Forretningsudvikling
Niels Johansen

Niels er en ægte globetrotter, der har udforsket de fjerneste afkroge af verden på tværs af seks kontinenter – både privat og gennem et langt liv i rejsebranchen, hvor han har delt sin rejsepassion med danskerne siden 1990. Maldiverne, Mexico og Grækenland hører til blandt de personlige favoritter, og skal Niels nævne en særlig oplevelse, var det at svømme med hvalhajer i Mexico sammen med sin datter.
Niels er altid på sporet af de ekstraordinære oplevelser, uanset hvor de findes. Sublime strande, smuk natur, autenticitet og små hoteller med personlighed, hvor stemning, service og luksus går op i en højere enhed. Gastronomi og gode vine er også vigtige ingredienser.
Til dagligt udvikler Niels bl.a. strategier for Nyhavn Rejsers produkter og rejsemål med særlig fokus på Thailand, Det Indiske Ocean og Europa. Han lægger vægt på at pleje tætte relationer med Nyhavn Rejsers nøje udvalgte samarbejdspartnere ude i verden – for Niels er et tæt samarbejde, der bygger på høj integritet og tillid, en vigtig forudsætning for at sikre den kvalitet og det lille ekstra, der altid skal kendetegne en Nyhavn-rejse.