Pulserende sydamerikaneske storbyer
I starter eller slutter i Chiles hovedstad eller i Buenos Aires i Argentina, hvor I har tre nætter i hver.
Få hovedstæder kan prale af så smukke omgivelser som Santiago de Chile. Klemt inde på et smalt stykke land mellem Stillehavet og de sneklædte Andesbjerge, er byen en af Sydamerikas mest moderne, energiske og sofistikerede metropoler - og så er den omgivet af nogle af de bedste vinregioner i Chile.
Buenos Aires byder på tango, storbypuls og store bøffer. Byen lokker med sin charmerende blanding af sydeuropæisk elegance og sydamerikansk temperament.