XL Argentina Purmamarca And Seven Coloured Moutains
Hvornår er det bedst at rejse til Argentina?

Vejret i Argentina

Det bedste rejsetidspunkt i Argentina

Med over 3.700 km fra nord til syd byder Argentina på fortryllende oplevelser året rundt. Kort fortalt kan landet opdeles i fire klimazoner, fra subtropiske og tropiske områder i nord til ørken og halvørken i vest, tempererede kystklima i centrum og langs kysten – og Patagoniens mere tørre og kølige klima mod syd. Læs med her, hvor vi guider til vejret i Argentina og giver tips til de bedste oplevelser på forskellige årstider.

XL Argentina Magellanic Penguin On Tierra Del Fuego

Hvordan er vejret i Argentina?

Argentina slanger sig langs Sydamerikas sydlige østkyst – med Atlanterhavet i øst og Drakestrædet i syd, der begge er med til at tegne landets klima, mens Andesbjergene ligger som en skillelinje mellem Argentina og Chile i vest. Derudover grænser Argentina til Brasilien i nord, Uruguay i nordøst, samt Bolivia og Paraguay i nord. Ja, Argentina er enormt. Godt 50 gange større end Danmark. Det gør også landet til et af de mest kontrastfyldte og fantastiske rejsemål i Sydamerika – og til et land, som I kan rejse til året rundt.

Men hvornår er det så bedst at rejse til Argentina? Det afhænger helt af, hvad I gerne vil opleve. Argentina ligger på den sydlige halvkugle, så det er bogstaveligt talt den omvendte verden. Generelt er højsæsonen fra november til marts, hvor vejret er mildere og mest stabilt i bl.a. Patagonien og Lake District, mens vinlandet i Mendoza er bedst forår og efterår. I de danske sommermåneder – den lokale vinter – er Salta og Argentinas ørkenlignende områder i nord dog bedst, da vejret her er køligere. Alt det vender vi tilbage til, men først et overblik over vejret i de regioner, vores gæster oftest rejser til:

 

  • Buenos Aires og Pampas: Hovedstaden og de omkringliggende Pampas-græsstepper i det centrale Argentina har et tempereret klima med varme somre fra december til februar med 25–30°C og milde vintre fra juni til august med 10–15°C. Foråret fra september til november og efteråret fra marts–maj byder på 18–24°C, som gør det til en behagelig tid for jer, som vil udforske Buenos Aires mere til fods – men I vores optik er alle årstider gode i Buenos Aires. Midt om sommeren kan I forvente korte, kraftige regnskyl, mens vinteren har 5-10 regnvejrsdage om måneden.
  • Mendoza og vinlandet: Mendoza ligger ved foden af Andesbjergenes og er kendt for sit vidunderlige klima med tørt, behageligt vejr og 300 solskinsdage om året! Om sommeren vil dagtemperaturerne ligge på 25–33°C, men de kølige vintermåneder ligger på 8–15°C. Forår og efterår er oplagte rejsetidspunkter med 18–25°C, som er helt perfekt til vinsmagninger i bl.a. Maipú og Uco-dalen eller cykelture mellem vinrankerne.

    Tip!
    Vinhøsten i februar og marts er en højtid for vinelskere fra nær og fjern.

