Luksuriøst natureventyr i Australien
Fra dyreliv til
årgangsvine og helikoptertur
Oplev det sydlige Australien på en rejse med fokus på dyreliv og det gode liv krydret med forrygende udflugter. I flyver i helikopter, smager vidunderlige vine, oplever Kangaroo Island, spændende museer, vilde delfiner og meget mere. Og I bor steder, der fuldender eventyret på mageløs vis.
Glæd jer til
- Kom tæt på dyrelivet på Kangaroo Island
- Nyd kultur i Adelaide og australsk vin i Barossa Valley
- Svøm med vilde delfiner og kør off road i 4WD
- Se Sydney fra helikopter og på guidede ture
- Lodges, luksuscamp og hoteller i særklasse
Højdepunkter på rejsen
Sted | Nætter | Højdepunkter |
---|---|---|
Adelaide 3 nætter på Adelaide | 3 Højdepunkter | Adelaide er shopping, museer og festivals. Strande, restauranter og cafeer. En rigtig storby, hvor I også får mulighed for at svømme med vilde delfiner! Adelaide er shopping, museer og festivals. Strande, restauranter og cafeer. En rigtig storby, hvor I også får mulighed for at svømme med vilde delfiner! |
Kangaroo Island 1 nat på Kangaroo Island | 1 Højdepunkter | Som navnet antyder skal I på øen opleve kænguruer i fri dressur. Men Kangaroo Island byder også på vingårde og whiskydestillerier - udbuddet er ganske mangfoldigt! Som navnet antyder skal I på øen opleve kænguruer i fri dressur. Men Kangaroo Island byder også på vingårde og whiskydestillerier - udbuddet er ganske mangfoldigt! |
Barossa Valley 2 nætter på Barossa Valley | 2 Højdepunkter | Chardonnay, Riesling, Carbernet Sauvignon og Shiraz. Druerne og vinene er mange i dette fantastiske vinområde og I skal selvfølgelig dufte og smage Chardonnay, Riesling, Carbernet Sauvignon og Shiraz. Druerne og vinene er mange i dette fantastiske vinområde og I skal selvfølgelig dufte og smage |
Flinders Range 3 nætter på Flinders Range | 3 Højdepunkter | Forrevne bjerge og stier med imponerende udsigter tegner den australske outback i Flinders Ranges Forrevne bjerge og stier med imponerende udsigter tegner den australske outback i Flinders Ranges |
Sydney 4 nætter på Sydney | 4 Højdepunkter | I skal selvfølgelig opleve en rundvisning i operahuset. Den historiske byvandring bliver suppleret med en sightseeing fra helikopter I skal selvfølgelig opleve en rundvisning i operahuset. Den historiske byvandring bliver suppleret med en sightseeing fra helikopter |
Jervis Bay 3 nætter på Jervis Bay | 3 Højdepunkter | Naturen er mangfoldig og I kan bl.a. komme på hvalsafari og guidet tur i havkajak Naturen er mangfoldig og I kan bl.a. komme på hvalsafari og guidet tur i havkajak |
Unik natur og kultur
Oplev den unikke natur og kultur i South Australia. Her møder I forrygende gastronomi, smukke vingårde og kunst, der spænder fra museernes værker i Adelaide til aboriginernes klippemalerier i Flinders Ranges.
I kommer ud i gold outback og rå bjergkæder, og dyrelivet byder på delfiner, søløver, koalaer, pingviner, possums og kænguruer. Og en masse brægende får, når I overnatter på fårefarme – bl.a. en stor villa på en fårestation, hvor I falder I søvn med kig til millioner af stjerner.
Vi har indlagt utallige udflugter fra helikoptertur til vandreture og sejltur på denne rejse til Australien. Selv en transportdag bliver til en oplevelse i 4WD langt ud i den fantastiske natur.
Gode biler - med og uden chauffør
I oplever at blive kørt i 4WD gennem enestående natur på Fleurieu Peninsula, og I sidder også selv bag rattet ad flere omgange. I har f.eks. en 4WD på Kangaroo Island, så I også kan komme ud i outbacken, og ellers får I rummelige biler med plads til både jer og bagagen, og alle forsikringer er selvfølgelig på plads.
Den bedste rejseperiode for denne rejse til Australien er i det danske vinterhalvår, hvor det er sommer Down Under.
Dagsprogram
Alt på denne rejse kan skræddersyes. Vil I gerne forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt, som ikke er med i programmet? Tal med jeres rejserådgiver, som står klar til at skræddersy den rejse, der opfylder netop jeres drømme.
I sætter jer i flyet for at rejse til Australien. Foran ligger et eventyr af en ferie.
