Rejsebrev fra Iguazú Falls

Klar til at se vandfald

Da vi ankom til Iguacú om morgenen, lavede vi en aftale med et nærliggende hotel om opbevaring af vores bagage og køb af deres morgenbuffet.

Så var vi klar til at se vandfald! Der gik direkte bus til Foz do Iguacú, og der var ingen kø ved indgangen, da vi kom tidligt. Vel fremme ved vandet gik vi ad stien langs med det frem mod det, der måtte være "vandfaldET".

Vi tog en del billeder på vejen af den gode udsigt, der var fra den højtbeliggende sti. Egentlig er det ikke 1 vandfald, men omkring 275 fald. Nogle over klippekanter, andre gennem buskads. Det var flot.

Djævlens gab

Vi gik ud på en rampe for at kigge lige ned i vandfaldet ”Djævlens Gab” - ja faktisk faldt det i trapper, så vi stod mellem 1. og 2. del og blev godt våde af vandstøv! Jeg har været ved Niagara Falls, så egentlig var jeg ikke synderligt imponeret. Det var flot og fascinerende, men det er alle kæmpe vandfald jo.

Jeg havde bare fået forventninger om noget større og vildere. Men det var et smukt område. Vi så også en del sommerfugle, og firben i forskellige størrelser og nogle næsebjørne, som vi først fandt søde, men senere meget pågående - især for folk, der sad og spiste. Efter et par timer havde vi set det, vi ville, og tog bussen retur gennem nationalparken.

Retur ved hotellet fik vi vores bagage og fandt frem til, at det både var nemt og billigt at tage en taxa til Argentina. Alle biler blev ledt igennem paskontrollen, så vi sad mageligt i bilen og fik stemplet passene.

Det hostel vi havde udset os i Lonely Planet, var det værste vi oplevede på rejsen, nusset og med fugt i væggene og en tør og kedelig bolle til morgenmad. Det var udelukkende valgt fordi det lå lige ved busstationen, og vi kunne få et bad og en udmærket seng til en god nats søvn ovenpå et par lange rejsedage. Ja, vi kunne endda dyppe os i poolen (ca. 2 x 4 meter!).

Efter at have købt billet til næste dags bustur til Buenos Aires, fandt vi et sted at spise. Vi endte på noget, der lignede et fint hotel med tango show under middagen.

Det var vores første møde med Argentina, så det skulle fejres med nogle store stykker kød og en flaske god vin. I Brasilien fik vi mest kylling, ris, pommes frites og øl, så vi trængte virkeligt til en gang ordentligt oksekød og vin! Det fik vi! Vi følte, vi var i himlen. Og da der samtidig kom et par dansere og viste den smukke tango, var vi mætte og tilfredse ovenpå den dag.

Kan behårede edderkopper hoppe?

Næste dag gik turen til Iguazú fra den Argentinske synsvinkel. I en informations bod fik vi at vide, at vi enten kunne tage toget hele vejen ud til vandfaldet, eller vi kunne gå en kort tur ad en sti, der førte os hen til en anden togstation og derfra en kort tur videre ud til Garganta do Diablo (Djævlens Gab).

Vi valgte stien. Som de eneste følte vi - især da jeg kort efter så en meget stor behåret edderkop stå i kanten af stien... Da jeg sagde det til Jeanette, hoppede hun op i luften samtidig med, at hun nærmest fløj forbi.

Egentlig ville vi gerne have et billede af den, men da Jeanette nævnte, at det måske var "en af de edderkopper, der kan hoppe", så skulle jeg ikke nyde noget af at stå dér længere. Jeg sprang forbi. Edderkoppen rørte sig slet ikke, så vi overvejede hvor det skjulte kamera mon var placeret...

Et fantastisk syn

Vi gik ud over floden og syntes ikke, der var meget strøm mellem de træer og buske, der stod. Men pludselig kunne vi se en fordybning i vandet og det så ud som om, vandet løb ned i et hul. Det viste sig, da vi kom helt tæt på, at det gjorde det ikke, men det skyllede direkte ud over klippen og omkring 60-70 m ned i "Garganta do Diablo" og strømmede af sted, mens det mødtes med flere og flere mindre fald på sin vej ned ad floden. DET var et fantastisk syn!!

Vi blev helt betaget og var ikke til at rive væk igen. Vi stod som lamslåede og stirrede på de enorme mængder vand, der konstant løb ud over kanten i høj fart. Hvor kommer det dog fra!?

Belært af gårsdagens vandkaskader havde vi taget bikini under det lette tøj, så vi slap for de regn-ponchoer, mange andre gik med. Indimellem kom der en sky af vand op nedefra, så alt og alle blev gennemblødt – skyen kom med en fart, så ikke alle nåede at opdage den og få kameraet gemt væk …

Da vi endelig løsrev os fra dette imponerende sted, opdagede vi, at der var meget smukt i det hele taget. I hele området så vi rigtig mange smukke og farverige sommerfugle i alle størrelser. Dem prøvede vi også at fotografere, men de sad ikke stille længe ad gangen. Selvom de sad på os, vores tasker og træer mv., så blev de bedste billeder dem på nethinden.

På sejltur i bikini

Vi havde købt en billet til en tur med båd tæt ind til vandfaldene. Her kom det helt til sin ret med badetøjet! Vores tøj blev lagt i en vådsæk, så vi kun sad i bikini og redningsvest. Det var en vild, vild oplevelse at sejle nærmest ind under faldene!

Der var strøm, bølger og vand alle vegne. Lidt nervøs for vandets kræfter sad jeg stiv af skræk, men nød alligevel oplevelsen. Det var storslået og kan kun anbefales for at fuldende indtrykket.

Efter 6 timers imponerende oplevelser tog vi toget retur til indgangen, hvor vi blev stoppet af det venlige personale ved informationsboden for at udfylde et spørgeskema om vores oplevelser ved Iguazú Falls.

Pigen viste sig at være meget glad for sommerfugle, hun havde endda tatovering med en sommerfugl og var meget begejstret for mine solbriller, der var pyntet med sommerfugle. Solbriller, jeg havde købt på vores tur til Amazonas - men det er en helt anden historie...