Unikke hoteller, autentiske øer og uimodståelig charme – vi skræddersyer jeres rejse til Grækenland
Vil I gerne opleve det bedste af Grækenland, men med færre turister og flere autentiske oplevelser? Vi har lavet flere originale rejser – ligesom I også kan rejse i ydersæsonerne. Læs vores tips og rejseforslag her.
Oplev det ægte Grækenland i ro og mag
Kreta, Korfu, Rhodos, Santorini og Mykonos. Mange af Grækenlands øer er nærmest synonyme med sommerferie – ikke bare for danskerne, men for de fleste europæere og feriegæster fra hele verden. Det er ikke så mærkeligt, for Grækenland og de græske øer er ganske enkelt vidunderlige.
Men de store turiststrømme kan også tage overhånd – særligt i højsæsonen og på de mest populære øer, kan man flere steder tabe synet af Grækenland en smule og savne den ro, som for mange også hører til en god ferie.
Originale rejser til Grækenlands mindre besøgte øer
Netop derfor har vi også lavet flere rejser til Grækenland, der netop bringer jer væk fra alfarvej og tæt på landets autentiske liv og fabelagtige natur. Derudover kan man sagtens overveje at rejse til Grækenland – også de mere populære rejsemål – i ydersæsonerne før juni og efter august. Men det vender vi tilbage til.
Boutiquehoteller og bohemestemning på Paros og Mykonos
Mykonos og Paros hører til de mest kendte og besøgte øer på vores liste. De ligger begge med kort afstand til hinanden i øgruppen Kykladerne, som også Santorini er en del af. Men de to øer er stadig det ægte Grækenland fra sin bedste og mest forførende side – og så har vi tilmed fundet to små luksushoteller væk fra de mange, som I kan glæde jer til at nyde på et enestående øhop i Grækenland.
Det ægte Grækenland fra øliv til storbyliv
På denne vidunderlige rejse, oplever I det ægte Athen og de tre græske øer Santorini, Folegandros og Serifos i øgruppen Kykladerne, som alle byder på pragtfulde strande, unikke hoteller, autentiske landsbyer og uforstyrret, rå natur væk fra de store mængder. Glæd jer ikke mindst til den lille og barske klippeø Folegandros og fredfyldte Serifos, der gemmer på en fascinerende historie – for ikke at nævne fabelagtige strande.
Minearbejdernes Serifos og boutiquehotel i Athen
På vores tredje udvalgte rejse, kan I virkelig læne jer tilbage og nyde Serifos’ uimodståelige og rustikke charme - I bor lige ud til den skønne Vagia-strand og har tid til at komme under huden på det lokale liv, mærke roen og virkelig opleve et autentisk og relativ uberørt hjørne af Det Græske Øhav - og så slutter rejsen med en skøn storbyferie i Athen.
Fordele ved at rejse til Grækenland i ydersæsonerne
Der er selvfølgelig gode grunde til, at juni, juli og august er de mest travle rejsemåneder i Grækenland; Børnenes skoler har ferie, det varme vejr og solskinstimerne topper – og udvalget af alt fra spisesteder til hoteller og barer er størst. Det er med andre ord højsæson. Men der er også rigtig gode argumenter for at rejse til Grækenland udenfor højsæsonen.
Lavere priser
Flyrejser og overnatninger er generelt lavere om foråret og efteråret – og det kan mærkes, når ferien skal sammensættes. I får ganske enkelt mere for pengene.
Mildere temperaturer og mere frodigt
For nogen mennesker er sommerens varme i Grækenland næsten for meget – særligt i juli og august, hvor hedebølger ikke er usædvanlige. Og rejser I for eksempel i maj eller september, kan I stadig se frem til aldeles behageligt ”sommervejr” og havtemperaturer, man hurtigt vænner sig til. Læs mere om vejret i Grækenland her.
På samme måde byder ydersæsonerne de fleste steder på mere frodige landskaber med blomstrende træer, buske samt græsenge med vilde urter og blomster. Det er med andre ord et mildere og livligere Grækenland, I oplever.
Færre mennesker og mere ro
De største turiststrømme kan naturligvis undgås ved helt at vælge de store destinationer fra, men en anden mulighed er at rejse til for eksempel Rhodos, Kreta og Korfu udenfor højsæsonen, hvor I bedre kan nyde alt det, som gør de kendte øer så populære. Der vil stadig være liv og andre rejsende, men antallet af turister falder betydeligt udenfor de største sommermåneder.
Rejser I til de mindre besøgte øer udenfor højsæson, kan I glæde jer til at komme ned i gear og nyde det græske øliv i godt selskab med lokale, faste gæster og færre rejsende, som har fundet vej til en fredfyldt ferie i Grækenland.
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Grækenland. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.
3
I får en rejseplan
Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
4
Rejsen lægges fast
Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
5
Vi holder kontakt
I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.
Tilmeld nyhedsbrev
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.