Luksuriøse faciliteter
Scenic Jewel er en del af Scenic River Cruises' flåde, som er designet specielt til Europas store floder. Skibet er indrettet med fokus på plads, komfort og udsigt, så I kan nyde udsigten, mens historiske byer, vinmarker og slotte glider forbi udenfor.
Skibets hjerte er den elegante Panorama Lounge & Bar. De store panoramavinduer sørger for, at udsigten altid er en del af oplevelsen, hvad enten I nyder en kop kaffe om morgenen eller et glas vin før middagen.
Øverst på skibet ligger Sun Deck med liggestole, opholdsområder og gangsti. Her kan I nyde udsigten over Europas landskaber, læse en bog eller blot lade indtrykkene synke ind mellem dagens oplevelser.
Scenic Jewel tilbyder både wellnessområde og fitnesscenter. Her kan I holde formen ved lige eller forkæle jer selv efter en dag med sightseeing. På udvalgte afgange kan I også opleve Scenics populære Salt Therapy Lounge, hvor afslapning og velvære er i fokus.
Scenic er kendt for deres omfattende all-inclusive koncept. Mange af de elementer, som hos andre rederier koster ekstra, er allerede inkluderet. Det giver en afslappet ferie, hvor I kan koncentrere jer om oplevelserne fremfor regningen.