Vild luksus ved verdens ende

Jeg er lige kommet tilbage fra det mest ikoniske hike i Asien: Turen op Tiger’s Nest i det lille bjergland Bhutan. Seks timers vandring i et par tusinde meters højde.

Jeg var på forhånd i tvivl om, hvorvidt jeg kunne gennemføre, for luften er tynd i højderne og knæet har i tidens løb har fået et par operationer. Så det er hårdt arbejde at nå hele vejen op til det smukke tempel, der hænger på en bjergside i 3.120 meters højde. For ingen veje eller kabelbane fører herop, kun en smal bjergsti.

Det skal vise sig at være hver en anstrengelse værd. I en grad så det er helt rørende endelig at stå her. I templet som med sine røde, gule og gyldne farver står i skarp kontrast til den grønne skov, de barske klipper og den blå himmel. Det er sådan en oplevelse, som brænder sig fast på nethinden.

Billedet af Tiger’s Nest er da også det mest ikoniske fra Bhutan. Det er landets suverænt største turistattraktion, og det mest viste foto fra Bhutan. På mange måder repræsenterer det også, hvad det her land gør vildere end noget andet sted på kloden: Vidunderlig natur, enestående kultur og en høj grad af eksklusivitet.

For der er kun få turister i Bhutan. Hvilket der er en helt særlig grund til.

Verdens vildeste luksus

Bhutan er lidt mindre end Danmark og med blot 800.000 indbyggere. Til gengæld er det mere bjergrigt og gennemsyret af buddhisme. Det er en rejseoplevelse helt ud over det sædvanlige, for Bhutan kører en bevidst strategi om at være leveringsdygtig i store oplevelser til et fåtal af turister.

Sporene fra masseturisme andre steder i verden skræmmer, og det vil de for alt i verden undgå her. Så du skal betale en turistskat på 100 dollars pr. dag (ca. 685,- danske kroner) blot for at opholde dig i landet. Det holder helt naturligt holder besøgstallet nede, og gør en rejse til Bhutan til et kostbart eventyr.

Til gengæld er det et af de eventyr, du aldrig glemmer. For tanken er, at du skal få store indtryk og kun sætte små aftryk. Du skal opleve landet uden at træde andre rejsende i hælene og uden at ødelægge naturens orden.

Og hvis du tænker, at hoteller i disse fjerne bjergegne nok er en spartansk affære, så er det faktisk helt forkert. For nogle af verdens ypperligste hotelkæder har indfundet sig i Bhutan, og så taler vi luksus fra allerøverste hylde med hotelkæderne Six Senses, Aman, Como og andBeyond. Leverandører af denne verdens mest eftertragtede hoteller.

Så glem alt om en primitiv tilværelse i bjergene. Det kommer til at føles, som om du bliver båret på hænder og fødder på hele rejsen.

Eventyret starter allerede på flyet

Faktisk starter eventyret allerede en time inden, du sætter fødderne på landjorden i Bhutan. For flyveturen hertil er noget ganske særligt. 

Der er kun en lille håndfuld piloter i verden, som er uddannet til at lande i Bhutan. Det betyder, at udvalget af flyruter til landet er lille og priserne er høje. Drukair er landets nationale flyselskab, og "druk" betyder "drage" på det lokale sprog, så du kommer ind med "drageflyveren". 

Ruten ind fra Nepals hovedstad, Kathmandu, til Paro i Bhutan er en oplevelse i sig selv. For du flyver parallelt med Himalaya-bjergene i en time. Det er en helt vidunderlig smuk flyvetur, hvor inflight entertainment bliver ligegyldig, for synet udenfor flyets vinduer er enestående. 

Det er en sjælden chance for at nyde verdens højeste tinder med egne øjne. Snak med mig eller en af mine kollegaer om at få den bedste plads i flyet, så du får den perfekte udsigt.

Kort efter flyet har passeret verdens højeste bjerg, Mount Everest, drejer det ind i en korridor mellem tinderne og bevæger sig langsomt ned mod den internationale lufthavn i Paro. Turen med Drukair - drageflyet - fra Kathmandu er dermed den perfekte optakt til det eventyr som venter. 

