XL Australia Heron Island Aerial2

Australiens metropoler, outback og rev

Australiens metropoler, outback og rev

23 dage fra 65.500 kr.

Et ægte australsk eventyr fra Sydney til Great Barrier Reef

Oplev fascinerende storbyliv, øde outback og farverige koralrev på en rejse til Australien med utallige håndplukkede udflugter. Kom ud i storslået natur, tæt på dyrelivet og ind i byernes ukendte gyder og arkader.

Denne rejse til Australien bringer jer til de største attraktioner og samtidig væk fra den slagne vej med vidunderlige udflugter undervejs. 

Glæd jer til

  • Vidunderlige Sydney og tjekkede Melbourne med adskillige udflugter
  • Helikopter over Great Ocean Road
  • Kom tæt på vilde delfiner, sæler og søløver
  • Uluru, The Olgas og middag under outbackens stjerner
  • Koralrev og hvide strande på Heron Island, Great Barrier Reef

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Sydney 4 nætter på Sydney 4 Højdepunkter Sydney er en af verdens smukkeste storbyer. Placeret lige ved vandet og med alt, hvad en storby skal indeholde af historie og kultur. Sydney er en af verdens smukkeste storbyer. Placeret lige ved vandet og med alt, hvad en storby skal indeholde af historie og kultur.
Uluru (Ayers Rock) 2 nætter på Uluru (Ayers Rock) 2 Højdepunkter Under stjernerne, med udsigt til Uluru, sidder I og spiser middag. Først følger I dog solen gå til ro, og ser, hvordan Uluru skifter farve. En magisk oplevelse! Magien bliver ikke mindre morgenen efter, når solen igen kigger frem. Uluru bliver igen rød, samtidig med at I nyder morgenmaden - midt i den australske outback Under stjernerne, med udsigt til Uluru, sidder I og spiser middag. Først følger I dog solen gå til ro, og ser, hvordan Uluru skifter farve. En magisk oplevelse! Magien bliver ikke mindre morgenen efter, når solen igen kigger frem. Uluru bliver igen rød, samtidig med at I nyder morgenmaden - midt i den australske outback
Mornington Peninsula 2 nætter på Mornington Peninsula 2 Højdepunkter I vandet med vilde delfiner, sæler, søløver og sødrager I vandet med vilde delfiner, sæler, søløver og sødrager
Victoria 1 nat på Victoria 1 Højdepunkter Hotellet ligger kun 150 meter fra den spektakulære kyst med rigt dyreliv Hotellet ligger kun 150 meter fra den spektakulære kyst med rigt dyreliv
Port Fairy 1 nat på Port Fairy 1 Højdepunkter Før I kommer til Port Fairy skal I opleve De 12 apostle set fra en helikopter Før I kommer til Port Fairy skal I opleve De 12 apostle set fra en helikopter
Dunkeld 2 nætter på Dunkeld 2 Højdepunkter Dunkeld ligger lige syd for The Grampians National Park. Her venter et hav af fantastiske naturoplevelser Dunkeld ligger lige syd for The Grampians National Park. Her venter et hav af fantastiske naturoplevelser
Melbourne 4 nætter på Melbourne 4 Højdepunkter Melbourne er en metropol i ordets bedste betydning. Kultur, historie, gastronomi og skjulte hemmeligheder Melbourne er en metropol i ordets bedste betydning. Kultur, historie, gastronomi og skjulte hemmeligheder
Heron Island (Great Barrier Reef) 4 nætter på Heron Island (Great Barrier Reef) 4 Højdepunkter Oplev en verden under vand ved et af Australiens bedste steder for dykning Oplev en verden under vand ved et af Australiens bedste steder for dykning
XL Australia Victoria Melbourne Eureka Tower From Yarra River

Australiens metropoler Sydney og Melbourne 

I skal opleve storbyliv på australsk i Sydney og Melbourne. Sydney er en af verdens smukkeste storbyer med sin beliggenhed ved vandet og skønne stemning. Melbourne lader den ikke meget tilbage, men er en by mere oppe på beatet som centrum for mode og kultur af enhver art. I kommer på spændende byvandringer og sightseeings, så I ser både de kendte og ukendte sider af de to metropoler. 

