Glæd jer til:
De største attraktioner på kun 2 ugers rejse til Australien
Operahuset og skøn sejltur i Sydney
3 dages campsafari i outbacken
Snorkeltur til koralø ved Great Barrier Reef
Verdens ældste regnskov, Daintree Rainforest
Denne rejse til Australien er til jer, der vil have de største oplevelser, men som ikke har oceaner af tid til lange rejser. I kommer tæt på de største ikoner for rejser til Australien med udvalgte udflugter og en rute, der både er effektiv og komfortabel med bl.a. fly til Ayers Rock.
Cruise, operahus og outback
Eventyret starter i Sydney med flere udflugter. I skal på guidet sightseeing i Sydney Opera House og på en vidunderlig sejltur i et tall ship med udsigt til alle attraktioner i Sydney.
Om operahuset i Sydney eller Ayers Rock er det største ikon kan diskuteres. Men selvfølgelig oplever I dem begge. Fra Sydney flyver I direkte til den røde outback. Den oplever I på 3 dages campsafari! I bor i telt i en camp ved Ayers Rock og igen på en kvægfarm ved 300 m dybe Kings Canyon.
Great Barrier Reef og verdens ældste regnskov
Sidste del af jeres rejse til Australien foregår i Queensland med Great Barrier Reef. I skal på snorkeltur med en katamaran til en lille koralø, Low Isles, for at snorkle med havskildpadder og koralfisk.
Queensland huser også verdens ældste regnskov, Daintree Rainforest. I udforsker regnskove, mangroven og stranden i selskab med en lokal aboriginer.
Mindre grupper giver større oplevelser
I Australien er en udflugt ikke bare en udflugt. Den kan foretages med jer alene, i små grupper og i store grupper. Jo større, jo billigere, men oplevelsen er ikke den samme. Udgangspunktet for denne rejse til Australien er "småt er godt". Alt i rejsen kan selvfølgelig tilpasses jeres individuelle ønsker!
Håndplukkede hoteller og lodges
På hele jeres vej gennem Australien bor I på håndlukkede hoteller valgt for stemning og beliggenhed.
Flere dages rejse til Australien?
Denne rejse er en oplevelse for livet, men den kan naturligvis forlænges med endnu flere dage og flere oplevelser. Tal med vores rejserådgivere om en skræddersyet rejse til Australien ud fra jeres ønsker og få evt. inspiration i Nyhavns kompromisløse Australien.