I lander i Adelaide i South Australia og tager en taxi hen til jeres hotel.
Adina Apartment Hotel Adelaide Treasury 4*
I starter med stil. I kan jo lige så godt komme ind i vanen. I skal bo i en rummelig lejlighed på Adina Apartment Hotel Adelaide Treasury. Det er måske ikke det mest mundrette navn, men det har en historie. Hotellet er nemlig indrettet i den gamle guldbørs lige i hjertet af Adelaide, så I kan gå til det meste. 3 nætter i Premium Studio.
Adelaide er shopping, museer og festivals. Strande, restauranter og cafeer. Her er gratis bycykler og Wi-Fi til byens gæster. En glimrende velkomst på rejser til Australien. Byen er udgangspunkt for udflugter til vinområder, Kangaroo Island og outbacken, men det kommer vi tilbage til. Lige nu skal I nyde byen.
Kulturtur i Adelaide
Det er netop Adelaides rolle som et kunst- og kulturcentrum i Australien, der er tema for jeres udflugt denne dag. På 2 spændende timer skal I opleve Adelaides kulturelle boulevard North Terrace og små gyder. Sammen med en lille gruppe på maks. 8 personer og en engageret guide besøger I museer, gallerier og konservatorernes værksteder.
Resten af dagen og aftenen kan I udforske den dejlige by, der er en millionby med en stemning som en charmerende provinsby. Byen er bygget op omkring et fint gitter af brede gader og boulevarder med grønne områder. Floden Torrens, kysten og bakkerne i baggrunden danner en fornem ramme. Det er nemt at tage en tur til stranden.
I skal forholdsvis tidligt op, for I skal ud på en fantastisk udflugt. I skal nemlig svømme med delfiner. Ikke delfiner i indhegninger, der er trænet til at hoppe efter en makrel, men vilde delfiner, der selv kommer til jer, fordi de gerne vil. Uden anden belønning end jeres selskab.
Hæng ud med vilde delfiner
Jeres svømmetur med delfiner starter fra havnen i Glenelg. I bliver hentet på hotellet og kørt dertil. Fra havnen sejler I med en skøn katamaran. Ofte går der ikke mange minutter, før I har selskab af de små hvaler. Og så er det ellers i vandet for at nyde det betagende selskab.
Bagefter kan I vælge at blive kørt tilbage til hotellet med det samme, men I kan også blive og nyde Glenelgs gamle kajpladser med alt, hvad dertil hører af restauranter, caféer, gallerier mm., før I tager tilbage til centrum f.eks. med sporvognen for egen regning.
Dagen i dag kunne godt have været bare en transportdag ad hovedvejen. I skal nemlig fra Adelaide til Kangaroo Island. Men så ville I gå glip af en masse på vejen. Derfor arrangerer vi en 8 timers udflugt med vin, smuk natur, dyreliv og fugleliv.
Udflugt på Fleurieu Peninsula
I skal nyde en af South Australias kønneste kystruter og rundt på halvøen Fleurieu Peninsula. Turen går i 4WD ad små veje og til fantastiske udsigtspunkter gennem det bakkede McLaren Vale vinområde og langs havet med store oplevelser på vejen, hvor I også nyder lidt ost og smager på regionens vine og lokale øl.
Til sidst bliver I sat af ved færgen, der sejler jer fra Cape Jervis til Penneshaw på Kangaroo Island. Her henter I jeres bil, en 4WD, som I skal køre i de næste dage. Første stop er jeres hotel tæt på færgelejet.
The Seafront 3*, Kangaroo Island
Det er et godt stykke ud på eftermiddagen, og I har kørt nok i dag. Derfor venter der en hyggelig bungalow på hotellet The Seafront, der ligger på en klippe med udsigt over havet ganske tæt på færgelejet. I skal være her en enkelt nat.
Nu går det løs. I skal opleve fantastiske Kangaroo Island. I starter i den østlige del af øen, og dagens mål er helt nede i den vestlige ende, Flinders Chase. Det er 135 km væk, og der er så meget at se på vejen.
Dyrelivet på Kangaroo Island
Kangaroo Island er en ZOO uden bure suppleret af spektakulære klippeformationer og støvet bushland. En del af øen er nationalpark, og resten benytter landmænd primært til fåreflokke. I kan møde bl.a. sæler, søløver, wallabies og kænguruer i massevis, pelikaner og som nævnt stadig pingviner, selv om sælerne har smag for dem.