Hovedstaden Thimphu

Typisk starter en rundrejse i Bhutan i hovedstaden Thimpu, hvor der bor 115.000 mennesker. Thimpu er en asiatisk metropol i miniformat. Byen er verdens femte højest beliggende hovedstad med sin placering i 2.200-2.600 meters højde. Her findes caféer, restauranter og butikker, men de er alle lokale. Her er ingen spor af kæder som H&M, McDonald’s eller Joe & the Juice. Tilmed er alle bygninger udført i den lokale bhutanske stil, så hovedstaden er helt sin egen.

Mere end 60% af Bhutan er skov, hvilket bliver afspejlet i værelserne, der er indrettet med masser af naturmaterialer. Møbler i lyst træ og store panoramavinduer med frit udsyn til dalen. Det er enkelheden, som er det overdådige her.

På en bjergtop i udkanten af hovedstaden ligger “Palace in the Sky” - mit første møde med Bhutans hotelluksus. Hotelkæden Six Senses har hele fem overnatningssteder i Bhutan, og hotellet i hovedstaden Thimphu bliver kaldt “Palace in the Sky”. Jeg bor omgivet af bjerge, skov og skyer. Her er fri udsigt til landets største Buddha på den anden side af dalen, og så er her stille. Helt stille. Det er faktisk ret specielt med den rene bjergluft, den smukke natur og den totale stilhed.

Den store indendørs pool er et helt kapitel for sig. Den ligger i sin egen bygning med enorme glaspartier, og når du står i midten af poolen, har du byens bedste udsigt til landets største Buddha. Et par baner i det lune vand med den betagende udsigt er den perfekte start på dagen, inden en god morgenmad i hotellets restaurant.

Ja, jeg kunne blive her i dagevis, men eventyret er jo kun lige begyndt.

Ting tager tid i bjergene

Typisk tilbringer folk 7 dage i Bhutan. De travle lidt mindre, de nysgerrige lidt mere. Det vil dog være synd at rejse helt herud og skulle skynde sig igennem landet. For det er et sted, som langsomt arbejder sig ind under huden på en. I begyndelsen er det smukt og spændende, til sidst er det en følelse. Jeg ved, at det lyder som salgsgas, men det er kropumuligt at forblive uberørt af denne destination.

Punakha ligger 3-4 timers kørsel fra hovedstaden Thimphu. På landkortet ligner det ellers en relativt kort strækning, men det er typisk for det her bjergområde, at ting tager tid. Samtidig er det et eksempel på, hvorfor du skal bruge erfaren hjælp til at skræddersy den perfekte Bhutan-rejse. Du bliver nødt til at snakke med en, som har været der selv.

Turen går ad asfalterede bjergveje i selskab med en erfaren chauffør og en lokalkendt guide. Begge er iklædt Bhutans nationaldragter, ligesom resten af befolkningen. Mændene bærer en “gho”, kvinder en “kira”. For mændene er det et knælangt stykke stof, der foldes omkring kroppen og bindes om livet med et bælte. For kvinderne er det ankellange kjoler, som kan kompletteres af en jakke.

Bhutan beskytter sin lokale natur og kultur med nidkærhed. Så det er vedtaget ved lov, at folk ansat i offentlige stillinger bærer disse dragter i arbejdstiden. Det giver gadebilledet i Bhutan sit helt eget særpræg.

Pæne Punakha

Punakha dalen er det andet stop i Bhutan. Her skifter klimaet markant, for pludselig bliver det subtropisk. Temperaturen stiger, luftfugtigheden sætter ind, og afgrøderne bliver nogle andre. Her vokser risen i terrasser, hotellerne har udendørs swimmingpools, og dermed ligner det pludselig et frodigt landskab fra Sydøstasien.

Six Senses’ hotel på disse kanter har tilnavnet “Flying Farmhouse” - den flyvende bondegård. Arkitekturen på de fem Six Senses i Bhutan er forskellig, så hvert sted er en ny oplevelse. På værelserne går mange detaljer igen, så det hele tiden føles samtidig hjemligt.

Den flyvende bondegård har fået sit tilnavn fra den bygning, som arkitekten har fået til at hænge i luften hen over poolen. Det ser fantastisk ud, og markerer også, at de her hoteller har ambitioner om at være mere end “bare end seng at sove i”. De vil være også være en oplevelse for øjet.

Du skal som minimum tilbringe to nætter i Punakha, fordi du skal både vandre i det smukke landskab, rafte på floden og besøge det mesterligt designede borgpalads, Punakha Dzong. Måltiderne indtager du i hotellets vidunderlige restauranter, og her viser det sig hurtigt, at personalet har sans for detaljen. For hvis du på det ene Six Senses hotel i Bhutan har bestilt danskvand til maden eller en dobbelt espresso om morgenen, så ved de det på forhånd på det næste hotel.

