XL New Zealand Kaikoura Sudima Kaikoura Sudima Kaikoura Aerial Coast

Sudima Kaikōura

Stilrene værelser med fortryllende udsigt

Nyd panoramaudsigten over Kaikōuras kyststrækning fra hotellets store værelser. Se frem til udsøgt gastronomi, stilrene omgivelser og et dyp i poolen. Og så ligger hotellet i gåafstand til Kaikōuras største naturoplevelser, små butikker og caféer. 

Kaikōura - Sydøens naturmekka  

Kystbyen Kaikōura byder på helt enestående naturoplevelser både til lands og til vands. Byen er smukt indrammet af to majestætiske bjergkæder og en rå kystlinje, der står i skarp kontrast mod det blå, Tasmanske hav. Og så er Kaikōura kendt for hvalsafari. En dyb undersøisk kløft lige ud for Kaikōuras kyst tiltrækker pukkelhvaler, kaskelothvaler og spækhuggere; så her er gode chancer for at møde en af havets giganter. I kan også støde på små blå dværgpingviner, akrobatiske dusky-delfiner og nysgerrige pelssæler på en kajaktur rundt i bugterne. I kan glæde jer til et begivenhedsrigt ophold. 

XL New Zealand Kaikoura Sudima Kaikoura Restaurant Hiku
XL New Zealand Kaikoura Sudima Kaikoura Bar Lounge
XL New Zealand Kaikoura Sudima Kaikoura Pool Sunset

Raffineret stil og hyggelig atmosfære 

Kaikōuras bedste beliggenhed

Med udsigt til Kaikōuras marina, kyststrækning og bjergkæder er beliggenheden suveræn. Det 4-stjernede hotel Sudima Kaikōura slog dørene op i 2022 med moderne faciliteter og stilrent interiør, der er inspireret af Kaikōuras rå natur.  

Gastronomi baseret på lokale råvarer

Hotellet byder på Kaikōuras potentielt bedste restaurant, den er velbesøgt af de lokale året rundt, så det er en god idé at reservere bord. Restaurant Hiku åbner allerede kl. 6 om morgenen, så alle, der skal på udflugt har tid og ro til at nyde lidt fra den udsøgte menu. Morgenmenuen byder på alt fra krebseomelet og acai bowl til avokado på surdejsbrød, mens aftenmenuen er en hyldest til områdets friske råvarer som blandt andet skaldyr, fisk og lam. Og så er æstetikken ikke glemt. Restauranten er både moderne og hyggelig.  

Veludstyret fitness og pool 

Er dagen ikke for travl med oplevelser, kan en tur i poolen eller fitnesscenteret også være en god mulighed for at brænde lidt energi af. 

Gæstfri og hyggelig kystby

Sudima Kaikōura ligger helt ned til marinaen ved siden af Dolphin Station & Café, startpunktet for delfincruises, og blot få minutter til fods fra caféer og restauranter. Kaikōura er en mindre kystby med en afslappet og venlig atmosfære, perfekt til en hyggelig ferie. 

Book en naturoplevelse for livet

Kom helt tæt på Kaikōuras skønne landskab til fods med en fuglekikkert eller på mountainbike eller lad jer begejstre over den storslåede udsigt fra højderne på en arrangeret helikoptertur, der også inkluderer en ginsmagning. Området byder på masser af mindeværdige oplevelser. Gå endelig ikke glip af hverken hvalsafari eller delfincruise.  

Rig kulturarv 

Besøgende kan lære om den lokale Māori-kultur, historie og traditioner gennem forskellige kulturelle tilbud i området. 

XL New Zealand Kaikoura Sudima Kaikoura Ocean View Twin
XL New Zealand Kaikoura Sudima Kaikoura Ocean View King
XL New Zealand Kaikoura Sudima Kaikoura Ocean View Twinroom W Balcony

Skal I bo med havudsigt og balkon?

Sudima Kaikōura tilbyder i alt 120 rummelige værelser og suiter fordelt på tre kategorier. De har alle gulv-til-loft vinduer, hvilket giver et skønt naturligt lysindfald. Værelserne er smagfuldt indrettede og inkl. TV, wi-fi, aircondition, Amazon Echo, minibar, sikkerhedsboks samt te- og kaffefaciliteter. Hotellets reception har åbent 24/7 og tilbyder bagageopbevaring og roomservice. Se frem til et afslappende og behageligt ophold. 

  • Superior Twin Room: To dobbeltsenge med plads til 1-4 personer og badeværelse en suite. 
  • Superior King Room: Kingsize seng med plads til 1-2 personer og badeværelse en suite. 
  • Ocean Twin Room: To dobbeltsenge med plads til 1-4 personer, badeværelse en suite og havudsigt. 
  • Ocean View King Room: Kingsize seng med plads til 1-2 personer, badeværelse en suite og havudsigt. 
  • Ocean View Balcony Suite: Kingsize seng med plads til 1-2 personer, badeværelse en suite og balkon med havudsigt. 
HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl New Zealand Queenstown Oaks Shores Resort One Bed Room Lake View Balcony
Queenstown, Byer i New Zealand, New Zealand, Australien og New Zealand

Glæd jer til

Vidunderligt mellemstop i Singapore på The Warehouse 5*

7 dage med egen bil og skønne boutiquehoteller på Sydøen

2 dages cykeltur gennem New Zealands outback i Otago

2 dages dages cruise på Doubtful Sound

7 dage med egen motorhome på Nordøen

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til New Zealand

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.