XL French Polynesia Tahiti Hotel Te Moana Tahiti Resort Aerial Hero
Fransk Polynesien, Tahiti

Te Moana Tahiti Resort

Infinitypool med udsigt over Mooreas lagune

Te Moana Tahiti Resort putter sig ind i vandkanten lige der, hvor Tahitis frodige dale møder lagunen. Krystalklart vand og en smuk infinitypool med panoramaudsigt til Moorea. Glæd jer til skønne feriedage med gastronomi på to restauranter, spa og wellness, dykning, vandreture, udflugter og meget mere. Med kun 15 minutters afstand til den internationale lufthavn, marinaen og Papeetes livlige bycentrum, kan placeringen næppe blive bedre. 

På øhop i Paradis

Te Moana Tahiti Resort ligger 10 minutter fra Tahitis internationale lufthavn. Efter en lang flyrejse vil et øhop i Fransk Polynesien ofte begynde med et par dage i Tahiti, hvorefter rejsen går videre med båd, færge eller indenrigsfly til eks. Bora Bora, Moorea, Raiatea, vaniljeøen Taha'a eller Nuku Hiva. Hver ø har sit at byde på, og Tahiti er ingen undtagelse. 

Tahiti er ørigets mest befolkede ø og fungerer som Fransk Polynesiens kulturelle, politiske og økonomiske centrum. Den livlige hovedstad, Papeete, byder på farverige markeder, butikker, restauranter og polynesisk kunst, musik og dans. Tager I rundt på øen vil I opdage, at den byder på alt fra sorte, vulkanskabte  sandstrande - som ved Pointe Venus Beach - til imponerende vandfald, frodige bjerglandskaber og en krystalklar lagune.

XL French Polynesia Tahiti View Aerial
XL French Polynesia Tahiti Papeete City
XL French Polynesia Tahiti Diving Divers Coral Reef
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Infinitypool og sandstrand

Glæd jer til afslappende dage på stranden omkring resortets smukke infinitypool. For udsigten til Moorea er helt magisk. Velkommen til Tahiti - et tropisk paradis.

Swim up bar og polynesisk og international cuisine

Grillet blæksprutte, friske salater, blåfinnet tun og hummerruller. Om I er til en mør steak eller delikatesser fra det omgivende hav, så byder resortets to restauranter på lidt for enhver smag, og der er også mulighed for roomservice. Som prikken over i'et kan I glæde jer til en fantastisk smuk solnedgang over Moorea, som kan nydes fra strandbaren, Taapuna Beach Bar.

 

  • Vaitohi Restaurant serverer en udsøgt international morgenmadsbuffet hver morgen fra kl. 6.30-10. Flyver I før tilbyder restauranten en mindre buffet. Fredag og lørdag er Vaitohi også åben om aftenen med et a la carte menukort.
  • Taapuna Restaurant tilbyder en skøn frokostmenu med polynesiske specialiteter og internationale klassikere fra kl. 12-17 og a la carte menu fra kl. 18.30-21.00 hver dag.
  • Taapuna Pool Bar - swim up baren byder på en lækker tapas menu med alt fra lobster rolls til tempura og cheeseburgere hver dag fra kl. 9.30-22 og happy hour fra kl. 17-21.30.
  • Taapuna Beach Bar serverer friske cocktails med fødderne i sandet på Motu Miki Miki fra kl. 10-22 hver dag. 

Spa, fitness og dykkercenter

Efter en lang flyvetur kan det være tiltrængt med en afslappende massage i resortets spaafdeling, hvor der også kan bookes opfriskende ansigtsbehandlinger. I kan få pulsen op i det veludstyrede fitnesscenter, men er det lagunelivet, der trækker, kan I leje jetski og låne paddleboards, snorklingudstyr og kajakker i resortets dykkercenter, hvor I også kan booke dykkerture i Moorea-lagunen. 

Te Moana Tahiti Resort tilbyder også renseriservice, konferencesal, parkering og børnepasning.

Rummelige suiter og familievenlige lejligheder

Te Moana Tahiti Resort har i alt 120 moderne værelser, suiter, studios og lejligheder fordelt på 10 forskellige værelseskategorier på 30-139 m2, der alle er skønt indrettede med udsigt mod havet, bjerget, poolen eller haven. Alle værelser er udstyret med aircondition, TV, Wi-Fi, minibar, værdiskab, te-og kaffefaciliteter, mørklægningsgardiner, strygejern, hårtørrer samt badeværelse med badekar og bruser.

Tal med os om jeres behov og ønsker.

Overordnet, anbefaler vi:

 

  • Garden View Suite på 59 m2 kommer med en queensize-seng eller to enkeltsenge, et fuldt udstyret køkken med mikroovn og køleskab samt en separat stue med sovesofa og en 16 m2 stor balkon med udsigt til bjerget eller haven. Plads til 4 personer.
  • Ocean View Studio på 41 m2 er udstyret med en queensize-seng eller to enkeltsenge, sovesofa, tekøkken med mikroovn og køleskab samt en 9 m2 stor balkon med udsigt over lagunen hele vejen ud til Moorea. Plads til 3 personer.
  • 1 Bedroom Ocean View Appartment på 60 m2 med 26 m2 balkon eller terrasse. Lejligheden er udstyret med en queensize-seng eller to enkeltsenge, en separat stue med sovesofa og et fuldt udstyret køkken og badeværelse. Plads til 4 personer. Perfekt til familien.
  • 2 Bedroom Ocean View Appartment på 82 m2 med 15 m2 balkon eller terrasse. Lejligheden er udstyret med to queensize-senge eller fire enkeltsenge, en separat stue med sovesofa og et fuldt udstyret køkken, to badeværelser, hvoraf det ene har bruser og badekar. Plads til 6 personer. Perfekt til den store familie.

Tæt på Tahitis attraktioner

Der er ikke mere end et kvarters kørsel til Papeetes markeder og butikker og færgehavnen, hvorfra I kan tage på dagsture til Moorea. Tahiti er ofte blot et stop-over på øhoppet i Fransk Polynesien, men øen er et skatkammer af naturoplevelser. Kan I lide at vandre, er der afmærkede stier, der fører jer gennem frodige dale og bjerge.

Er I til snorkling eller dykning, byder Tahiti på fabelagtige dive spots, hvor I kan opleve hvaler, delfiner, havskildpadder, manta rokker og store stimer af tropiske fisk. Fra juli til oktober kan I få øje på pukkelhvaler, der migrerer gennem de omkringliggende farvande.

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Fransk Polynesien

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Fransk Polynesien. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.