
Luksuskrydstogt i Caribien og Mellemamerika med Explora Journeys
Et luksuskrydstogt i verdensklasse
Intim yachtstemning. Sofistikeret luksus. Glid gennem bølgetoppene i det Caribiske Hav. Nyd farvespillet i Mellemamerikas kyststrækninger. Explora Journeys løfter krydstogtrejser til nye højder.
Glæd jer til
- Oplev Mellemamerika og Caribiens fantastiske øhav
- Stilfulde suiter med egen balkon og daybeds
- Gastronomi, wellbeing, spa og underholdning
- Oplev øernes rige kultur og natur
- Eksklusive destinationsudflugter
På dette krydstogt sejler I med:
Rederi: Explora Journeys
Skib: Explora I
Fantastiske Caribien & Mellemamerika
Tropisk øliv, kreolsk kultur og bountystrande. Et cruise i det caribiske øhav er som intet andet. Nyd livet ombord, mens I sejler fra kyst til kyst. Se frem til at gå på opdagelse i kakaoplantager, slentre rundt i pastelfarvede kystbyer og sejle i kajak hen over det rolige, azurblå hav til synet af havbundens koralhaver. Se frem til et krydstogt med masser af udflugter og eventyr.

Et krydstogt i en liga for sig
Et caribisk krydstogtseventyr
Et cruise giver jer friheden til at opleve de caribiske øers forskellige kultur og historie. Glæd jer til at opleve Caribiens afsmittende livsglæde, mangfoldighed og farvestrålende arkitektur, der afspejler øernes kolonihistorie. Og så kan I se frem til et eminent køkken både i skibets sublime restauranter, men også på øerne, hvor I kan forkæle smagsløgene med autentiske kreolske retter på strandbreddernes små restauranter. Shuttleservice fra skibet til bycentrum er inkluderet.
Unikke ruter - Spørg din krydstogtekspert
Explora Journeys tilbyder mange fantastiske sejlruter i Caribien. Hver dag bringer nye oplevelser. Hvis I har lyst, tilbyder Explora Journeys et skønt udvalg af aktiviteter og eksklusive destinationsudflugter, der bringer jer helt tæt på den caribiske kultur og øernes blændende natur.
Rederiets skibe har så tilpas en størrelse til, at de kan lægge til ved flere havne end de store krydstogtskibe, og Explora Journeys kan derfor tilbyde nogle helt unikke krydstogtrejser. De fleste sejlruter lægger fra ved smukke Bridgetown i Barbados eller Miami i Florida. Tal med vores krydstogteksperter for at finde den rute, der matcher jeres drømme bedst.
Et flydende 5-stjernet boutiquehotel
Explora Journeys er et nyt og revolutionerende luksusrederi, der tager eksklusive krydstogtrejser til nye højder. Explora Journeys er allerede kendt for sin intime stemning ombord. Der er en grund til, at rederiet ikke ser sig selv som et krydstogtrederi, men mere som en yachtservice med et skarpt øje for æstetik, service og nydelse. Her går rum, design og privatliv hånd i hånd med velvære, gastronomi og en personlig service, der på én gang er nærværende og diskret.
Mens I sejler fra ø til ø, kan I nyde skibets elegante faciliteter. Går I ud på dækket kan I tage en dukkert i en af de skønne plungepools med jacuzzi og udsigt over havet eller en nyde en forfriskende cocktail i en af skibets tolv barer og caféer. Indenfor lokker spaen med hydroterapi, massage og nærende spabehandlinger, men der er også mulighed for at brænde energi af på skibets moderne fitnessudstyr enten på dækket under åben himmel eller i ro og fred indenfor. Med hele seks restauranter bydes der på nye gastronomiske oplevelser hver dag, og alle er inkluderet i prisen. Når solen er gået ned, kan dagen rundes af med et glas bobler ved kasinoets roulette eller et øjebliks ro under den uendelige stjernehimmel på skibsdækket.
Jeres hjem på havet
På EXPLORA I venter jer 461 stilfulde suiter, der spænder fra 35 m2 i kategorien Ocean Terrace Suites til en Owner's Residence på 280 m2, alle har private terrasser med daybeds og store gulv-til-loft-vinduer. Ved ankomst står der en flaske champagne på køl, så I kan skåle ferien ind på egen terrasse med udsigt over det turkise caribiske øhav.
Minibar og in-suite dining er naturligvis inkluderede.
Skal ferien forlænges lidt?
Ønsker I at afholde lidt ekstra ferie på Barbados eller i Florida før eller efter krydstogtet, så ring og tal med os. Vi hjælper naturligvis med at skræddersy hele rejsen efter jeres ønsker og behov.

Forslag på hvordan rejsen kan bygges op
Kontakt vores krydstogt-eksperter for korrekt pris, da der kan være kampagner.
For at kunne give jer den bedste vejledning og et retvisende tilbud, har vi brug for at tale med jer om jeres ønsker til rejsen.
Inkluderet
- Fly fra København til valgte destination, hvor Explora I sejler fra og til
- 23 kg bagage per person t/r
- Lufthavnsskatter
- 1 nat på hotel inden krydstogtafgang
- 7 nætter ombord på EXPLORA I i en Ocean Terrace Suite
- Gastronomisk á la carte-helpension og in-suite dining
- Drikkevarer (vin, champagne, drinks, kaffe osv.) og minibar
- Adgang til fitness og spa (behandlinger ikke inkluderet)
- Holdtræning i form af Yoga, meditation og lignende
- Underholdning ombord
- Drikkepenge ombord på skibet
- Basic Wifi ombord
- Shuttlebus til bycentrum fra skibet, hvor muligt
Ikke inkluderet
- Tilkøb af ekstra nætter / udflugter før eller efter krydstogtet
- Tilkøb af opgradering til Premium eller Business Class på flyet
- Afbestilling- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
- Udflugter afregnes direkte med rederiet
- Visum til lande, der kræver dette. For USA - klik her
- Evt. transport mellem lufthavn/hotel/skib/udflugter
Bemærk
- Vi tager forbehold for udsolgte afgange og suiter.
- Ofte er det muligt at flyve fra Jylland til samme pris eller mod et mindre tillæg.
- Mere information om krydstogter
Find mere information, som er vigtig for jer at vide, når I har bestilt et krydstogt hos Nyhavn Rejser her.
Vi skræddersyr jeres krydstogt
Tal med Nyhavn Rejsers krydstogteksperter om jeres ønsker til et krydstogt. Om den komfort, stemning og de oplevelser i land, I drømmer om. Hør om jeres muligheder på det tidspunkt, I gerne vil af sted - der er meget mere end de krydstogtrejser, I kan se her.
Vores rejserådgivere kender rederier, ruter og udflugter. De kender de enkelte skibe til mindste detalje. Og de kender aktuelle tilbud!
Historier fra livet ombord

Beretning
Galápagos – en verden uden frygt