Xl Iceland South Háifoss Waterfalls Panorama

Guide

Guide til Islands sydkyst

af Gæsteblogger

Sydkysten af Island rummer en overflod af naturscenerier, som kan opleves f.eks. fra Hella. Mange ligger som perler på snor, så de kan opleves sammen. Andre er selvstændige udflugter. Se dem her inkl. køretid fra Hella.

11 oplevelser fra buldrende vandfald til aktive og kunstige vulkaner

Alle taler om The Golden Circle på Island, men rejser til Island er så meget mere end det. Tag med til de største attraktioner og seværdigheder på sydkysten af Island. 

1. The Lava Centre i Hvolsvöllur (15 min)

På en rejse til Island forundres man konstant over naturens enorme kræfter. Der er porte til jordens glødende indre overalt, men hvad er egentlig baggrunden for jordskælv, vulkaner, lavafloder og gletsjer-flodbølger? Og hvordan har det påvirket det land, I nu besøger?

Besøg det prisbelønnede The LAVA Centre i Hvolsvöllur og få svarene og en stor oplevelse i det interaktive center. I Hvolsvöllur ligger også Njál's Saga Center, for det er her, den nok mest kendte islandske saga udspiller sig.

Xl Iceland Eyjafjallajokull Glacier Seen From Valley

2. Gljúfrafoss og Eyjafjallajökull (30 min)

En lille halv time fra Hella ligger Gljúfrabúi. Her kan i gå gennem en meget smal kløft til vandfaldet Gljúfrafoss. Gljúfrabúi er samtidig mødested, hvis i vil opleve at køre på snescooter på gletsjeren Eyjafjallajökull, der er mindre besøgt end Langjökull.  Se mere: På snescooter over gletsjeren Eyjafjallajökull

Xl Iceland South Seljalandsfoss Waterfall From Outside

3. Bag vandfaldet Seljalandsfoss (30 min)

Kun en lille halv time fra Hella kan i opleve det 65 meter høje vandfald Seljalandsfoss. Det er vildt imponerende i sig selv, men det særlige ved Seljalandfoos er, at det falder ned foran en stor grotte, som en sti leder hen til. I kan altså stå inde bag vandfaldet, mens det buldrer ned i en naturlig pool lige foran jer. Husk godt fodtøj og tøj, der kan tåle sprøjt og vanddamp.

Ganske tæt på Seljalandfoss ligger endnu et vandfald, nemlig Gljúfrabúi på 40 meter. I kan gå fra det ene til det andet.

Xl Iceland Westman Islands Heimaey Helgafell Volcano

4. Vestmannaøerne (33 min + færge)

Fra byen Landeyjahöfn en god halv time fra kan I sejle til Heimaye på Vestmannaøerne. Turen tager 45 minutter, og hele vejen kan i glæde jer til at gå ned i et vulkankrater og besøg op mod 10 millioner lunder (søpapegøjer), hvis I kommer i sommerens ynglesæson. Læs mere her

Xl Iceland South Skógá River Towards Skógafoss

5. Skógafoss (50 min)

Vi bliver et øjeblik ved de store vandfald. Mellem Hella og Vik ligger det 25 meter brede og 60 meter høje Skógafoss. I kan se det fra ringvejen, men stop endelig og gå tættere på. Ja, I kan endda komme op på toppen og nyde udsigten herfra, mens vandet forsvinder under jer.

Hvis I ikke har lyst til at vende tilbage til bilen med det samme, er der glimrende vandreruter i området. I kan gå lidt af den 22 km lange Fimmvörduháls vandresti, som i sin fulde længde tager flere dage.

Xl Iceland South Þjórsárdalur Farmhouse

6. Thjórsárdalur (Þjórsárdalur) og Háifoss(50 min)

På vej fra Hella til Lanmannalaugur (se nedenfor) passerer I Thjórsárdalur, der er en smuk dal med flot udsigt til vulkanen Hekla på 1.491 meter, der altid har stået som et ikon for rejser til Island. I kan kombinere et besøg i Thjórsárdalur med vandfalet Háifoss, der falder 122 meter.

