XL Peru Amazon Rain Forest Reflections River Near Iquitos
Oplevelse i Peru

Eventyr i Perus Amazonas

Forlæng rundrejsen med junglelodge i regnskoven

Skal rundrejsen I Peru være komplet, så forlæng med et ophold i Amazonas-regnskoven, kun en kort flyvetur fra Cuczo. På lodgen Refugio Amazonas kommer I helt tæt på regnskovens forunderlige dyreliv og rige natur med alle måltider og udflugter inkluderet.

Vælg mindst tre dage

Vi anbefaler mindst tre dage i Perus Amazonas. Men i virkeligheden er det langt fra nok til at opleve al regnskovens rigdom. Tal derfor med jeres rejserådgiver om jeres ønsker, så skræddersyer vi rejsens program, så I får alle de eventyr med, I drømmer om.

XL Peru Amazon Wooden Bridge Rain Forest Near Iquitos
XL Peru Amazon Jaguar Rain Forest Iquitos Animal
XL Peru Amazon Lianas Forest Trees
Det kan I se frem til

Dagsprogram

Dag 1 - Ankomst til Refugio Amazonas

Rejsen til Refugio Amazonas foregår med indenrigsfly fra Lima til Puerto Maldonado i Amazonas. Ved ankomst pakker I det, I har brug for under jungleopholdet de næste to dage, for at begrænse bagagen og vægten i den videre transport. Øvrig bagage opbevares sikkert på et kontor tæt ved lufthavnen.

Fra Puerto Maldonado fortsætter I i bus til Tambopata River Port.

Med kano gennem regnskoven

Nu er I så langt inde i regnskoven, at al transport med bil må opgives. I stedet fortsætter I i motoriseret kano ad Madre de Dios-floden i 2,5 time.

Undervejs udleveres sandwiches, så I kan indtage jeres frokost, mens regnskoven folder sig ud i al sin pragt. Der er mulighed for at se caiman-alligatorer, skildpadder, hejrer og andre dyr på flodens bredder.

Refugio Amazonas

Ud på eftermiddagen ankommer I til Refugio Amazonas. Det er en charmerende, rustik lodge bygget i naturmaterialer i smuk harmoni med jungleomgivelserne, hvis stemning kommer helt ind på værelset. Det er nemlig åbent i den ene side!

Alle måltider og udflugter i mindre grupper (max 10 personer) med lokale engelsktalende natureksperter er inkluderet i opholdet.

Ekspedition i natjunglen

Efter middagen skal I på den første jungletur på udkig efter caiman-alligatorer. I sejler ud i kano og orienterer jer langs flodbredden med lommelygter for at fange alligatorens røde øjne med lyskeglen. Det er en helt særlig fornemmelse at sidde bomstille i en lille båd i mørket og lytte til junglens lyde og dufte.

Dag 2 - Besøg hos regnskovens beboere

Dagen starter med en 30 minutters travetur til et udkigstårn, der er bygget i trækronerne af et højt træ, for at se junglen i et fantastisk fugleperspektiv. Det er en utrolig oplevelse at stå heroppe og kigge ud over junglen, der strækker sig som et uendeligt grønt tæppe mod horisonten. Trætoppenes fugle står for det musikalske akkompagnement, og I kan sandsynligvis se tukaner, papegøjer og måske også rovfugle.

Desuden byder dagen på besøg hos en lokal familie, der lever af at høste blandt andet paranødder, samt en kanotur på Condenado-søen, hvor I kan padle omkring på egen hånd på udkig efter hoazinfugle, caiman-alligatorer, store papegøjer og oddere, hvis I er heldige.

Dag 3 - Videre til Cuzco

I forlader lodgen tidligt om morgenen og vender tilbage med kano og bus til lufthavnen. I Puerto Maldonado genforenes I med jeres bagage og fortsætter med indenrigsfly sidst på formiddagen til Cuzco.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Peru

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Peru. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vores rejserådgiver ringer jer op efter aftale

33 320 320

Skriv til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.