Også de kære koalaer stortrives på Kangaroo Island. I 1920 var de truet på fastlandet, og 18 koalaer kom i eksil på Kangaroo Island for at redde og øge bestanden. De blev til 27.000 koalaer, som i dag må reguleres i antal for at beskytte den øvrige natur.
Vejen til Flinders Chase
Vi anbefaler, at I kører primært ad kysten forbi Vivonne Bay og Seal Bay mod Flinders Chase National Park. Glæd jer til at se de uendelige strande og deres beboere, søløverne. I kan skal naturligvis på en guidet vandretur på stranden, da man kan ikke må færdes på egen hånd blandt søløverne.
Brug jeres 4WD
Det er ikke for sjov - jo, det er OGSÅ for sjov, men ikke kun - at I kører i en 4WD på Kangaroo Island. Der er ganske få hovedveje, og kører I ind ad de mindre veje mellem dem, er I hurtigt ude i naturen. Her føler I jer langt fra enhver civilisation. Læg vejen omkring og nyd følelsen og den smukke natur.
Inde på midten af øen finder I også vingårde og whiskydestillerier, så man må sige, at øens tilbud er mangfoldige.
Stranraer Homestead 4*
I skal bo 2 nætter på hyggelige Stranraer Homestead, der er en arbejdende fårefarm og øens bedste B&B med kun 3 værelser (bestil i god tid!). Værterne Lynn og Graham hygger om jer, og I føler jer straks hjemme i de dejlige rammer. Har I lyst, kan I give en hånd med i arbejdet. At Lynn nok er øens bedste kok, gør ikke oplevelsen mindre. Især, fordi morgenmad og aftensmad er inkluderet.
Giv jer tid til at udforske området i og omkring Flinders Chase National Park, før I kører videre. Kør af sted om morgenen og vær her, før alle de andre, der bor længere væk, ankommer. Og læg i øvrigt mærke til træerne langs vejen. De bliver mindre og mindre på vej til kysten.
Klippeformationer som Remarkable Rocks står som naturens egne kunstværker, og det samme gør Admiral Arch. Her har havet skåret sig gennem klippen og dannet en mellemting mellem en bro og en drypstenshule, der er beboet af newzealandske pelssæler. Bare gå efter duften af fisk.
Senere kører I mod øst igen gennem de herlige landskaber. Tal med vores rejserådgivere om flere tips og deres personlige erfaringer fra rejser til Kangaroo Island.
Så kom dagen, hvor I skal forlade Kangaroo Island, men der er stadig tid til at se nærmere på naturen. I skal flyve videre fra Kingscote, og tæt herpå ligger den smukke Emu Bay. Navnet er aldeles falsk varebetegnelse. Der er ikke en eneste vild emu på Kangaroo Island.
I kan også snuse til byen Kingscote, der f.eks. har flere gallerier. Men ellers afleverer I jeres bil og sætter jer til rette i et fly mod Adelaide. Her får I en ny bil (SUV) og kører ind i vinlandet Barossa Valley. En tur på ca. 70 km bringer jer til jeres hotel.
Vinlandet i Barossa Valley
I Barossa Valley kan I udforske hyggelige landsbyer, nyde de smukke landskaber og smage på australsk vin. De lokale vingårde producerer Chardonnay, Riesling, Semillon, Grenache, Mourvedre, Cabernet Sauvignon og Shiraz. Og også skønne hedvine, vil I snart erfare!
The Louise 5*, Barossa Valley
I skal bo to nætter i 5* luksus på The Louise, som er vores absolut foretrukne overnatningssted blandt mange i denne skønne del af Australien. The Louise er romantik, hygge og gastronomi i verdensklasse omgivet af vinmarker og vingårde. I har en vinyard suite inkl. morgenmad.
Nu venter en af de største oplevelser, I kan få i Barossa Valley, nemlig en rundvisning på historiske Seppeltsfield Winery. Vingården er et eldorado, hvis I sætter pris på gode årgangsvine, og et ikon for australsk vin. Seppeltfield Winery har en historisk tradition for hedvine, men har nu også en betydelig produktion af rødvine og hvidvine.
I skal på rundvisning, hvor I kan smage på en australsk portvinstype fra jeres eget fødeår. Hvert år lancerer Seppeltsfield Winery en 100 år gammel vintage, så det er også muligt at få en ganske særlig souvenir med hjem.
Rundvisningen tager et par timer, så I har god tid til at nyde mere af Barossa Valley og ikke mindst The Louise resten af dagen.
I forlader Barossa Valley og kører 4½ time nordpå. De bølgende landskaber skifter langsomt fra grønt til rødt, og Flinders Ranges melder sig i horisonten med sine markante lagdelinger i klipperne. Fra velfriserede vinmarker er I kommet til rå outback.
