XL Italy Vulcano Hotel Therasia Resort Pool Candles Couple Sunset

Bucket List

8 bud på Europas smukkeste havudsigter

Intet kan som en billedskøn udsigt hjælpe os ned i gear ved konstant at minde os om, at vi er milevidt fra hverdagens trummerum. Se 8 luksusresorts i Europa, der har formået at skabe en unik totaloplevelse ved at tænke udsigter ind i design og arkitektur fra start til slut. Hvor skal du hen næste gang?

Placeholder Image
1. KRETA

Blue Palace – A Luxury Collection Resort & Spa

Der er en grund til, at Kreta er danskernes græske favoritø. De lyse kalkstensklipper giver øens bugter en hel særlig, lys og klar blå farve, der indbyder til badning for store og små fra forår til efterår.

Af samme årsag er det efterhånden blevet ualmindeligt svært at finde uforstyrrede kroge på Kreta. Det har vi imidlertid fundet på Blue Palace – A Luxury Collection Resort & Spa uden for Heraklion, der efter min mening er et af Europas allerbedste resorts med service, gastronomi og atmosfære i topklasse.

“Vælg en suite med egen pool og læn dig så bare tilbage …”
Maria Andkær Øien, Rejserådgivere
Xl Spain Nobu Ibiza Bay Pool Deck
2. IBIZA

Nobu Hotel Ibiza Bay

Bådene vugger blidt på vandet i Talamanca-bugten. Du har netop sat dig til rette i de bløde loungemøbler og nyder den fredfyldte kulisse, ligesom du gjorde i går og dagen forinden … På Nobu Hotel Ibiza går ferielivet sin gang med afslapning, forkælelse og mere afslapning.

Et besøg i spaen er også uundgåeligt. Det er nemlig Six Senses Spa’s, som står bag og tager sig af dig på alle tænkelige måder med skønhedsbehandlinger og wellness. Glæd dig også til dejlige middage med fødderne i sandet, bølgernes brusen i baggrunden og stjerner på himlen!

XL Italy Sicily Hotel Villa Sant Andrea Breakfast With Sea View
3. SICILIEN

Belmond Villa Sant’Andrea

Belmond Villa Sant’Andrea ligger lige ud til den maleriske Mazzarò-bugt med privat sandstrand, solstole og håndklæder til hotellets gæster. Bliver du tørstig, serverer strandbaren cocktails og smoothies. Trænger du i stedet til nyt perspektiv på havudsigten, kan du hænge på kanten af infinity-poolen og nyde synet af det smaragdgrønne hav med dramatiske klipper i det fjerne.

XL Italy Sicily Hotel Villa Sant Andrea Aerial View Bay
XL Italy Sicily Hotel Villa Sant Andrea Exterior Palmtrees Lounge Outdoor
XL Italy Sicily Hotel Villa Sant Andrea Superior Junior Suite Balcony Seaview
Xl Greece Halkidiki Eagles Villas Pool Ocean View
4. HALKIDIKI

Søstrene ved det hellige bjerg Atos

Bare tanken om Grækenlands sol, varme og dejlige mad får pulsen ned. Ved det hellige bjerg Atos på Halkidiki kan du nyde det og mere til på de to 5* søsterresorts Eagles Palace og Eagles Villas.

Hotellerne spreder sig over ud et bakkedrag ned mod den private sandstrand. Øverst er eksklusive poolvillaer med masser af plads. Længere nede er lige så vidunderlige værelser i rammer, der har givet medlemskab af Small Luxury Hotels of the World. Udfordringen er, at vælge mellem to så dejlige søstre.

XL Italy Vulcano Hotel Therasia Resort Pool Candles Couple Sunset
5. VULCANO

Therasia Resort Sea & Spa

På den lille ø Vulcano nord for Sicilien ligger Therasia Resort Sea & Spa med ikke alene en guddommelig udsigt over Middelhavet, men også en aktiv vulkan i baghaven.

Hotellet er opført af lokale naturmaterialer og vulkanske sten, og terrasser og infinity pools er strategisk vinklet, så du overalt bliver mødt med blå nuancer, der glider over i rosa og orange, når solen går ned bag De Æoliske Øer. Spaen rummer bl.a. en indendørs pool med havvand.