Snorkling på Great Barrier Reef 

På denne rejse til Australien skal I ikke bare på snorkeltur til Great Barrier Reef, nej, I skal bo 4 dage på revet på Heron Island. Hvide strande, farverige koralrev og masser af afslapning venter som afslutning på denne ferie.

Xl Australia Victoria Sorrento Moonraker Dolphin Swim Sealions
Xl Australia Victoria Sorrento Moonraker Dolphin Swim Dolphins
Xl Australia Queensland Great Barrier Reef Aquaquest Snorkling
Det skal I opleve

Dagsprogram

Alt på denne rejse til Australien kan skræddersys efter jeres ønsker. Tal med jeres rejserådgiver om netop det, I gerne vil opleve, og om særlige ønsker til komfort undervejs.

XL Australia New South Wales Sydney Elizabeth Bay Potts Point

I rejser til Australien med kurs mod Sydney i staten New South Wales, hvor I lander dag 2. I tager en taxi til jeres hotel i Sydney. Velkommen til Australien. 

Spicers Potts Point 5*, Sydney 

Allerede her på første dag af jeres rejse til Australien fornemmer I, at I skal opleve noget særligt. I tjekker nemlig ind på det luksuriøse Spicers Potts Point, der er et hyggeligt boutiquehotel i café oasen Potts Point i Sydney. I bor i gåafstand til Sydney Opera House og byens øvrige seværdigheder. I skal bo her i 4 nætter.

Xl Australia NSW Sydney The Rocks Street People Foto Dan Gosse

I er ankommet til en af verdens smukkeste storbyer. I har nok allerede snuset lidt omkring ved hotellet i Potts Point efter ankomsten, men i dag går det løs for alvor på en spændende sightseeing, hvor I får et godt overblik over byen og de forskellige kvarterer.

Sightseeing i Sydney i mindre gruppe 

I Nyhavn Rejser er vi ikke meget for store turistbusser og emsige guides. Hverken på rejser til Australien eller andre steder. Derfor har vi udvalgt en sightseeing i Sydney, hvor I følges med en mindre gruppe på maks. 14 deltagere og har en vidende guide, der fortæller om det, I ser.

Sammen oplever I Sydneys skønneste kvarterer, smukkeste udsigtspunkter og bedste shoppinggader. Turen foregår i en minibus, og I kommer derfor også helt ud til den rå kyst og de fine strande. Jeres guide fortæller undervejs om historien bag det, I ser. 

Resten af dagen er til at udforske Sydney på egen hånd. Sig til, hvis I skal have gode tips til restauranter mm.

XL Australia New South Wales Sydney Opera House Steps

Som dansker knytter der sig en særlig historie og stolthed over rejser til Sydney. Nemlig Jørn Utzons enestående operahus. Ingen tur til Sydney uden at oplev det!

Rundvisning i Sydney Opera House

Vi inkluderer en rundvisning i Sydney Opera House, hvor I kommer ind i de fantastiske rum og hører om byggeriet fra første planer til nu. Det er en åben billet, så I kan tage med, når det passer ind i jeres program. Tal med jeres rejserådgiver, hvis I ønsker en tidlig backstage-tur i operahuset enten som alternativ eller en ekstra oplevelse. 

Jeres rejserådgiver i Nyhavn Rejser kan også fortælle om andre udflugter. Det kan være en sejltur i tallship eller en tur i vandflyver!

