
Guide
Safari & strandferie
Big Five & bare fødder i sandet
Afgang ved daggry for at opleve så mange dyr som muligt. Kaffe og kiks på køleren af jeres jeep. Bumpede jordveje og walking safari dybt inde i bushen. Støv, spænding og sundowners under verdens største himmel. Der er intet så eventyrligt som safari. Og ingen bedre afslutning end sand mellem tæerne og den der første dukkert.

&BEYOND KICHWA TEMBO MASAI MARA TENTED CAMP 4*, KENYA
Eventyrligt camp-stemning i Masai Mara
Hvis du spørger os, hører Kichwa Tembo Tented Camp 4* til blandet de mest charmerende camps i Masai Mara og Kenya. En fantastisk beliggenhed i den eksklusive, vestlige del af naturreservatet. To daglige game drives i selskab med passionerede guider. 40 skønne safaritelte i bedste Hemingway-stil. Alle med forrygende udsigt over savannen eller Sabaringo-floden.
CONSTANCE EPHELIA RESORT 4+*, SEYCHELLERNE
Mellem himmel og hav på Mahé
Videre til stranden. Eller strandene. Constance Ephelia Resort ligger ud til to strande på den vestlige side af Mahé på Seychellerne. North Beach, der kort sagt er af en anden verden. Og South Beach, der vender ud mod en åben bugt, hvor tidevandet hele tiden forandrer det fortryllende landskab.

&BEYOND KLEIN'S CAMP 5*, TANZANIA
Vintage-safari ved Kuku Hills
Der er steder, der beholder en helt særlig plads i hjertet, når man rejser videre. &Beyond Klein's Camp er sådan et sted. 10 stråtækte stenhytter, der ligger på kanten af Kuka-bakkerne i det nordøstlige hjørne af Serengeti. Privatejet land med bakker, buskland, floddale og endeløse græssletter. Og med alt inkluderet. Fra aftener ved den knitrende pejs med et glas whiskey til to daglige game drives og walking safari dybt inde i bushen.

THE RESIDENCE 5*, ZANZIBAR
Strandliv, som kun på Zanzibar
Fra Serengeti flyver du østpå til Zanzibar, der ligger cirka 35 km fra fastlandskysten i Tanzania. Nu er det tid til at smide safaristøvlerne, dufte krydderierne og læne dig tilbage - med egen poolvilla ud til en kilometerlang, kridhvid strand og Det Indiske Oceans turkise vand.

TUNINGI SAFARI LODGE 4+*, SYDAFRIKA
Malaria-fri safari med The Big Five
Hvem drømmer ikke om at have hele familien med på safari - uden bekymringer om malaria eller børn, der leger uden for i aftenens mulm? Tuningi Safari Lodge er netop det. En ægte safari-lodge midt i Sydafrikas malaria-fri Madikwe Game Reserve. Lodgen er indhegnet og tillader børn i alle aldre, mens personalet og de dygtige naturguider har et særligt blik for at give både små og store gæster en uforglemmelig safarioplevelse med Big Five, zebraer, hyæner, geparder, bavianer og meget mere.

THE ST. REGIS LE MORNE RESORT 5+*, MAURITIUS
Den smukkeste adresse på Mauritius
Hvordan følger man op på safari i øjenhøjde med børnene? Svaret ligger ved foden af Mauritius' ikoniske Le Morne-bjerg, hvor The St. Regis Le Morne Resort inviterer til strandferie af den helt sjældne slags. En kilometerlang, børnevenlig strand, omkranset af den skønneste natur. Elegante suiter, fortrinlige restauranter og et hav af aktiviteter for alle aldre. Fik vi nævnt, én af de største pools på Mauritius?

Kombinér din safari med strandferie og andre eventyr
Hvis du spørger os, er safari og strandferie den perfekte kombination. Afhængig af, om du er på safari i det østlige eller sydlige Afrika, vil vi typisk anbefale et strandresort på Zanzibar, Seychellerne eller Mauritius. Du kan også kombinere en safari med andre oplevelser som f.eks. vinsmagning i Sydafrika eller en luksuriøs togrejse gennem det sydlige Afrika.