Seychellernes natur

Mens de yderste øer på Seychellerne er små atoller med fint pulversand, hvor kokospalmerne vejer i brisen, veksler kystlinjerne på de centrale øer mellem sandstrande, palmedækkede skråninger og fantastiske klippeformationer. Tilsammen skaber det et fantastisk sceneri, der er helt unikt for Seychellerne.

Øgruppens natur er dog meget mere end de dekorative kyststrækninger. Seychellernes isolerede beliggenhed langt fra det afrikanske kontinent betyder, at indvandringen af nye dyr og planter er foregået med meget sjældne mellemrum gennem forhistorisk tid.

Til gengæld har nogle helt specielle arter kunnet udvikle sig på øerne ligesom andre dyr, der er blevet udryddet af klimatiske ændringer eller ved menneskets fremkomst, har kunnet overlevet på Seychellerne. Mest berømt af disse er naturligvis de store landskildpadder, der for tusindvis af år siden faktisk var almindelige over store dele af verden.

I dag er der kun kæmpeskildpadder tilbage på to isolerede ø-grupper, nemlig Galapagosøerne i Stillehavet og Seychellerne i Det indiske Ocean. På Seychellerne var skildpadderne endda meget tæt på udryddelse, og de var faktisk forsvundet fra alle øerne undtagen den fjerntliggende Aldebra nær Madagaskar.

Det lykkedes dog at redde arten og i nyere tid er mange kæmpeskildpadder med succes blevet genintroduceret på en række øer, og flere steder kan man nu se disse specielle dyr trives i deres naturlige miljø.

Når nødden er størst

Seychellernes regnskove er små i areal, men de rummer et stort antal af unikke dyre- og plantearter. I et fredet skovområde på øen Praslin, hvor jordlaget er tykt og veldrænet, og hvor bløde skråninger sikrer optimalt lysindfald, vokser en helt særlig palme, omgivet af mystik og legender.

Palmen er selv kæmpestor, men det er dens frugt, der er verdensberømt. Coco de Mer er det tungeste frø i planteriget og suverænt verdens største nød. Med en vægt på helt op til 30 kilo får en Coco de Mer selv den største kokosnød til at minde om en peanut ved en sammenligning.

I naturlig tilstand findes Coco de Mer kun på øerne Praslin og Curieuse, men det er dog lykkedes at få enkelte palmer til at klare sig på andre øer. Langt de fleste palmer findes imidlertid i Valle de Mai på Praslin.

Valle de Mai er en af verdens mindste World Heritage Sites, udnævnt i 1983, og den afsondrede dal er en del af Praslin Nationalpark, hvor millioner af års udvikling har skabt et planteliv, der ikke findes lignede noget andet sted i verden. Her vogter nationalparkadministrationen nidkært over hver enkelt palme.

Hunpalmen bærer først frugt efter 15 år, og hver frugt tager 6 år om at modnes. Med en så langsom vækst og de helt specielle krav til jordbund, lys og temperatur er det ikke underligt, at Coco de Mer er uhyre sjælden.

I Valle de Mai bliver hver nød registreret og efter en succesfuld spiring, kan administrationen fjerne eventuelle overskydende nødder og frigive disse til salg til turister.

Som besøgende på Seychellerne har man tilladelse til at erhverve en sådan enestående souvenir, når blot den pågældende nød er mærket med myndighedernes officielle certifikat.

Med en pris på 1-3.000 kr. for en enkelt Coco de Mer betyder salget en vigtig indtægt for nationalparkadministrationen og et nyttigt bidrag til den fortsatte beskyttelse af både palmen og de andre endemiske planter og dyr i Valle de Mai.

Den enkelte nød er omgivet af en skal med luftfyldte fibre, og nøden kan flyde i vand på samme måde som en kokosnød.

Det var faktisk rejsende søfolk i Det Indiske Ocean, som først opdagede nødden mange år inden selve palmen blev fundet. At nødden i høj grad minder om en kvindes skød- og hofteparti, mens hanpalmens rakle har et umiskendeligt fallosagtigt udseende, har naturligvis bidraget til mytologien omkring Seychellernes mest berømte nationale symbol.

Selv uden historier om Coco de Mers egenskaber som afrodiasikum er det en storslået oplevelse at se de vildtvoksende palmer i Valle de Mai, og man bør bestemt afsætte nogle timer til et besøg i den pragtfulde nationalpark.

Fugle, fisk og flagermus

Seychellernes isolerede beliggenhed har naturligvis ikke forhindret havfugle i at finde derud, og øerne har et særdeles rigt og varieret fugleliv. Fregatfugle, suler og terner er særdeles talrige, og det er muligt at besøge fuglekolonier på flere af øerne.

De store frugtflagermus, der også kendes som "flyvende hunde", er almindelige overalt på øerne. I modsætning til deres små insektspisende slægtninge, de almindelige flagermus, er frugtflagermus aktive i dagtimerne, hvor de konstant ses flyvende rundt på udkig efter frugttræer i ubevogtede haver og plantager eller i nødstilfælde de mere svært fordøjelige frugter på øernes vildtvoksende træer og palmer.

Ikke mindst den fredede ø Cousin kan anbefales. Cousin ligger kun få kilometer ud for Grand Anse på Praslin, og det er nemt at arrangere en udflugt til øen, der er beskyttet som fuglereservat.

Over 250.000 fugle bygger hvert år rede på Cousin og foruden de mange terner kan man se tropikfugle med deres karakteristiske lange halefjer, flere vadefugle, fregatfugle samt kæmpeskildpadder.

Mange andre småøer som Frégate og Bird Island er ligeledes domineret af fuglekolonier, men reservatet på Cousin er nemt at komme til og har desuden virkelig gode strande og fine snorkelmuligheder.

Ud over havfugle har Seychellerne også nogle helt specielle endemiske og sjældne fuglearter. Det kræver lidt mere tålmodighed at opdage disse, men for ornitologisk interesserede er belønningen stor.

Mest berømt er nok den sorte papegøje, som man med lidt held kan få et glimt af i Valle de Mai nationalpark, og hvis man er ægte fuglefanatiker, kan man tage den lange vej til Aldebra for at lede efter den mest specielle af Seychellernes fugle, den ekstremt sjældne Aldebra rikse, som ud over kun at findes på Aldebra er den eneste nulevende fugl i Det Indiske Ocean, der ikke kan flyve.

Mens fugle der ikke kan flyve er et særdeles sjældent syn på Seychellerne, kan man til gengæld ikke undgå at se pattedyr, der faktisk kan flyve.

Når man har set sig mæt på naturen på det indre af øerne og måske har taget en vandretur i Morne Nationalpark på Mahé, kan man sejle ud på havet til helt andre naturoplevelser.

De bedste snorkelsteder og de levende koralrev på Seychellerne er beskyttet i et velfungerende system af marine nationalparker, der nemt kan besøges på dagsudflugter. Havdybden omkring de centrale øer er sjældent over 30 meter, og erfarne scubadykkere vil nok foretrække at besøge de mere perifere øer, som til gengæld kan måle sig med de allerbedste dykkerlokaliteter.

Til almindelig snorkling er der glimrende steder overalt, både i de marine nationalparker og hyppigt også lige ud for hotellet. I denne verden af farvestrålende tropefisk med over 850 forskellige arter kan man svømme rundt i timevis og fortsat opdage nye former og farver.