XL Australia Sydney Opera House Guided Tours 1

Xl Australia Sydney Royal Botanic Garden

På første dag i Sydney var I godt omkring i minibus også ud af byen. I dag skal I udforske gader og stræder til fods ad en historisk rute. Sydney er nemlig en by, hvor I kan gå til det meste. Har fødderne brug for en pause, er det skønt at tage en af de mange færger, der forbinder de mange bydele. 

Kilden til Sydneys tilblivelse 

I skal på en spændende byvandring med en lille gruppe og en passioneret guide rundt i Sydney. Ruten baserer sig på en fortælling, de færreste hører på rejser til Australien. I følger kilden til Sydneys tilblivelse og Australiens kolonisering. På vejen kommer I bl.a. til Hyde Park og The Rocks, hvor straffefangerne blev sat i land. 

Turen tager 2 timer, så I har rigeligt med tid resten af dagen til at se flere steder i Sydney eller gå tilbage til steder, der fortjener en uddybning.

Xl Australia NSW Sydney Surrey Hills Cafe People Foto Hamilton Lund

XL Australia Ayers Rock Uluru Red Center Desert Aerial View

Nu går jeres rejse til Australien fra Metropolen Sydney til den røde outback med Uluru (tidligere Ayers Rock), som I flyver direkte til. I tager en taxi til lufthavnen, og ved ankomsten bliver I budt velkommen til Northern Territory af Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner. I bliver kørt til jeres hotel, og allerede om aftenen venter en kæmpe oplevelse. 

VOYAGES DESERT GARDENS HOTEL 4*

I skal bo på et af de bedste hoteller nær Uluru, Voyages Desert Gardens Hotel. Her kan I nyde stor komfort, masser af plads og god beliggenhed. Stemningen er afslappet og moderne, og I har adgang til stor pool. Voyages Desert Gardens Hotel ligger med mindre end en halv times kørsel til Uluru (Uluru), som  også kan se fra hotellet.

Xl Australia Voyages Desert Gardens Hotel Ayers Rock Pool Sunbeds

Sound of Silence Dinner ved Ayers Rock 

I slutter dagen af med en magisk middag under stjernerne ved Uluru. Først nyder I solnedgangen over Uluru, hvor den kæmpe monolit skifter farve fra rød til sort, og senere venter en stor grillbuffet, der serveres under millioner af stjerner. Når alt kunstigt lys slukkes, når magien nye højder.

 
XL Australia Longitude 131 Ayers Rock Table 131° Dinner Setting

XL Australia Ayers Rock Uluru Sunrice

Vi ved, at I kom lidt sent i seng i går, men nu skal I altså tidligt op. I må simpelthen ikke gå glip af solopgangen over Uluru, når I nu bor så tæt på. I skal derfor opleve det øjeblik, hvor ørkenen vågner. 

Når solens stråler bryder frem over ørkenen, fanger Uluru dem og går fra sort til rød i et levende farvespil. I nyder det sammen med en traditionel morgenmad ude i ørkenen med både Billy Tea og damper! 

Guidet tur til Uluru

Senere fortsætter I med guide på en tur ved foden af Uluru, hvor I blandt andet ser hulemalerier og fossiler. I besøger også Uluru - Kata Tjuta Cultural Centre. Glæd jer til en fantastisk dag i den røde outback.

Storebroderen Uluru er måske den mest berømte, men at gå ved The Olgas er på ingen måde en mindre oplevelse. Det vil I kunne skrive under på, når I har været på denne 3½ time lange udflugt, som starter og slutter på jeres hotel. 

XL Australia Northern Territory Tha Olgas Wild Camels

Xl Australia Victoria Mornington Peninsula Beach Houses

I rejser fra Uluru til endnu en af Australiens vidunderlige metropoler, Melbourne i staten Victoria. Hotellet kører jer i lufthavnen, og når I kommer frem i Melbourne, henter I jeres lejede bil hos Avis. 