Rawnsley Park Station 4*
I skal nu bo på Rawnsley Park Station, der er en arbejdende fårestation og en vidunderlig mulighed for at opleve formidabel natur Flinders Ranges med base i en stor villa. Tag på spektakulære vandreture og fald i søvn til synet af tusinder af stjerner, som I kan nyde fra jeres seng.
3 nætter i One Bedroom Luxury Eco Villa inkl. morgenmad.
I Flinders Ranges inviterer forrevne bjerge og smukke kløfter jer til at udforske stier for både vandrestøvle- og sandalvandrere. Der er stier med imponerende udsigter og stier, der passerer aboriginernes klippemalerier.
Udflugter fra Rawnsley Park Station
Fra Rawnsley Park Station kan I tage på ture med og uden guide. Til fods, i 4WD, i fly, luftballon, helikopter og på mountainbike. Målet for udflugterne kan være ruter i bushen, store kløfter som Bunyeroo og Brachina Gorges og udkigspunkter i bjergene som Rawnsley's Bluff.
I kan også få indblik i fåreavlen hjemme på Rawnsley Park Station, besøge minebyer mm. Tal med jeres rejserådgiver om mulighederne og få flere tips, når I kommer frem.
Dyreliv i Flinders Ranges
Flinders Ranges har samtidig et spændende dyreliv. Emuflokke iler hen over stepperne, mens kænguruer og gulfodede klippewallabies er en smule mere imødekommende overfor fotografer. Historiske landsbyer som Hawker, Quorn og Parachilna grænser op til nationalparken og er også sjove at besøge.
Nu skifter jeres rejse til Australien totalt karakter fra øde outback til pulserende storby. I kører tilbage til Adelaide, hvor I afleverer bilen for så at flyve til Sydney, som I skal nyde de næste dage med dejlige udflugter og masser af tid på egen hånd. Når I er fremme i Sydney, tager I en taxi til hotellet.
Spicers Potts Point 5*
Vi har udvalgt Spicers Potts Point, der er et lille luksuriøst boutiquehotel. Hotellet ligger i den skønne bydel Potts Point, en café oase midt i Sydney. I bor i gåafstand til Sydneys fantastiske seværdigheder, såsom Jørn Utzons mesterværk, Sydney Opera House.
Denne dag er primært til at udforske Sydney, og det gøres bedst til fods. Især, når I bor så centralt, som I gør.
I gåafstand fra hotellet ligger Sydney Opera House. Og det skal I selvfølgelig opleve.
Rundvisning i Sydney Opera House
Vi inkluderer en rundvisning i Sydney Opera House, hvor I kommer ind i de fantastiske rum og hører om byggeriet fra første planer til nu. Det er en åben billet, så I kan tage med, når det passer ind i jeres program.
Man kan udforske meget på egen hånd, men at følges med en engageret og vidende guide er nu altid en særlig oplevelse. Det skal I opleve i dag.
I kommer på en guidet byvandring rundt i Sydney ad en rute, der baserer sig på en fortælling, de færreste hører. I følger kilden til Sydneys tilblivelse og Australiens kolonisering. Det bliver 2 timers gåtur i Sydney, hvor I møder og hører om både det gamle og det moderne Sydney.
Resten af dagen er på egen hånd. Sig til, hvis I f.eks. ønsker hjælp til at finde en god restaurant. Sydneys madscene er levende og spændende.
Nu når jeres rejse til Australien i bogstavelig forstand nye højder. I skal nemlig se Sydney fra luften.
I helikopter over Sydney
At flyve i helikopter er en særlig oplevelse, som altid giver sommerfugle i maven! Når det så er en helikopter over Sydney, bliver det ikke meget bedre.
I bliver hentet på hotellet og kørt til en lounge i Mascot-lufthavnen ved Sydney. Og herfra går det løs. I ser den rå kyst, fine strande og en af verdens smukkeste storbyer fra luften. Nyd udsigten gennem de store panoramavinduer i helikopteren. Flyveturen tager kun 20 minutter, men man kan komme vidt omkring i en helikopter på den tid.
Senere går turen tilbage til lufthavnen, hvorfra I bliver kørt til hotellet. Resten af dagen er på egen hånd.
Det er tid at sige farvel til Sydney. I henter en bil og kører 2½ time sydpå langs den virkeligt smukke kyst, hvor I bl.a. kører på broer, der nærmest svæver ude over vandet. Ruten går gennem Australiens første nationalpark, Royal National Park, og der er flere steder at stoppe for at nyde udsigten og måske en bid mad.