  • Bariloche og Lake District: Det nordlige Patagonien har noget for alle årstider. Mellem november og april er temperaturerne højest, med december til februar som højsommer – det er også den mest travle periode, mens foråret og efteråret er en skøn tid, fordi vejret som regel er mildere end i højsommeren – samtidig med at alt er i flor og der også er færre gæster at dele naturen med. Juli og august er højsæson for vintersport i bjergene omkring Cerro Catedral, der er Sydamerikas største skisportsområde.
  • Patagonien: Når I drager sydpå, bliver vejret kun koldere! Sådan er det i Sydamerika. Fra El Calafate til verdens ende i Ushuaia kan I forvente et køligt, tempereret klima med stærke vinde. November til marts er højsæson og de mildeste måneder med 10–20°C og lange, lyse dage, som giver god tid til f.eks. vandreture i Los Glaciares Nationalpark eller kajakture i Tierra del Fuego. Om vinteren falder der en del sne med kuldegrader på 0–5°C, hvorfor nogle hoteller i Patagonien lukker på denne årstid. Når det er sagt, er det også magisk at opleve de fredfyldte vinterlandskaber i Patagonien – og det blæser faktisk også mindre om vinteren.
    Forår og efterår er begge eventyrlige her – de byder på færre besøgende og eventyrlige landskaber i flor. Dog er vejret også mere uforudsigeligt end i højsæsonen.
  • Iguazú-vandfaldene: Den nordøstlige Misiones-region har et fugtigt, subtropisk klima med temperaturer fra 20–33°C året rundt. December til februar er varmest med op til 33°C og de mest regnfulde med cirka 150–200 mm regn pr. måned, hvilket kun gør vandfaldene endnu mere imponerende! Vinteren fra juni til august har mildere temperaturer med 15–25°C og mindre regn 100–120 mm pr. måned, som omvendt gør årstiden god til vandreture og bådture. Uanset, hvornår I rejser, kan I forvente tropisk vejr med høj luftfugtighed på 75–90%.

  • Salta og det nordvestlige Argentina: Denne region har et tørt højlandsklima med dagtemperaturer på 20–28°C og kølige nætter med 5–15°C. Om sommeren fra december til marts regner det lidt mere, mens vinteren fra juni til august, er tør og solrig med mildere temperaturer, der gør det til den perfekte årstid for jer, som vil udforske bl.a. kolonitidsbyen Salta, saltsletterne i Salinas Grandes, vingårde i Cafayate og regnbuebjergene i Humahuaca-dalen.

    Tip!
    I september ankommer mange pilgrimme til Salta på pilgrimsfærden Procesión del Milagro.

Vejret i Buenos Aires

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
25° C
22° C
22° C
19° C
15° C
12° C
12° C
14° C
15° C
18° C
21° C
23° C
Nedbør i mm.
90 mm
104 mm
87 mm
96 mm
63 mm
65 mm
61 mm
65 mm
76 mm
111 mm
96 mm
88 mm
XL Argentina Caminito Street Buenos Aires

Er der tørtid og regntid i Argentina?

Ja, Argentina har tydelige tørre og våde sæsoner, som varierer betydeligt fra region til region. Det nordøstlige Argentina, inklusive Iguazú, og østkysten med bl.a. Buenos Aires får mest regn om sommeren, mens Patagonien og de centrale regioner får mere regn om vinteren.

 

  • Sommer i Argentina (november–marts): Dette er højsæsonen for Patagonien og Buenos Aires, hvor varme temperaturer og lange dage gør det oplagt til udendørs eventyr. I Patagonien er november–marts højsæson i bl.a. Los Glaciares og Tierra del Fuego med 10–20°C og gode chancer for klar himmel - dog altid med risiko for vind. Buenos Aires og Mendoza er solrige og varme, men Iguazú kan opleve heftige regnskyl. Vi anbefaler, at I bestiller i god tid, hvis I har populære oplevelser som Perito Moreno-gletsjeren på ønskelisten.

    Tip!
    Om sommeren er der mest vand i Iguazú-vandfaldene.
  • Vinter i Argentina (juni–august): Vinteren er højsæson for skisport i Bariloche og Las Leñas. I Buenos Aires er vejret køligere med mindre regnvejr, mens Iguazú er køligere og mindre regnfuld, som gør årstiden god til bl.a. bådture og vandreture. Patagonien ligger stille i vinterfrosten, mens Mendoza og særligt Salta byder på masser af sol og milde temperaturer, dog med kolde nætter, som kræver lidt varmere tøj i bagagen.

    Tip!
    Vinter er sæson for hvalsafari i Península Valdés
  • Forår og efterår: Behagelige temperaturer. Mere sol. Lavere luftfugtighed. Skuldersæsonerne med foråret i september til november og efteråret fra marts til maj er fantastiske årstider i det meste af Argentina – hold bl.a. øje med vinhøsten i Mendoza om efteråret, og de eventyrlige forårslandskaber i Lake District og Patagonien, når naturen er i flor.

    Tip
    ! I foråret kan I stadig opleve hvaler og pingviner Península Valdés, mens Jacaranda-træerne blomstrer i Buenos Aires.