I er nu ved endnu en af Australiens fantastiske metropoler, men I første omgang skal i videre mod nye natureventyr. I fortsætter nemlig til den naturskønne halvø, Mornington Peninsula, der byder på smukke strande og klippekyster, hyggelige landsbyer, bølgende bakker med frodige haver, jordbær så langt øjet rækker og vingårde. Her leves det gode liv med spaophold og pinor noir i verdensklasse.

Flinders Hotel 4*, Mornington Peninsula 

I skal bo 2 nætter på moderne og hyggelige Flinders Hotel på Mornington Peninsula omgivet af eukalyptustræer, vinmarker og golfbaner.

Xl Australia Flinders Hotel Flinders VIC Bar And Bistro The Deck

Xl Australia Victoria Mornington Peninsula Chinamans Hut Sealions Snorkling

Ud for kysten på Mornington Peninsula er et rigt dyreliv med bl.a. masser af delfiner og søløver. Dem skal i helt tæt på i dag. 

Svøm med vilde delfiner

I Nyhavn Rejser anbefaler vi ikke at svømme med delfiner i fangenskab. Til gengæld kan I på denne rejse til Australien svømme med vilde delfiner på deres betingelser. I skal på en halvdagsudflugt, hvor I kan glæde jer til betagende møder med både sæler og delfiner. 

I sejler i en mindre båd og snorkler i små grupper af hensyn til såvel jer som delfinerne. På vejen stopper I for at svømme med søløver, og I kan også komme til at snorkle med sødrager! Resten af dagen er til at udforske den smukke halvø Mornington Peninsula eller bare slappe af ved hotellet.

Xl Australia Victoria Mornington Peninsula Wild Dolphins

Xl Australia Landscape Of Apollo Bay, Victoria

I kører af sted gennem de smukke landskaber mod nye oplevelser. Dagen mål er Apollo Bay ved Great Ocean Road. I kunne køre en lang tur indenlands via Melbourne rundt om Port Philip Bay, men vi inkluderer en tur med færgen fra Sorrento til Queenscliff. Et dejligt stop på en dejlig køretur.

Latterfugle, koalaer og meget mere 

Apollo Bay ligger tæt på De 12 Apostle, en af de mest spektakulære kyststrækninger i Australien. Bag Apollo Bay ligger lommer af tempereret regnskov med bøg og eukalyptus, der tårner sig op i Otway National Park. Lyt efter løvhyttefuglens sang og skrattende grin fra kookaburra, latterfuglen. Skovene huser også et rigt dyreliv med både koalaer og kænguruer, når de ellers ikke græsser på golfbanerne.

Xl Australia Hotel Captains At The Bay Entrance Reception Victoria

Captain's At The Bay, Victoria 

I har en overnatning på lille, hyggelige hotel Captain's at the Bay, som ligger blot 150 meter fra den spektakulære kyst i Victoria.

Xl Australia Victoria Helicopter Tour 12 Apostles In Air

I dag skal I opleve noget af Australiens mest spektakulære natur – de store klipper i havet ved Great Ocean Road, der kaldes The 12 Apostles og London Bridge, og senere kører I ad den smukke kystvej til Port Fairy. 

De 12 apostle set fra helikopter 

Når I kører ad Great Ocean Road, er der fabelagtige udsigter fra land, men intet slår en tur i helikopter over sceneriet. I fornemmer, hvordan naturens kræfter har flået i kysten og revet store stykker af for kun at lade de mest hårdføre stå tilbage. Endnu mere tankevækkende bliver det, når man hører kysten andet navn, "Shipwreck Coast", et navn, som 80 skibes skæbne har bidraget til. 

Xl Australia Great Ocean Road Victoria

Great Ocean Road til Port Fairy 

Senere fortsætter I langs kysten i bil mod Port Fairy. Vejen snor sig til tider på kanten af den dramatiske klippekyst med udsigt til fantastiske nuancer af blå og turkis i det store ocean. Den hårde kerne af brætsurfere befinder sig på bølgerne ud for Torquay. Både her og langs kysten ligger små maleriske byer med strandløver og friske fisk. 

