovdyrene er klar med deres velkomstkomiteer overalt, hvor migrationen kommer frem, og krokodillerne har fuldt styr på, hvornår aftensmaden krydser floderne.
I kommer på safari i Serengeti både tidlig morgen og sen eftermiddag. Om aftenen tændes bålet og de lokale masaier passer på campen, som ikke har hegn omkring.
Fra den store migration i Serengeti går jeres safarirejse nu videre mod de store bjerggorillaer i Rwanda. I starter dagen med endnu en safari på Serengeti-sletten. Efter morgenmaden bliver I kørt til den lokale air strip, en landingsbane på sletten. Her venter et mindre fly på at flyve jer til hovedstaden Kigali i Rwanda.
Der kan normalt være op til 18 passagerer i flyet, så I hæver jer ikke mange kilometer over savannen, hvilket i sig selv er en oplevelse. I Kigale bliver I budt velkommen af Nyhavn Rejsers samarbejdspartner, der kører jer til Kigali Serena Hotel. Der er både pool og Wi-Fi. Her har I en enkelt nat inkl. morgenmad.
I dag skal I videre mod bjerggorillaerne i Uganda – cirka tre timer i bil fra Kigali – men først venter en både dramatisk og indsigtsfuld oplevelse på Rwandan Genocide Memorial, et museum skabt for at minde verden om folkedrabet i Rwanda i 1994. Hvorfor kom det så vidt? Hvordan kunne nogen være så onde? Hvordan kunne andre lade det ske?
Museet er moderne i sin indretning og formidling og lader primært fotos og effekter formidle historien. Netop derfor er det så gribende.
Efter museet kan I aftale med jeres guide, om I vil have frokost i byen. Ellers kører I mod nordvest mod bjerggorillaerne i Ugandas Mgahinga National Park. Meget af vejen er gennem kuperet landbrugsland, hvor der flere steder er store terrassemarker op ad skråningerne. Følg livet langs vejen og i markerne, nyd frodigheden og lad måske tankerne falde på plads efter besøget på museet.
Senere begynder Virunga-vulkanerne at dominere horisonten, og efter godt 3 times kørsel, er I fremme ved Mount Gahinga Lodge 4* på den anden side af grænsen i Uganda.
I dette område mødes grænserne for Den Demokratiske Republik Congo, Rwanda og Uganda. En grænse, bjerggorillaerne vandrer frit frem og tilbage over.
Så er dagen kommet, hvor I skal på en af de største naturoplevelser, verden har at byde på; et møde med bjerggorillaerne i Mghahinga National Park
I går med en professionel guide på udkig efter det sted, bjerggorillaerne sov i går. Herfra følger I deres spor, og alle sanser arbejder på højtryk for at finde frem til de prægtige dyr. Alt afhængig af, hvilken familie af bjerggorillaer, I har fået tildelt, kan det kræve fra 1 til 4 timers vandring i bjergene.
Det var i dette område, den kendte forsker Dian Fossey for alvor fik verdens øjne åbnet for gorillaernes natur og situation. Når I når til bjerggorillaerne, har I en hel time sammen med dem. Det er mageløst, rørende og nogle gange også grænseoverskridende. Man skal holde 7 meters afstand – men det er ikke altid, at bjerggorillaerne kender den regel!
Batwa-pygmæerne regnes for at være den ældste nulevende befolkningsgruppe i hele Centralafrika og har historisk levet som samlere og jægere i regnskoven omkring Virunga-vulkanerne, indtil de i 1991 blev tvangsforflyttet og fjernet fra deres traditionelle levevis for at gøre plads til nationalparken og beskyttelsen af de sidste tilbageværende bjerggorillaer.
Men sidenhen har dele af Batwa-folket igen fundet vej hjem til regnskovene omkring Virunga-vulkanerne ved hjælp af et nationalt program, som giver dem mulighed for at leve i området og tage del i at beskytte regnskoven og modtage de besøgende, som kommer hertil fra hele verden.
Det sker ikke mindst på den såkaldte Batwa Cultural Trail, hvor Batwa-folket viser rejsende rundt i området omkring regnskoven og fortæller om deres unikke levevis og historie. Batwa-pygmæerne har en helt enestående viden om regnskovens dyr og planter, og en rig kultur, som projektet nu giver nyt håb for at de kan bevare og videreføre viden om til de næste generationer.
Glæd jer til et enestående og tankevækkende kulturmøde med et folk, der har mistet så meget, men som nu forsøger at skabe sig en ny levevis med fødderne plantet i deres egen kultur og deres forfædres jord.
I dag tager i afsked med Uganda og Afrika – måske er det kun for denne gang. Men først, skal i på en lille vandretur efter jeres morgenmad. Kisozi Caldera er en fascinerende vulkansk indsynkning med terrasselignende bjergsider, der ligger mindre end en km fra jeres lodge.
Det er vidunderlig gåtur, som slutter med skønne udsigter over nationalparken og vulkanerne – og hvilket bedre sted, at tage afsked med regnskoven og Afrika end her. Efter jeres formiddagstur, går turen tilbage til Kigali, hvorfra I flyver om aftenen mod Europa. I lander i Danmark dag 14.
Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.
Nyhavn Rejsers Afrikaeksperter har håndplukket små lodges og camps med bedste beliggenhed. En smuk kaffefarm ved Ngorongoro og en camp med blot 11 telte ved den store migration er blot to eksempler på, hvordan I skal bo. Alt kan dog skræddersys til jeres ønsker. Stort set alle måltider er inkluderet.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.
Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.
WEB - Migrationen i Serengeti og bjerggorillaer i Rwanda | ||
Rejseperiode | 4 rejsende | 2 rejsende |
15.10.24 ‑ 30.11.24 | 72.000‑74.000 | 92.000‑95.000 |
01.07.25 ‑ 30.11.25 | 75.000‑82.000 | 97.000‑104.000 |
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. |
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Tanzania. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.