Kompromisløs 'all inclusive'
På de to Discovery Yachts er måltiderne ikke blot en fornøjelse – de er en oplevelse i sig selv. De ti restauranter tager jer med på en elegant madrejse fra Tokyo til Toscana med frisk sushi og sashimi, argentinsk asado fra den åbne grill og franske delikatesser tilsat et glas kølig champagne.
Måske begynder dagen med morgenmad på jeres private balkon og fortsætter med en let pastaret på dækket til frokost – inden I skal tage stilling til, hvilket verdenskøkken der lokker til middag.
Alle restaurantbesøg døgnet rundt er inkluderet i prisen. Det samme gælder alle drikkevarer – vinmenuer, cocktails og naturligvis den perfekte cappuccino efter middagen.