Tranernes dal i Gangtey

Gangtey er selve drømmen om Bhutan. Du bevæger dig nu for alvor op i højderne, og næste stop ligger 3.000 meter over havets overflade. Det kan mærkes, så du bliver hurtigere forpustet, når du tager vandrestøvlerne på. Til gengæld er her så smukt, at ord knap kan beskrive det, og det fortæller sin helt egen historie om, hvordan dette lille land lever i pagt med naturen.

For dalen ligger omgivet af bjerge og er stort set overladt til naturens orden. Her er kun få huse, og stedet ser nærmest uberørt ud. Elektriciteten kom da også først hertil så sent som i 2007, og årsagen er, at præcis dette sted er base for de langhalsede traner i vintermånederne. De store fugle forlader Tibet i det sene efterår og overvintrer i Bhutan.

De lokale var nemlig bange for at fuglene ville flyve ind i elektricitetsmasterne og miste livet, så derfor ville man hellere undvære den faste elforsyning. Så den kom først med nedgravede kabler i 2007. Derfor er dalen også et gigantisk stykke vild natur. Det er et syn for guder.

Six Senses Gangtey har fået tilnavnet “Traditional Bird Watching Bridge” - den traditionelle fuglekiggerbro. Når det kommer til hoteller er det en tommelfingerregel, at småt er godt, og det her sted har blot otte værelser samt en enkelt villa med to soveværelser. Det er virkelig eksklusivt og samtidig også en understregning af, at antallet af turister er småt helt herude.

For mig er det et højdepunkt. Dalen er majestætisk med sit fravær af alt det som kendetegner den moderne verden. Og hvis du kommer her i tranesæsonen, så vil du kunne opleve de smukke fugle fra første parket på dette vidunderlige hotel.

Betagende Bumthang

På det her tidspunkt er Bhutan-rejsen forlængst kravlet ind under huden på mig. Kroppen har vænnet sig til højderne. Besøgene i templerne uden andre turister er en kæmpe fornøjelse. Køreturene ad de smalle bjergveje er en oplevelse. Hver dag er som et nyt eventyr.

Det fjerneste stop på turen er Bumthang-dalen. Her spadserer hestene frit omkring, køerne går med klokker på i vejsiden og bedeflagene blafrer på bjergsiderne. Det er den rene idyl.

På et tidspunkt spørger chaufføren med største naturlighed, om det er OK at vi lige smutter forbi hans mor. Han er fra Bumthang dalen, men der er efterhånden længe siden han har været hjemme, fordi arbejdet har bragt ham til andre dele af landet. Jada, naturligvis er det i orden, at svinge forbi, når nu vi er i nærheden.

Det skal vise sig at være et vidunderligt kig ind i et hverdagsliv i Bhutan. Det her er det landlige Bhutan, når det er smukkest. Moderen inviterer straks på en kop smør-te, som er præcis hvad navnet antyder, nemlig smør rørt i te. Det giver masser af næring til de hårde arbejdsdage i højderne og det smører samtidig læberne, som ellers hurtigt tørrer ud i bjergluften. Smagen er en helt anden historie, og nok noget som er bedst, hvis man er vokset op med det.

Men huset er vidunderligt med sit lille alter i det ene rum. Her er også et stort landkøkken med bænke og borde, samt soveværelser og viktualierum. Det er decideret hyggeligt, og efterhånden er jeg kommet så langt ned i gear, at mit indre ur passer til Bhutans afslappede tempo. For et menneske, som ellers hænger i en klokkestreng i det daglige, så er det næsten den største luksus af dem alle.

Six Senses i Bumthang-dalen bliver kaldt “Forest within a Forest” - “skoven i skoven” - fordi det ligger i fyrreskov med udsigt til en å fyldt med ørreder. Det tager tråden op fra de andre vidunderlige hoteller fra samme kæde i landet. Det er luksuriøst på den måde, hvor naturen er omdrejningspunktet og en guldvandhane eller lysekroner vil være malplaceret. Du bevæger dig rundt i naturen, og værelsets naturmaterialer synes at være det indlysende valg.

For Bhutan har utrolig meget skov, og derfor er landet også et af de få steder på planeten, som optager mere CO2 end det udleder. I 2016 kunne  Bhutan som det første land i verden erklære sig CO 2-negativt. Det står ganske enkelt i Bhutans forfatning, at landet altid skal være dækket af minimum 60% skov.