Port Fairy er en lille hyggelig by med hummerfiskeri som vigtigste indtægtskilde - det er også her, I kan slukke tørsten i en Victoria Bitter på The Caledonian Inn, det ældste værtshus i Victoria, der kan trække sine aner tilbage til 1844. 

Xl Australia Oscars Waterfront Boutique

Oscars Waterfron Boutique Hotel 4*, Port Fairy 

I skal bo i ren idyl på Oscars Waterfront Boutique Hotel i Port Fairy. Her er blot 7 værelser og en vidunderlig stemning. Nyd udsigten mod kanalens små både fra den smukke terrasse og duften af lavendel i den provencalske gårdhave.

Xl Australia Views Of The Grampians National Park In Western Victoria

I kører nu stik nord ind i landet. Målet er den lille by Dunkeld, der ligger lige syd for The Grampians National Park. Kør tidligt af sted, så I kan komme ud i den smukke natur.

The Grampians National Park 

I er i Victorias vilde vest, der ved Dunkeld brydes af sandstensklipper og bjerge. Over 160 km vandrestier fører vandrere gennem eventyrlige scenerier med skovområder, søer, vandfald og mærkværdige klippeformationer. 

Xl Australia VIC Royal Mail Hotel Dining Room

Royal Mail Hotel 3+*, Dunkeld 

I skal bo 2 nætter på Royal Mail Hotel, der er et perfekt udgangspunkt for oplevelser i området. Stort set alle værelser vender mod Mount Sturgeon og byder på flot udsigt. Her er bistro, restaurant og en pool til en svalende dukkert efter dagens udflugter. Stedets restaurant har fået en pris for det bedste regionale køkken i Australien.

Xl Australia Victoria The Grampians Couple Emu Group Animal

I har hele dagen til at udforske The Grampians National Park, som I deler med kænguruer, koalaer, wallabies, myrepindsvin, opossum og et rigt fugleliv.

En af The Grampians' store attraktioner er Mackenzie Falls, Victorias højeste vandfald. Hulemalerier i beskyttede klippefremspring fortæller om aboriginernes tidligere bosættelser i bjergene. Brambuk Aboriginal Living Cultural Centre ved Visitor Centre er et godt sted at tage til, hvis I vil lære mere om aboriginernes kultur og mytologi. I kan også få et kort over de steder i området, der er et besøg værd.

Xl Australia Melbourne Experience Lanes Arcades Tour Melbourne Skyline

Nu går jeres rejse til Australien igen mod livet i byerne. I kører østpå mod Melbourne. Det tager kun ca. 3 timer, så der er tid til en gåtur i bjergene om morgenen, hvis I lige vil have det sidste af The Grampians med. 

I kan også køre af sted fra morgenstunden og stoppe i den gamle guldgraverby Ballarat. Guldet herfra skabte store rigdom både her og i Melbourne. I udkanten af byen ligger det store frilandsmuseum Sovereign Hill, hvor I vil føle jer hensat til guldfeberens tid. 

Hotel Crown Metropole 4+*, Melbourne 

I Melbourne skal I bo 4 nætter på Hotel Crown Metropole, som er et af Melbournes bedste 4+* hoteller. Her kan I se frem til gode rummelige værelser og udsigt over hele byen fra infinity-poolen på 27. etage. I kommer til at bo i kort gåafstand til nogle af byens største seværdigheder, såsom Melbourne Arts Center, Ethiad-stadium, Royal botaniskhave og Yarrafloden.

Xl Australia Melbourne Experience Lanes Arcades Tour Melbourne Lane 2010

Melbourne er den næststørste by i Australien. Byen er centrum for mode, kunst og kultur. Massive gotiske banker og katedraler, elegante barokke Flinders Street Station og Forum-teatret i maurisk stil er blot nogle af de prægtige bygningsværker, der giver Melbourne personlighed. Moderne arkitektur fletter byens hjerte sammen omkring Yarra-floden og byens grønne åndehuller og parker.