Paperbark Camp 4*
Målet for køreturen er Paperbark Camp, hvor I skal bo 3 nætter i et luksuriøs safaritelt omgivet af vidunderlig natur i Jervis Bay i New South Wales. Hvid sandstrand, bush, mangrove, dyreliv og skøn safaristemning venter.
I har nu to dage til at nyde Paperbark Camp og de smukke omgivelser. I kan gå ture om dagen på udkig efter bushens kænguruer og igen om aftenen med en lommelygte på udkig efter opossum.
Lån en cykel og kør lidt længere væk. Eller hop i en kajak eller en kano på floden. Sejler I ned ad floden, kan målet være en gang fish & chips i den lokale by Huskisson efterfulgt af en badetur ved den lange, hvide strand.
I har 3 nationalparker I nærheden. Booderee med mange kilometer vandreruter, selve Jervis Bay og Jervis Bay Marine Park. I kan arrangere hvalsafari og tage på guidet tur i havkajak, på delfin cruise og på fisketur. Området er det mest populære til dykning efter Great Barrier Reef.
Al ting har en ende. Også en rejse til Australien, desværre. I forlader Paperbark Camp og kører nordpå mod Sydney, hvor I afleverer bilen i lufthavnen. Tilbage er nu blot at stige om bord på flyet mod Danmark, hvor I lander dag 21 med kufferten fuld af fantastiske minder. Velkommen hjem.
Det skal I opleve på jeres rejse
Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.
Her skal I bo på jeres rejse
Overnatningen er en del af oplevelsen
Vi har håndplukket hoteller og lodges med bedste stemning og beliggenhed. Undervejs overnatter I f.eks. på Kangaroo Island, der for mange er højdepunktet på deres rejse til Australien. Helt i tråd med resten af rejsen, bor I på øens bedste Bed & Breakfast og på en lodge ude i bushen.
I Barossa Valley bor I på The Louise, der er et ikon for hyggelig overnatning med super gastronomi. I Sydney, som I selvfølgelig også skal besøge, bor I på et luksuriøst boutiquehotel i det charmerende Potts Point. I Jervis Bay venter en luksuriøs camp. Og vi kunne blive ved.
Vejledende priser
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.
Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.
Inkluderet
- Fly København-Adelaide / Sydney-København
- Lufthavnsskatter
- 3 nætter Adina Apartment Hotel Adelaide Treasury 4*, Adelaide. Premier Studio
- Oplevelse: Kulturtur i Adelaide
- Oplevelse: Hæng ud med vilde delfiner
- Oplevelse: I 4WD gennem Fleurieu Peninsula
- Færge fra Cape Jervis til Penneshaw.
- Billeje: 4WD på Kangaroo Island, all Inclusive, fra havnen i Penneshaw til lufthavnen i Kingscote
- 1 nat på The Seafront 3*, Kangaroo Island. Deluxe villa
- 2 nætter på Stranraer Homestead 4*, Kangaroo Island. Inkl. morgenmad og middag
- Indenrigsfly Kingscote-Adelaide
- Billeje: SUV, all inclusive, fra/til Adelaide lufthavn
- 2 nætter på The Louise 5*, Barossa Valley. Vineyard Suite inkl. morgenmad
- Oplevelse: Eventyrlig vinsmagning på Seppeltsfield Winery
- 3 nætter på Rawnsley Park Station 4*, Flinders Range. One Bedroom Luxury Eco Villa, inkl. morgenmad
- Indenrigsfly Adelaide-Sydney
- 4 nætter på Spicers Potts Point 5*, Sydney. King room, inkl. morgenmad
- Oplevelse: Rundvisning i Sydney Opera House
- Oplevelse: Helikopter over Sydney
- Oplevelse: Historisk byvandring i Sydney
- Billeje Full Size, all inclusive, fra Sydney down town til Sydney lufthavn
- 3 nætter på Paperbark Camp 4*, Jervis Bay. Deluxe Safari Tent, inkl. morgenmad og middag
WEB - Luksuriøst Natureventyr i Australien | ||
Rejseperiode | Dobbelt | Enkelt |
07.09.24 ‑ 31.12.25 | 65.000‑69.000 | 92.000‑97.000 |
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. |
Ikke inkluderet
- Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
- Måltider, transport og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
- Brænstof og evt. parkering
Bemærk
- Premium Economy Class eller Business Class er muligt mod tillæg
Skræddersyet rejse til Australien
Vi har sammensat den for os luksuriøst natureventyr i Australien, men det er jeres eventyr. Derfor kan alt skræddersyes til jeres ønsker. Tal med jeres rejserådgiver og få sammensat netop den rejse, I drømmer om.