Paro er sidste stop

Sidste stop på en rejse rundt i Bhutan er Paro. Det er her den internationale lufthavn ligger, så umiddelbart kunne man jo tænke, at det skulle være første stop på turen, men der er en god grund til at den altid ligger sidst.

For her findes Bhutans største turistattraktion: Tiger’s Nets - eller på dansk: Tigerreden. Det mytiske tempel, der sidder klistret på en bjergside i 3.120 meters højde. Og du skal lige nå at have vænnet kroppen til højderne, inden du tager hul på turen derop.

For det er et hike på 6-7 timer - afhængigt af, hvor hurtig du er og hvor meget tid du vil tilbringe i templet. Turen starter tidligt om morgenen. Med vandrestøvlerne godt snøret bevæger du dig langsomt opad. Skridt for skridt. Det er dog smukt hele vejen, nogle gange med udsigt til templet, andre gange med udsigt til dalen.

Der er indlagt et par pauser undervejs. Efter halvanden time bliver der serveret en kop ingefær-te på en platform med udsigt direkte op til templet. Men det som snyder på nuværende tidspunkt er, at du befinder dig på den forkerte bjergside. Så næste skridt er at bevæge dig hele vejen op til toppen på denne bjergside, så gå 500 trin ned, forbi et vandfald, over en bro og så de sidste 250 trin op igen.

Til sidst er jeg der. Et par unge munke kommer mig i møde med en kop varm te og et stort smil. Jeg træder ind i templet, hvor røgelsen hænger i luften og stearinlys lyser de små rum op. I kombination med anstrengelserne ved at komme herop, gør det oplevelsen decideret magisk.

På den måde bliver det kulminationen på en helt eventyrlig rejse. En rejse ind i det lille bjerglands sjæl.

Thimphu:

Hvis du kan forestille dig et hotel i alperne blandet med Bhutans traditionelle arkitektur, så har du hotellet “Zhiwa Ling Ascent”. Beliggende i en skov og med alle moderne fornødenheder til en attraktiv pris. Vi vurderer det til 3 Nyhavn stjerner.

Punakha:

Værelserne på Como Uma Punakha har måske Bhutans bedste udsigt. Det lille hotel har blot 10 værelser, men du kommer til at tabe kæben, når du trækker gardinerne til siden. For wauw for en udsigt. Floden bugter sig igennem den frodige dal, som er omgivet af de massive bjerge.

Gangtey:

Gangtey Lodge ligger i 3.000 meters højde og til en start skal du bare sætte dig på terrassen med en kop varm kaffe i hånden og nyde udsigten over bjergene og dalen. Stilheden er ren terapi. Gangtey Lodge serverer vidunderlig mad, tilbyder overnatning i store, flotte værelser og efter en lang dag i bjergene, kan du nyde et traditionelt varmt bad. Et “Hot Stone Bath” er et badekar fyldt med vand og et par store, glohede sten, som trækkes direkte ud af et bål. Stenene får vandet til at blive rygende varmt, og tilsæt så lidt friske urter og sæt et par stearinlys i rummet, og du har en både romantisk og afslappende oplevelse. Det er godt for både dit mentale helbred samt de ømme muskler i benene.

Bumthang:

Nogle siger, at Bumthang dalen i Bhutan lige så vel kunne have ligget i Schweiz. Derfor er det måske helt på sin plads, at her i dalen findes et “Swiss Guest House”. Drevet af en familie med rødder i Schweiz, som også driver et nærliggende mejeri og mikrobryggeri, som laver vidunderlig hvedeøl og gode oste. Værelserne på det schweiziske gæstehus har brændeovne til at varme dem op i de kolde vintermåneder. Restauranten serverer schweiziske specialiteter, og folk bor her for hyggens skyld, mere end for den overdådige luksus.

Paro:

Como Uma Paro ligger blot ti minutters kørsel fra den internationale lufthavn i Bhutan, og samtidig kan du faktisk spadsere ned til byen fra hotellet. Så du har det bedste af begge verdener her. Værelserne er pæne, restauranten er god og stedet er indbydende. Det er et fint sted at opholde sig de sidste dage i Bhutan, for typisk vil et ophold i Paro nær lufthavnen være sidste punkt på programmet på en rejse til Bhutan.