XL Melbourne Australia Local Design Market

Melbournes gyder og arkader

Hvem har ikke oplevet at stå i en by og ikke kunnet finde lige det dér sted, der skulle være rundt om hjørnet? Og hvem har ikke set en turist i sin egen by og tænkt, mon det nu var smart at gå den vej? 

For at I får den bedste oplevelse af Melbourne, starter I med en spændende sightseeing, der ikke kun går ad de kendte veje, men også viser jer Melbournes skjulte hemmeligheder. I går ad smalle gyder og gemte arkader. Får gode råd til shopping og restauranter. Og nyder både snacks og frokost på vejen.

Resten af dagen er på egen hånd i Melbourne, og jeres rejserådgiver er naturligvis klar med gode tips.

Melbourne Victorian Arcade

XL Australia The Great Western Plains (5)

Ingen rejse til Australien uden at se vilde kænguruer! Måske har I allerede set dem, men ellers er det i dag, I skal tæt på Australiens vilde dyreliv. 

Mød de vilde kænguruer og koalaer 

I skal på udflugt til The Great Western Plains, der ligger blot en times kørsel fra jeres hotel, hvor I bliver hentet. Glæd jer til at opleve store flokke af kænguruer og emuer og til et helt enestående fugleliv. I følges med engagerede naturguider, og der bliver serveret frokost i det grønne!

XL Australia The Great Western Plains (4)

Xl Australia Melbourne Experience Lanes Arcades Tour Restaurant

Få byer kan fremvise samme kulinariske mangfoldighed som Melbourne. Her krydres det lokale køkken med velsmagende tilbud fra byens store italienske og græske befolkningsgrupper. Og selvfølgelig er her også en Chinatown til at byde ind med deres delikatesser. 

Guidet tur til Melbournes Madscene 

I skal på en kulinarisk sightseeing i Melbourne, hvor udvalgte restauranter står klar med prøvesmagninger på både mad og vine. I følges med en professionel guide og en gruppe på maks. 8 personer. Velbekomme.

Xl Australia Melbourne Progressive Degustation Tour Taxi Kitchen Food Sample

XL Australia Heron Island Aerial2

Fra storby til koralrev. Fra pulserende gader til fredfyldt koralø. Fra Melbourne til Heron Island på Great Barrier Reef. Det er dagsordenen for denne dag på jeres rejse til Australien. I tager en taxi til lufthavnen i Melbourne og flyver til Gladstone, der ligger ud til kysten i Queensland. 

Her bliver I budt velkommen og kørt til havnen, og så venter der 3 timers sejltur mod Great Barrier Reef. 

Xl Australia Heron Island Resort Geat Barrier Reef Resort At Dusk

HERON ISLAND RESORT 3+*, QUEENSLAND

I skal bo 4 nætter på Heron Island Resort. Allerede i 1974 blev Heron Island og Wistari Reef System som det første koralrev erklæret "Marine National Park". Siden da har revet levet en beskyttet tilværelse, og derfor venter der jer ekstraordinære oplevelser, når I tager maske og snorkel på – eller dykkerudstyret! 

Xl Australia Heron Island Resort Geat Barrier Reef Snorkling

De næste dage er til ren afslapning krydret med enestående snorkling. Når I går i vandet på Heron Island Resort, kræver det ikke mange spark med benene, før I er i en helt anden verden med smukke koraller, farverige fisk og andet spændende undervandsliv. Heron Island er samtidig et af de bedste steder at dykke i Australien. 

Nyd også en guidet gåtur langs revet, og hør om revets liv og fødekæde. Læn jer tilbage og nyd livet på stranden eller ved poolen langt fra dagligdagens stress. Eller lad jer forkæle i The Aqua Soul Spa, hvor der venter en verden af velvære. Trænger I til at røre jer lidt mere, så tag et slag tennis. 

