Xl Fiji Malolo Island Likuliku Lagoon Resort Aerial View Island

127 dage rundt om jorden med Oceania Vista

127 dage rundt om jorden

Sejl tværs over Stillehavet, når I over 127 dage sejler fra Miami til Doha ombord på Oceania Cruises' Vista. Fra Caribien sejler I gennem Panamakanalen ud til Hawaii, Bora Bora, Fiji og videre mod Australien. Og så har vi ikke engang nævnt Japan, Indonesien eller Maldiverne endnu.

Oplev 70 destinationer på 5 kontinenter, mens du nyder den luksuriøse tilværelse ombord på elegante Vista. På det stadig nye skib fra 2023 er der gastronomisk all-inclusive på højeste niveau samt afslapning og forkælelse i stilfulde omgivelser.

En lille bonus er, at I tager afsted i starten af januar og kommer tilbage i tide til den danske sommer i midten af maj.

Glæd jer til

  • Stilfuld balkonkahyt på et nyere skib med gastronomisk all-inclusive
  • 5 kontinenter, 70 destinationer og ubegribelige oplevelser på 127 dage
  • Sejl gennem Panamakanalen og oplev paradisøerne Hawaii og Fransk Polynesien
  • Mulighed for snorkling ved Great Barrier Reef fra Whitsunday Island eller Cairns i Australien
  • Shanghai, Maldiverne og hele 8 dage i Japan

På dette krydstogt sejler I med:

Rederi: Oceania Cruises
Skib: Vista
Se den fulde rute: World Cruise 2027

Oceania World Cruise 2027

70 destinationer – samme luksus

En rejse for livet

Tag på et ekstraordinært 127-dages verdenskrydstogt med Oceania Cruises, hvor luksus og eventyr venter. Med afgang fra Miami starter jeres rejse med en tur ned til Caribien, hvor de solbeskinnede strande i George Town på Caymanøerne og den livlige kultur i Cartagena, Colombia venter. Oplev turen gennem den legendariske Panamakanal ud til Stillehavet, og gå på opdagelse i Corinto, Nicaragua, og se de betagende landskaber i Acapulco og Cabo San Lucas, Mexico, inden I når det glamourøse Los Angeles.

Paradis venter

Sejl over Stillehavet til de ikoniske Hawaii-øer, hvor Kahului og Honolulu byder på et strejf af paradis. Fortsæt til de krystalklare vande i Fransk Polynesien og udforsk Bora Bora og Mooreas frodige skønhed. På Cook-øerne oplever I Rarotongas ro, og derefter rejser I til de paradisiske palmeøer Tonga, Fiji og Ny Kaledonien. Fra Lautoka på Fiji har I mulighed for at besøge øerne, hvor den famøse film 'Blue Lagoon' fra 1980 blev optaget.

I Australien kan I fordybe jer i Sydneys ikoniske seværdigheder, hvorfra I bevæger jer op ad østkysten til Great Barrier Reefs naturlige vidundere. Fra Whitsunday Islands og Cairns har I mulighed for at tage på bådture ud til revet, hvor I snorkler eller dykker blandt koralrev og farverige fisk.

Dernæst krydses Sydøstasien fra Komodo, Lombok og Bali til Singapore og Bangkok, hvor I kan nyde de forskellige køkkener og gamle traditioner. Udforsk Vietnams historiske skatte og Hongkongs samt Shanghais futuristiske skylines.

En eventyrlig afslutning

Jeres eventyr kulminerer i Japan, hvor gamle templer og moderne vidundere lever side om side. Oplev Tokyos livlige gader, Kyotos rolige skønhed og Shimizus kystcharme. Når I vender tilbage gennem Filippinerne og Brunei, afsluttes rejsen med Dubais arkitektoniske pragt og sidste stop i Doha.

Dette verdenscruise lover en livstid af uforglemmelige oplevelser, der blander luksuriøs afslapning, kulturrige oplevelser og udforskning af den eksotiske natur, der kun findes på den anden side af planeten.

Topmoderne skib med gastronomisk topniveau

Oceania Vista byder på en luksuriøs oplevelse til søs, med elegance, komfort, moderne faciliteter og enestående gastronomi ombord. Rederiets motto er "Finest Cuisine at Sea" – en yderst tiltalende krog at hænge sit hat på, hvis vi selv skal sige det. Oceania er nemlig ikke mest kendt for pompøs underholdning; deres fokus er på de kulinariske oplevelser. Derfor er det gastronomiske niveau særdeles højt, ligesom at alle restauranter ombord er inkluderet.

Indsat i 2023, huser Vista maksimalt 1.250 gæster, der kan nyde topmoderne spa-behandlinger, kreative workshops, og et innovativt mixologi-program, der består af cocktail-oplevelser. Skibets inden- og udendørs områder er elegant indrettet og inviterer til bare at slappe af og nyde omgivelserne. Men der tilbydes også wellness-programmer og adskillige underholdningsmuligheder, herunder musikforestillinger og kulturelle forelæsninger. Med sine elegante kahytter og suiter er Vista synonym med moderne luksus og komfort.

XL Cruise Oceania Class A O Pool Deck Lifestyle
XL Oceania Paddle Tennis
XL Cruise Oceania Allura Veranda Interior

Kontakt vores krydstogteksperter

Ring og tal med vores krydstogteksperter og modtag yderligere information om denne unikke jordomsejling. For at kunne give jer den bedste vejledning og et retvisende tilbud, har vi brug for at tale med jer om jeres ønsker til rejsen.

 

  • Veranda Stateroom: 445.000,- dkr. per person ved to personer i samme Veranda kahyt.

Inkluderet

 

  • Fly på Economy fra København til Miami, og hjem igen fra Doha til København
  • 1 overnatning på 4* hotel i Miami, inden afgang
  • Krydstogt med Vista i valgt kahyt
  • Gastronomisk all inclusive ombord inkl. alle specialrestauranter
  • Drikkevarer inkl. udvalgte vine, champagne og spiritus ombord
  • Butlerservice i suiten og 24-timers roomservice
  • Gratis wi-fi ombord
  • Drikkepenge ombord
  • Fri brug af alle faciliteter ombord, ekskl. spa-behandlinger
  • Åbne træningshold (fitness)
  • Underholdning ombord (f.eks. teater, foredrag, kasino m.m.) 
  • Mulighed for tilkøb af udflugter i udvalgte havne
  • $8.000 kredit til udflugter i udvalgte havne (per suite)
  • Vaskeriservice - mulighed for at vaske eget tøj.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda 
  • Transport fra lufthavn-hotel-skib-lufthavn
  • Spa-behandlinger ombord
  • Visum generelt til de lande, der kræver det. F.eks.: Esta (USA).

Bemærk

  • Vi tager forbehold for udsolgte kahytter og suiter.
  • Rejser du alene på krydstogt?
    Prisen for at bo alene i en suite er normalt 50-100% højere end priserne i rejseforslaget. Spørg os til råds, så finder vi det, der passer dine behov. 
  • Mere information om krydstogter
    Find mere information, som er vigtig for jer at vide, når I har bestilt et krydstogt hos Nyhavn Rejser her.
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres krydstogt

Tal med Nyhavn Rejsers krydstogteksperter om jeres ønsker til et krydstogt. Om den komfort, stemning og de oplevelser i land, I drømmer om. Hør om jeres muligheder på det tidspunkt, I gerne vil af sted - der er meget mere end de krydstogtrejser, I kan se her.

Vores rejserådgivere kender rederier, ruter og udflugter. De kender de enkelte skibe til mindste detalje. Og de kender aktuelle tilbud!

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.