Xl Iceland South Sólheimajökull Glacier

7. Gletsjeren Sólheimajökull (60 min)

Lidt inde i land ganske tæt på Skógafoss ligger den store gletsjer Sólheimajökul. Det er i virkeligheden en gletsjertunge, der stikker 8 km lang og 2 km bred ud fra den endnu større gletsjer Mýrdalsjökull, som ligger hen over den aktive vulkan Katla.

Sólheimajökull er den gletsjer på Island, der er nemmest at komme til. I kan vandre på iskappen, men det skal ske sammen med en guide for jeres egen sikkerheds skyld.

Xl Iceland South Reynisfjara Rock Formation

8. Reynisfjara-stranden (1 t 10 min)

Lidt over en time fra Hella kan I opleve den sorte lavastrand Reynisfjara og klipper, der virker som hugget af en skulptør, så de er sat sammen af tusinder af kantede søjler. Ude i vandet står de lige så spektakulære basaltklipper Reynisdrangar. Har I set Game of Thrones, kender I scenen fra sæson 7 (Eastwatch by the Sea).

Det er fristende at gå helt ned til vandet, men de lokale går aldrig tættere på vandkanten end 390 meter, for der kan ankomme store bølger fra ishavet uden varsel. Et helt sikkert bølgefrit sted at betragte sceneriet, er oppe fra toppen af 340 meter høje Reynisfjall. Der går en sti derop tæt på byen Vík.

9. Icelandic Lava Show i Vík (1 t 10 min)

I byen Vík venter endnu en unik oplevelse. Det er det eneste sted i verden, hvor I kan komme helt tæt på flydende lava og samtidig føle jer 100 % sikre. Icelandic Lava Show genskaber simpelthen vulkanudbrud, som de kendes fra Katla under Mýrdalsjökulls iskappe.

I oplever det dramatiske møde med mellem den rødglødende masse og den kolde is. Det syder og sprutter og damper, mens isen fordamper og lavaen størkner. I oplever Island blive til.

Xl Iceland South Þórsmörk Panorama

10. Thórsmörk (Þórsmörk) mellem 3 gletsjere (1 t 27 min)

Hvis I kører ind i land efter at have set Seljalandsfoss, er der en time til spektakulære landskaber i Thórsmörk, der er opkaldt efter guden Thor. Her kan I nyde smukke landskaber med varme kilder og rå kløfter mellem de tre gletsjere Eyjafjallajökull, Mýrdalsjökull og Tindfjallajökull.

Xl Iceland South Landmannalaugar Rivers
Xl Iceland South Landmannalaugar Hot Spring
Xl Iceland South Landmannalaugar Man On Rock

11. Forunderlige Landmannalaugur (2 t)

Et par timers kørsel op i højlandet fra Hella bringer jer til Landmannalaugar tæt på vulkanen Hekla. Her kan i vandre i forunderlige landskaber, hvor bjergene står i en mangfoldighed af farver, der står i kontrast til mørke lavasletter, grønne bjergsider og vandet i varme kilder, som I kan bade i. Vær opmærksom på, at I kun kan kommer hertil om sommeren, hvis I kører selv.

Xl Iceland South Vik Panorama Coast

Hvornår er bedste sæson for Islands sydkyst?

I kan besøge Islands sydkyst hele året, men dagene er lysere og længere i sommerhalvåret, så her kan I nå mere, og meget er nemmere at komme til. Hvis I vil opleve nordlys, skal i dog tage hertil om vinteren.

Xl Iceland Panorama Glass Logde Snow

Hvor skal I bo ved Islands sydkyst?

Nyhavn Rejser anbefaler enten Hotel Rangá 4* eller Panorama Glass Logde begge ved Hella.

Hotel Rangá ligger ud til floden Rangá og har stjerneobservatorium, gourmetrestaurant og nogle af Islands bedste chancer for at se nordlys om vinteren.

Panorama Glass Logde er blot to glashuse, hvor I sover med udsigt til himlen. Tal med jeres rejserådgiver om oplevelser og overnatning i det sydlige Island.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Island

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.