“Her omfavnes havet fra inderst til yderst.”
Maria Andkær Øien, Rejserådgivere
XL Spain Tenerife Abama Beach Main Pool Citadel
6. TENERIFE

Ritz-Carlton Abama

Ritz-Carlton Abama ligger formidabelt på kanten af maleriske klipper, der fører ned til en lille, lækker sandstrand, du kun skal dele med resortets gæster. Her kan du komme så langt op eller ned i gear, du vil. Blandt udvalget er f.eks. ti restauranter, hvoraf to har opnået en Michelin-stjerne. Spa og wellness-område med hammam, jacuzzi og isgrotte. Syv pools, syv tennisbaner og golfbane.

“Her mærker du for alvor, at det er ferie!”
Maria Andkær Øien, Rejserådgivere
XL Portugal Algarve Pine Cliffs Nature
XL Portugal Algarve Pine Cliffs A Luxury Collection Resort Beach Bar By Olivier Restaurant
XL Portugal Algarve Pine Cliffs Chef Cooking
7. ALGARVE

Pine Cliffs – A Luxury Collection Resort

På Algarvekysten i Portugal ligger Pine Cliffs – A Luxury Collection Resort på toppen af klipperne med en gudesmuk strand lige nedenfor. Stranden er den 7 km lange Falésia-strand, som I kommer til via en panoramaelevator eller en sti, hvor I går mellem de imponerende, orange klipper. En del af stranden er forbeholdt resortets gæster.

Resortet breder sig ud mellem pinjetræerne med et utal af faciliteter og en golfbane i baghaven. Glæd jer til at sidde i champagnebaren Mirador med uendelig udsigt over Atlanterhavet.

Xl Spain Jumeirah Port Soller Hotel & Spa, Mallorca Cliffside Location 2
8. MALLORCA

Jumeirah Port Soller Hotel & Spa

På en anden dansk ferieklassiker, Mallorca, hænger Jumeirah Port Soller Hotel & Spa og klamrer sig til klippeskråningen. Her er alle indtryk knyttet an til følelsen af at balancere på en knivsæg mellem himmel og hav.

Hotellets bygninger er omkranset af duftende cistrustræer og ligger spredt ud over skråningen i forskellige niveauer. En ny udsigt melder sig om hvert et hjørne, og øjnene ser sig aldrig mætte. Det gør de heller ikke i resortets restauranter, hvor havets rige gaver tilberedes til perfektion.

“Læs også: 5 paradisiske strande – og hvordan du kommer derhen”
Maria Andkær Øien, Rejserådgiver
Maria Oiden

Rejserådgivere

Maria Andkær Øien

Maria Oiden

Maria har over 20 års erfaring i rejsebranchen og har udforsket hendes ekspertområder mange gange – både med og uden børn. Marias lokalkendskab på hendes mange ekspertområder er stort, og hun er ekspert i at tænke i spændende og nye kombinationer.

Hun ved derfor præcis, hvordan hun skal bruge sin tid og passion på at finde frem til netop den destination og de udflugter, der bedst opfylder jeres behov og ønsker.

Når Maria selv rejser, er luksus og naturoplevelser vigtige for hende, lige som hun også holder af at opleve det lokale liv og autenticiteten der, hvor hun rejser. Hun er glad for at besøge bl.a. Hawaii og Seychellerne og tager gerne både på generationsrejser og rejser med veninderne. Det er vigtigt for hende, at der er noget for alle på rejsen, og det går igen, når hun planlægger rejser. Her skinner hendes positivitet og kreativitet også altid igennem.

Destination:‌‌ Portugal,‌ Spanien,‌ Hawaii,‌ Seychellerne,‌ Mauritius,‌ Thailand,‌ Tyrkiet,‌ Abu Dhabi,‌ Dubai,‌ Oman,‌ Grønland,‌ Mellemøsten,‌ Det Indiske Ocean,‌ Maldiverne

Rejseformer:‌‌ Strand og luksus

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.