Vejret i Iguazú

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
26° C
25° C
26° C
23° C
18° C
17° C
17° C
19° C
20° C
23° C
24° C
26° C
Nedbør i mm.
190 mm
160 mm
160 mm
170 mm
180 mm
150 mm
100 mm
140 mm
180 mm
190 mm
210 mm
190 mm
XL Argentina Iguazu Falls

Så hvornår er det bedst at rejse til Argentina?

Argentina er et fantastisk rejsemål året rundt, og det bedste rejsetidspunkt afhænger alene af det, I drømmer om at opleve. November til marts er de varmeste og mest populære måneder i Patagonien og Buenos Aires, mens skuldersæsonerne i forår og efterår giver en roligere og mere intim oplevelse med lidt køligere vejr. Vinteren er perfekt for jer, der drømmer om sneklædte bjerge og skiløb – eller eventyret i Salta og Andesbjergene i det nordvestlige Argentina.

Hvornår er det bedst at rejse til Patagonien?

Højsæson i Patagonien er november til marts med milde temperaturer på 10–20°C og lange dage, lyse dage, som giver masser af muligheder for naturoplevelser -fra fluefiskeri og vandreture i Los Glaciares til sejlture til Perito Moreno-gletjseren eller pingvinkolonierne i Ushuaia. Forår og efterår er på hver deres måde skønne årstider med færre gæster, men vejret kan være lidt lunefuldt. Vinteren er for jer, som vil opleve det uberørte, vilde og sneklædte Patagonien – eller drømmer om hvalsafari - men vær opmærksom på, at flere hoteller er lukket og visse dele af Patagonien ikke er tilgængelige.

Hvornår er der bedst at fiske i Patagonien?

November til februar er de bedste måneder for fluefiskeri i Patagonien, særlig efter ørred med tørfluer og hopper-dropper-teknik, mens marts og april byder på roligt vand, som egner sig bedst til fiskeri ved blikfang eller såkaldt sight-fishing.

Hvornår er det bedst at rejse til Iguazú-vandfaldene?

Iguazú kan besøges året rundt, men vinteren byder på mindre regn og mere behagelige temperaturer, mens vandfaldene er på deres mest dramatiske i den regnfulde sommer. Forår og efterår balancerer godt mellem behageligt vejr og færre turister.

Hvornår er det bedst at rejse til Buenos Aires og Pampas?

Buenos Aires og Pampas er bedst i foråret fra september til november og efteråret fra marts til maj, da de mildere temperaturer gør det mere behageligt at udforske byen – sommeren er også et godt tidspunkt, mens vinteren byder på mange kulturelle begivenheder og en anden, hyggelig stemning, som I ikke finder på andre årstider. Med andre ord er denne del af Argentina fantastisk året rundt!

Hvornår er det bedst at rejse til Mendoza og vinregionerne?

Mendoza er fantastisk sommer, forår og efterår - vinhøsten i februar og marts er en livlig tid, både hvad angår aktiviteter på vingårdene og antal besøgende, så her anbefaler vi altid, at I bestiller i ekstra god tid.

Hvornår er det bedst at rejse til Salta og Andesbjergene?

I det afsidesliggende hjørne af Argentina venter støvede landsbyer, store kaktusser, saltsletter og frodige bjergdale, foruden middelalderruiner, Spaniens tidlige kolonihistorie og sjældent højtbeliggende vingårde. Det hele kan opleves året rundt, men vinter, forår og efterår byder på de bedste temperaturer, mens det godt kan regne lidt i den varme sommer – men ikke i en grad, som I bør planlægge efter.

Hvad skal I ellers være opmærksomme på?

Argentinas vejr kan skifte brat, især i Patagonien, hvor vinde og regnbyger kan opstå selv om sommeren. Medbring lag-på-lag tøj, en vindtæt og vandafvisende jakke, solide vandresko og solbeskyttelse, især i Patagonien og Andesbjergene omkring Salta, hvor UV-indekset er højt. I Iguazú er insektspray og let, åndbart tøj en god idé på grund af den høje luftfugtighed. Hør meget mere hos jeres rejserådgiver, som nok skal sørge for, at I er rigtigt klædt på til jeres eventyr.

