Borneos Orangutanger | Sydøstasiens ”skovmenneske”

Orangutangen er en højt specialiseret menneskeabe, som tilbringer det meste af sin tilværelse i regnskovens midterste til øverste etager. I modsætning til andre menneskeaber som chimpanser og gorillaer lever orangutanger alene. Orangutangen har en halvnomadisk levestil, og hver dag bevæger den sig rundt i sit territorium for at samle frugter og andre plantedele. En gang i døgnet bygger den en ny rede af plantemateriale, og her hviler og sover den, inden den igen næste morgen bevæger sig ud i regnskoven.

En orangutang flytter sig kun fra 50 til 1.000 meter dagligt, og den bruger over 60 % af sin tid på at søge efter føde og på at spise. Aben spiser over 300 forskellige føde-typer, og en stor del af maden forekommer kun i meget små mængder. Orangutangen spiser overvejende frugter som durian, figner og rambutan, når disse er tilgængelige. Da frugtsætning i regnskoven kun foregår i perioder, er aben ofte henvist til at supplere føden med bark, blade, knopper og lejlighedsvist insekter. Med en vægt på 70-95 kilo for hanner og 35-45 kilo for hunner er orangutangen blandt de største dyr i de sydøstasiatiske regnskove med et tilsvarende stort energibehov.

Stærk, men langsom

Orangutangens størrelse og imponerende styrke gør den i stand til hurtigt at skræmme andre frugtspisende dyr væk, når dyrene samles i træerne. Imidlertid bevæger orangutangen sig meget langsomt i forhold til stort set alle konkurrenterne, og mange af frugterne vil således allerede være blevet ædt af hurtige dyr som næsehornsfugle, egern og de mindre aber, når orangutangen kommer frem. Orangutangens størrelse er derfor på ingen måde garanti for eneret til territoriets fødekilder, men den har tilsyneladende alligevel en fordel frem for konkurrenterne.

Når forskere på et kort over en orangutangs territorium indtegner de største frugttræer og følger orangutangens færden over lang tid, viser det sig, at dyrets rute mellem træerne næsten altid er den kortest mulige. Selvom der sjældent er mere end 8-10 vigtige frugttræer i et gennemsnitligt orangutang-territorium, har det alligevel forbløffet zoologerne, at de store menneskeaber er i stand til at "beregne" den korteste rute så nøjagtigt. At kunne finde og gennemføre den optimale rute mellem fødekilder er måske forklaringen på abens succes i den konkurrenceprægede regnskov.

Orangutangen kan ydermere huske og forudse, hvornår de forskellige træer bærer frugt, og derved spare en energimæssig kostbar omvej uden for sæsonen.

Meget tyder imidlertid på at orangutangens tid er ved at rinde ud. Artens overlevelse afhænger fuldstændigt af tilstedeværelse af tilstrækkeligt med frugt i regnskoven, og ny forskning har nu koblet globale klimaændringer med frugtsætningscyklussen hos regnskovens træer, og billedet er dystert. Træerne i skovene sætter ganske enkelt færre frugter end tidligere. Det kan skyldes de stadigt hyppigere perioder med markant tørke afløst af voldsomme oversvømmelser, der har præget mange tropiske områder de seneste år. Orangutangen har i forvejen ryggen mod muren og de globale klimaforandringer kan meget vel give arten det endelige dødsstød.

Besøg orangutangerne og støt dem

Nar I besøger Sepilok Rehabilitation Center på Borneo, er I med til at støtte det vigtige arbejde for Borneos orangutanger. Det er den ene grund til, at det er inkluderet på alle Nyhavn Rejsers rejser til Borneo. Den anden er, at det er en intet mindre end vidunderlig oplevelse.