Glæd jer til:
San Francisco med madtur og udflugt til Alcatraz
Las Vegas med hotel på The Strip
VIP udflugter i små grupper
Bil til South Rim og fly over The Western Rim i Grand Canyon
Bryce Canyon, Zion National Park og Hoover Dam
Dette er rejsen til jer, der vil suge til jer af oplevelser både i storbyer og spektakulær natur, men som ikke vil rykke for meget rundt - og slet ikke køre selv!
Skønne San Francisco med spændende udflugter
I starter med at flyve direkte til San Francisco fra København og har 3 nætter på en perfekt base for at udforske den charmerende by fra de stejle gader med cable cars til søløverne på Fisherman’s Wharf.
Vi inkluderer en udflugt til den berygtede fængselsø Alcatraz og en spændende madtur, hvor I smager på det lokale San Francisco og ser byen bag facaden.
Las Vegas og de røde nationalparker
Fra San Francisco går jeres USA-rejse videre til sprudlende Las Vegas, syndens by i ørkenen. I bor i pyramiden på Luxor 3*, der ligger på hovedstrøget The Strip. I har kasinoer, shows og restauranter inden for rækkevidde, ja, det hele er faktisk også på hotellet inkl. dejligt poolområde at slappe af i.
Fantastiske udflugter til de røde nationalparker
I har hele 7 nætter i Las Vegas, for I skal opleve en masse med fast base i byen. I kører til Grand Canyon, står på kanten af South Rim og ser ned i dybet. I flyver også hen over Grand Canyon – denne gang The Western Rim – og ser, hvordan Colorado River har skåret sig ned i undergrunden.
Flere naturscenerier venter på udflugt til Bryce Canyon og de magtfulde bjerge i Zion National Park. Endelig kommer I på besøg i Hoover Dam, hvor I skal på rundvisning.
Lyder det hektisk? Så er det da godt, at vi har lagt dage ind til afslapning, så jeres rejse til USA på alle måder holder balancen.
Skræddersyet rejse til USA med de bedste oplevelser
Alle udflugter fra Las Vegas foregår i små grupper, så I får den optimale oplevelse. Samtidig kan alt skræddersys til jeres ønsker med flere eller færre oplevelser, anden hotelkomfort m.m. Tal med jeres rejserådgiver om skræddersyede rejser til USA.