San Cristóbal og shamanernes landsbyer

Sanserne bruser, når I går rundt i enestående San Cristóbals historiske centrum. Katedralen ud til den store plads står som en larmende konditorkage i gul og orange. Når I bevæger jer ud i de smalle gader, overvældes I igen af farverigdommen og charmen. Overalt får I indkig i skønne gårdhaver. 

Små børn sælger tøjheste og smukke perlekæder lavet af farvede bønner og nødder. Her er mødre med endnu mindre børn hængende i et sjal på ryggen. Gamle koner, der er næsten lige små som ungerne, sælger farverige tekstiler, som er i god kvalitet og uendeligt smukke. I følges med en guide, der fortæller om alt, hvad I ser, hører og dufter.

Uden for San Cristóbal de las Casas venter flere oplevelser. I landsbyen San Juan Chamula ligner kirken en helt almindelig kirke. Indenfor er der dog ingen stolerækker. I stedet er der fyrrenåle overalt på gulvet. 

Overalt sidder familier og beder med hundreder af lys foran sig. De drikker colaer eller den lokale brændevin, posh, for at bøvse og rense sjælen, før shamaner (medicinmænd) beder og healer familierne. Æg smadres og høns ofres efter at være brugt i healingen. 

De mørke høns bruges til at bekæmpe alvorlig sygdom, og da sygdommens sjæl efter seancen er optaget i hønen, bliver den smidt ud. Anderledes med de hvide, der heldigvis kan spises til aften. Det er for os en næsten uforståelig blanding af original indiansk og katolsk religion. Præsten har et indelukke bag et rødt rækværk i det ene hjørne. Her kan han få lov til at komme en gang om ugen. 

I skal besøge endnu en landsby, Zinacantan, hvor I skal på markedet foran den lille kirke. Hver landsby har sine egne traditioner. Det gælder også folkedragternes farver og mønstre. I San Juan Chamula går de indianske kvinder f.eks. klædt i blålige dragter, mens mændene ifører sig sorte eller hvide uldne poncholignende trøjer. I Zinacantan går lokalbefolkningen i flotte vævede rødlige og blågrønne dragter.

Fotofingeren sitrer på hele denne udflugt, men hav altid i baghovedet, at indianerne ikke kan lide at blive fotograferet. Panoramabilleder er ok, men ikke mere uden at spørge. En god zoom og diskret adfærd hjælper på humøret, men hold balancen. Det handler om respekt for andres tro og holdninger. Et billede stjæler noget af motivets sjæl. 

Selv et foto af farverige bønner og sjaler på markedet kan være problematisk, hvis man ikke spørger først, for billedet kan stjæle noget af salgets held. Et par pesos til at udligne nedgangen i salget kommer dog ofte for dagen som et muligt kompromis.

I bliver hentet på jeres hotel kl. 8 om morgenen og er tilbage ca. 5 timer senere. Turen foregår sammen med en guide og i en gruppe på maks. 14 personer.