Xl Thailand Chiang Mai Tuk Tuk Narrow Road
Oplevelse i Thailand

Kør-selv eventyr i egen tuk tuk

Nordthailands bagveje og landsbyliv i tuk tuk fra Chiang Mai til Pai

Bag rattet i egen tuk tuk kommer I helt væk fra alfarvej, ud i små thai-landsbyer og tæt på det lokale hverdagsliv. Med jer har I vores lokalguide, som viser vej gennem Nordthailands smukkeste natur fra Chiang Mai til Pai, med frihed til at stoppe og fordybe jer, når I vil. 4 skønne dage!

På eventyr i egen tuk tuk

At køre sin egen tuk tuk lyder måske helt skørt – men samtidig også pirrende interessant, ikke? Her kommer I virkelig tæt på. I mærker vinden i ansigtet, vinker til de lokale og gør jeres transport til en oplevelse.

I starter i Mae Wang uden for Chiang Mai, hvor I lærer at håndtere tuk tuk’en i trygge omgivelser. Over de næste tre dage kører I ad småveje gennem bjergene til bjergbyen Pai, før I den sidste dag bliver kørt tilbage til Chiang Mai i bil.

Det kan i se frem til

Program

Dag 1: køretræning og kurs mod bjergene

I hentes på jeres hotel i Chiang Mai og kører mod landsbyen Mae Wang med den mest nødvendige bagage for de næste dage.  I Mae Wang bliver I introduceret til tuk tuk’en, og når I er blevet dus med den, starter det rigtige eventyr.

Ad små landsbyveje kører I til et lokalt tempel og har tid til at kigge rundt. Herfra snor jeres rute sig gennem bjergene, forbi smukke landsbyer og til jeres overnatningssted i Bo Kaew-distriktet. Der er selvfølgelig rig mulighed for at stoppe undervejs for at tage billeder og nyde udsigten.

Jeres overnatning for natten er simpel og rustik i en lokal landsby. Her er ingen aircondition, men det savnes sjældent, da temperaturen er lavere i bjergene.

Dag 2: højlandets landsbyliv ad bagvejene

Efter en simpel morgenmad fortsætter I tuk tuk-turen dybere ind i højlandet. Ad små, snoede veje går turen gennem de smukkeste bjerglandskaber. Helt derude, hvor rejsende normalt aldrig finder vej. Undervejs kan i observere livet på landet; scootere højt belæsset med markedsvarer og hverdagens hårde slid i rismarkerne.

Omkring frokost gør I stop ved en lille gaderestaurant i en landsby, hvis fine tempel i teaktræ er et besøg værd, før turen går det sidste stykke mod bjergbyen Pai.

Dag 3: bjergbyen Pai og Tham Lod-grotterne

Efter morgenmaden sætter I kurs mod Tham Lod-grotterne 50 km udenfor Pai. Turen foregår i minivan ad en smal, scenisk bjergvej og ender ved nogle af de mest spektakulære grotter i Thailand. Tham Lod-grotterne er mere end 1.500 meter dybe, og I udforsker dem både til fods og i gummibåd. Udover jeres tuk tuk-guide har I nu også selskab af en lokal guide, som er ekspert i grotterne.

Efter grotteekspeditionen er det blevet tid til frokost, som I spiser på en lokal restaurant. Midt på eftermiddagen er I tilbage i Pai med god tid til at nyde poolen, en traditionel thai-massage eller gå på opdagelse i bjergbyens gader, hvor I finder en masse små, spændende butikker og markedsboder.

Dag 4: afslappende morgen og retur til Chiang Mai

Nyd morgenmaden på Phu Pai Art Resort. I behøver ikke at tjekke ud før klokken 11, så I kan nyde morgenen i et roligt tempo, inden I bliver hentet i bil og kørt i bil tilbage til Chiang Mai. I stopper ved den ikoniske bambusbro på vejen og et par lokale caféer. Og hvis noget fanger jeres opmærksomhed på vejen, har I god tid til at stoppe og fordybe jer.

Sidst på eftermiddagen er I tilbage på jeres hotel i Chiang Mai og kan fordøje de mange indtryk og oplevelser.

Xl Thailand Chiang Mai Tuk Tuk Huts In Field
Xl Thailand Chiang Mai Tuk Tuk View Nature
Xl Thailand Chiang Mai Tuk Tuk Village

Høj sikkerhed og tryghed

Vores samarbejdspartner er den eneste, der tilbyder, at I kan køre jeres egen tuk tuk i Nordthailand. De går hverken på kompromis med sikkerheden eller trygheden, og forsikring er en selvfølge.

En person kører tuk tuk’en, mens 1-2 medpassagerer kan sidde på bagsædet og nyde udsigten. I vil altid have en guide i tuk tuk foran jer, I kører ikke mere end 50 km/t. og alle love og regler holdes til punkt og prikke. Det eneste, I skal bekymre jer om, er faktisk at nyde turen. Hele vejen!

Det skal I medbringe:

  • T-shirts og shorts
  • Et par lange bukser / skjorte (der kan forekomme en del myg om aftenen)
  • Mellem november og februar kan det blive køligt i bjergene efter solnedgang. I disse måneder kan det være en fordel at medbringe en varm trøje.
  • Sneakers/behagelige sko til køredage
  • Kørekort og international køretilladelse (IDP)
  • Mod på eventyr!

 

XL Thailand Phu Pai Art Resort Pool
Håndplukket rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

XL Thailand Chiang Mai Strawberry Garden At Doi Ang Khang
Bangkok, Thailand, Asien

Thailand ad bagveje og omveje

17 dage fra

27.000 kr.

Glæd jer til

Charmerende Chiang Mai

Kør selv-eventyr i tuk tuk fra Chiang Mai til Pai

Bo roligt i Bangkok med flodudsigt og opdag byens baggyder på cykel

Suite med jacuzzi på pragtfulde Koh Yao Noi

Boutiquehoteller med atmosfære og unikke beliggenheder

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Thailand

Alt på denne rejse til Thailand kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Thailand.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.