Vejret i Mendoza

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
24° C
23° C
20° C
16° C
12° C
9° C
8° C
10° C
13° C
17° C
20° C
23° C
Nedbør i mm.
75 mm
73 mm
75 mm
54 mm
39 mm
27 mm
26 mm
30 mm
38 mm
58 mm
67 mm
70 mm

Vejret i El Calafate, Patagonien

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
11° C
10° C
8° C
6° C
2° C
-1° C
-2° C
1° C
3° C
6° C
8° C
10° C
Nedbør i mm.
42 mm
40 mm
51 mm
50 mm
48 mm
47 mm
46 mm
44 mm
39 mm
36 mm
36 mm
42 mm
XL Argentina Paisajes De El Chalten, Patagonia

Tips til oplevelser på forskellige årstider

  • December, januar og februar: Argentinas sommer er højsæson i Patagonien, hvor I kan vandre til Fitz Roy i Los Glaciares, sejle til Perito Moreno-gletsjeren eller spotte hvaler og pingviner ved Península Valdés. Buenos Aires summer af liv med udendørs musikfestivaler og nytårsfejringer ved Río de la Plata. Iguazú-vandfaldene viser sig også fra deres mest spektakulære side på denne årstid, men vær forberedt på varme og sporadiske, stærke regnskyl.

    Tip! Deltag i Buenos Aires’ Feria de Mataderos med rige mængder gaucho-kultur, folkemusik og lokalt håndværk. I januar kan I opleve Festival Nacional del Folklore i Cosquín, en af Argentinas største folkemusikfestivaler.

  • Marts, april og maj: Efterårets flor maler Mendozas vinmarker i gyldne, orange, brune og røde nuancer – og sætter derved scenen til regionens Fiesta Nacional de la Vendimia eller vinhøstfestival, som ligger i marts. I Patagonien er nationalparken Torres del Paine også en enestående oplevelse på denne årstid, som hurtigt kan fylde fotomapperne på jeres telefon eller kamera.

    Tip!
    I Salta afholdes Semana Santa i april med farverige religiøse optog og markeder.

  • Juni, juli og august: Vinteren er perfekt for vintersport i Bariloche eller Las Leñas, hvor Andesbjergenes pister lokker. Iguazú er mild og mindre regnfuld på denne årstid, mens det nærmest er højsæson i Salta og Andesbjergene, hvor det normale varme vejr er lidt mildere.

    Tip!
    I august inviterer Bariloche til Festival Nacional de la Nieve – Argentinas store vinterfestival med vinteraktiviteter, parader og masser af varm kakao. Sidst i august starter det verdensberømte tango-event Festival y Mundial de Tango i Buenos Aires, som normalt varer 10-12 dage.
  • September, oktober og november: Foråret er en skøn tid i store dele af Argentina med bl.a. vilde blomster i flor omkring Salta, mens Patagonien så småt begynder at vågne fra vinterens hi. I Mendoza åbner vingårdene op for de første vinsmagninger, mens Jacaranda-træerne i Buenos Aires varsler forårets ankomst med livlige fortovscaféer, kulturnatten Noche de los Museos og musik i byens parker.

    Tip!
    Oplev Oktoberfest Argentina i Villa General Belgrano i oktober, en forunderlig fejring af Argentinas tyske kulturarv med øl, musik og dans.

Vejret i San Carlos de Bariloche, Lake District

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
13° C
14° C
11° C
7° C
4° C
2° C
1° C
1° C
3° C
6° C
8° C
11° C
Nedbør i mm.
37 mm
42 mm
48 mm
89 mm
137 mm
205 mm
166 mm
154 mm
87 mm
85 mm
63 mm
57 mm

Vejret i Salta

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
22° C
21° C
20° C
18° C
15° C
12° C
12° C
13° C
16° C
19° C
21° C
22° C
Nedbør i mm.
182 mm
163 mm
118 mm
37 mm
9 mm
3 mm
4 mm
4 mm
7 mm
26 mm
65 mm
138 mm
XL Argentina Rock Formation Hongo Mushroom In Valle De La Luna, Ischigualasto
TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Argentina

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Argentina. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.