Xl Australia Heron Island Resort Geat Barrier Reef Diving Divers Reef

Skildpadder på Heron Island

Heron Island er ynglested for forskellige arter af skildpadder. I januar lægger de grønne skildpadder sine æg i sandet, og fra marts til maj kan de små skildpaddeunger ses om natten, mens de baner sig vej gennem sandet ned til havet.

XL Australia Heron Island Pool

Xl Australia Heron Island Resort Geat Barrier Reef Sunset People

Efter 3 fantastiske uger down under er jeres rejse til Australien slut. I sejler tilbage fra Heron Island og flyver hjem via Brisbane for at lande i Danmark dag 23.

Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

I skal opleve Australiens mangfoldige natur fra rå kyster over grønne bjerge til den røde outback. Svømme med vilde delfiner, flyve i helikopter over Great Ocean Road, ud på smukke vandreture og tæt på store flokke af kænguruer og emuer. Alt sker i et afstemt miks af guidede ture i mindre grupper og oplevelser på egen hånd, hvor I en stor del af ferien har egen bil og kører i jeres eget tempo. 

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Nyhavn Rejsers rejserådgivere har håndplukket hotellerne ud fra bedste stemning og beliggenhed. Fra luksus i Melbourne til ren idyl på Great Ocean Road. Fra luksuriøst boutiquehotel i centrale Potts Point i Sydney til moderne Flinders Hotel på Mornington Peninsula omgivet af eukalyptustræer, vinmarker og golfbaner. 

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Sydney / Gladstone-København
  • Lufthavnsskatter
  • 4 nætter på Spicers Potts Point 5*, Sydney. King room, inkl. morgenmad
  • Oplevelse Sightseeing i Sydney i mindre gruppe
  • Oplevelse: Rundvisning i Sydney Opera House
  • Oplevelse: Historisk byvandring i Sydney
  • Indenrigsfly Sydney-Ayers Rock
  • Transport fra Ayers Rock lufthavn til hotel t/r
  • 2 nætter på Voyages Desert Gardens Hotel, Ayers Rock. Deluxe Room
  • Oplevelse: Vandretur ved The Olgas (Kata Tjuta)
  • Oplevelse: Solopgang over Ayers Rock (Uluru)
  • Oplevelse: Sound of Silence Dinner ved Ayers Rock
  • Indenrigsfly Ayers Rock-Melbourne
  • Avis billeje, full size, All Inclusive, inkl. GPS. Fra Melbourne lufthavn og retur til Melbourne by
  • 2 nætter på The Flinders Hotel, Mornington Peninsula. Bauer Room, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Svøm med delfiner, sæler og sødrager
  • Færge fra Sorento til Queenscliff
  • 1 nat på Captain's at the Bay 3*, Victoria. Cottage, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: I helikopter over Great Ocean Road
  • 1 nat på Oscars Waterfront Boutique Hotel, Port Fairy. Riverfront Room, inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Royal Mail Hotel, Dunkeld. Deluxe Mountain View Room, inkl. morgenmad
  • 4 nætter på Crown Metropole 4+*, Melbourne. Luxe Room inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Melbournes gyder og arkader
  • Oplevelse: Guidet tur til Melbournes madscene
  • Indenrigsfly Melbourne-Gladstone
  • Transport fra Gladstone til Heron Island med båd t/r
  • 4 nætter på Heron Island, Great Barrier Reef. Reef Room, inkl. morgenmad
Pris per person ved 2 voksne
Australiens metropoler, outback og rev
RejseperiodeDobbeltEnkelt
31.05.23 ‑ 31.03.2465.000‑67.00096.000‑98.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Måltider, transport og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
  • Benzinforbrug og evt. parkering

Bemærk

  • Anbefalet rejseperiode fra oktober til sidst i marts
  • Premium Economy Class eller Business Class er muligt mod tillæg
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Australien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Australien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.