Luksuriøse faciliteter
Scenic Ruby er designet til at bringe jer tættere på Europas smukke flodlandskaber uden at gå på kompromis med komforten.
Et af de mest populære samlingssteder ombord er Panorama Lounge & Bar. Her kan I nyde en kop kaffe om morgenen, et glas vin før middagen eller blot læne jer tilbage i de behagelige loungemøbler og følge livet langs flodbredden. De store vinduespartier giver udsigt i næsten alle retninger og gør sejlturen til en oplevelse i sig selv.
Foretrækker I afslapning og velvære, tilbyder Scenic Ruby flere faciliteter dedikeret til ro og forkælelse. I wellnessområdet finder I blandt andet fitnesscenter, behandlingsmuligheder og den populære Salt Therapy Lounge.
Scenic tilbyder Scenic Freechoice-koncept, hvor I på mange afgange kan vælge mellem forskellige udflugter og aktiviteter i land. Derudover tilbyder rederiet de særlige Scenic Enrich-oplevelser, som giver adgang til kulturelle arrangementer og oplevelser, der normalt ikke er tilgængelige for almindelige besøgende.