• En af aktivitetsmulighederne på Khum Lanna - en guidet cykeltur i lokalområdet
  • Kokkeskole på Khum Lanna
  • Khum Lanna er omringet af rismarker
  • Khum Lanna - offergaver til tempel
  • Rismark ved Khum Lanna
  • Oplevelser i lokalområdet ved Khum Lanna

På landet i Nordthailand

Eventyrlige dage i Khum Lannas rismarker nord for Chiang Mai

Khum Lanna er omringet af rismarker
Læs mere

Kom langt ud på landet på to dages tur til Khum Lanna i Nordthailand. Tag på markedet, i marken, på kokkeskole og på cykeltur. Og mest af alt: Nyd den autentiske stemning i pagt med naturen.

Khum Lanna, Thailand

I er 1½ times kørsel nord for Chiang Mai i Nordthailand. Dalen ligger fredfyldt hen med rismark efter rismark afbrudt af frugthaver, landsbyer og templer. Bjergene slår ring om som et smukt bagtæppe, og midt i sceneriet ligger Khum Lanna.
 

Kongeriget med 1 million rismarker

Lanna (Lan Na) var navnet på det nordthailandske kongerige, der eksisterede frem til 1775 og undervejs var under både laotisk og burmesisk herredømme. Det blev også kaldt ”kongeriget med 1 million rismarker”. I vil forstå hvorfor, når I er der.  

Khum Lanna er omringet af rismarker

Den arbejdende permafarm Khum Lanna

Khum Lanna ikke bare et hotel. Værtsparret er arbejdende farmere. Khum Lanna er heller ikke et homestay, for her er 12 værelser. Khum Lanna er med andre ord helt sin egen. Lev livet på landet. Lad freden omfavne jer. Og glæd jer til en masse sjove aktiviteter.

Kokkeskole på Khum LannaDag 1: I køkkenet på Khum Lanna og aktiviteter på landet

Det er formiddag. Måske er I ankommet aftenen før, måske er jeres ophold lige begyndt. I får serveret en kop urtete eller juice lavet på grønt fra haven og taler om, hvad dagen på Khum Lanna kan bringe. Da I er på landet får I udleveret farmer T-shirts. Så gør det ikke noget, hvis der kommer en plet eller to på. 

Rice for life

Konceptet på Khum Lanna er “Rice for Life”. Det er ikke bare tre små ord, men udtryk for en holdning og levevis med stor fokus på bæredygtighed. I hører om risdyrkning og får lov til at prøve kræfter med tilberedning af sticky rice. 

Bagefter kan I slappe af eller gå en tur i den økologiske have, der leverer grønt til eftermiddagens kokkeskole. I får en kogebog med opskrifter, beskrivelse af thailandske urter og en ordliste, I kan få glæde af på markedet. 

Hør evt. om en fra det søde værtspar vil gå med i haven, men som sagt er de arbejdende farmere, så nogle gange kan der være mere at passe end andre afhængig af sæson. Det kan påvirke programmet lidt, men det  er også en del af charmen ved at bo her. 

På Khum Lanna kan du vælge at deltage i aktiviteten, hvor du lærer at skære figurer i frugt og grøntFrit valg mellem flere aktiviteter på Khum Lanna

Efter frokost kan I vælge mellem følgende aktiviteter:

  • Guidet cykeltur i omegnen
  • Lær at skære figurer i frugt og grønt
  • Dampbad med urter
  • Massage med 8 urter

Kokkeskole på Khum LannaKokkeskole og nattens stjerner

Eftermiddagen slutter med en lærerig kokkeskole, som munder ud i en 4-retters menu, hvor I nyder frugten af jeres indsats. Velbekomme! Dagen slutter under millioner af stjerner. 

En af aktivitetsmulighederne på Khum Lanna - en guidet cykeltur i lokalområdetDag 2: Tidligt op – I er jo på landet!

Klokken er kun lige passeret 5.30, og så bliver I vækket?! Jamen, er det ikke ferie? Jo, netop derfor skal I ud på cykel i solopgangen. Hvornår får I chancen igen for det i så smukke omgivelser? 

I cykler til en landsby og et lokalt morgenmarked, og er I ikke helt vågne endnu, kan I få en ekstra kop kaffe her. Jeres guide hjælper med at købe kager og blomsterranker til templet, som I besøger på vej tilbage. I besøger også et rislager og ser forskellige typer ris og redskaber, der anvendes i dyrkningen.

Rismark ved Khum LannaLangs rismarkerne til morgenmad ved floden

På vejen tilbage cykler I langs rismarkerne, hvor I hører mere om risdyrkning og ser den udført i praksis. Nu er appetitten så småt ved at være på plads. Derfor slutter turen med en dejlig nordthailandsk morgenmad ved floden, der løber lige ved Khum Lanna. 

Floden er livsnerven, som forsyner vandingskanalerne til markerne, og dermed er grundlaget for rice for life. Bedre sted kan I ikke slutte et ophold på Khum Lanna. Efter morgenmaden, som I nyder i ro og mag, går jeres rejse til Thailand videre mod nye eventyr.

Værelse på Khum Lanna, Thailand

Praktisk information om Khum Lanna

Khum Lanna har 12 værelser fordelt på 2 pælehuse. Byggestilen er lokal. Der kan derfor være lydt, så I kan høre munkenes sang fra templet – og måske også naboen. Der er store familieværelser med plads til 4-5 personer.

Khum Lanna ligger i rismarkerne, så der er ikke butikker m.m. lige ved. Tag evt. bøger eller spil med til børn.

Peter Richard Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.