XL Borneo Orangutang
Hvornår er det bedst at rejse til Malaysia?

Vejret i Malaysia

Vejr og klima

Se sæsoner og bedste rejseperioder region for region i Malaysia

Hvornår er bedste sæson for at rejse til Malaysia? Hvordan er klimaet i Cameron Highlands? Få svarene på dette og meget mere her, så I kan planlægge den bedste rejse til Malaysia.

Malaysia er et både vidtstrakt og tvedelt rige med lange kyststrækninger ud til både Malacca-strædet og Det Sydkinesiske Hav. Man kan derfor ikke tale generelt om vejr og klima i Malaysia, men må se det region for region og ofte med forskelle inden for de enkelte regioner. 

Vejret ved kysterne adskiller sig f.eks. fra vejret i højlandet, og forskellige havstrømme og vindretninger kan skabe forskellige klimaer ved forskellige kyster. 

Xl Malaysia Georgetown Penang Blue House Bike

Malaysias geografi

Malaysia kan rent geografisk opdeles i fastlandet og i Malaysisk Borneo. Malaysias fastland grænser mod Singapore i syd og Thailand i nord. Her er hovedstaden Kuala Lumpur, lange kyster både mod øst og vest og også det køligere tehøjland Cameron Highlands. 

Malaysia deler mægtige Borneo med Brunei og Indonesien, og der er over 2.000 km fra Malaysias vestligste punkt Perak Island til det østligste på spidsen af Dent-halvøen på Borneo.

Alt i denne artikel er baseret på historiske gennemsnit. Alle råd er derfor med forbehold for de forandringer i klima og vejr, vi ser i disse år.
XL Malaysia Langkawi Great Hornbill Bird Animal

Vejr og klima i Malaysia - overordnet

Malaysia ligger meget tæt på ækvator og har tropisk klima. Det betyder overordnet set varmt vejr med rimeligt konstante temperaturer og relativt høj luftfugtighed året rundt. 

I troperne regner man ikke i forår, sommer, efterår og vinter, som vi gør, men i våde og tørre sæsoner. Da I er i troperne, vil selv den tørre sæson dog kunne give nogle byger. Der er en årsag til det, når vi taler om regnskove. 

Malaysias klima har fire sæsoner, da man taler om monsun-perioder og perioder mellem monsunerne. Den nordøstlige monsun er fra november eller december til marts. Den sydvestlige monsun er fra maj eller juni til september eller oktober. 

Ved kysterne svinger min/maks-temperaturerne mellem 21 og 32°C, mens højlandet ligger på 15-25°C. På vestkysten af fastlandet er den våde sæson i april, maj, juni, juli, august og oktober. Oftest med korte tordenbyger om eftermiddagen, der renser luften.

Østkysten har godt og solrigt vejr i denne periode, men til gengæld en mere heftig regntid, så vi anbefaler ikke denne del af Malaysia i november, december, januar og februar. I disse måneder er det tørt på vestkysten.

Xl Malaysia Langkawi Kilim Geoforest Park River Kayak Mangrove

Vejret i Malaysia

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
33° C
33° C
34° C
33° C
33° C
33° C
33° C
33° C
33° C
32° C
32° C
32° C
Nedbør i mm.
168 mm
169 mm
231 mm
285 mm
192 mm
125 mm
134 mm
138 mm
196 mm
276 mm
288 mm
232 mm
Rejseforslag efter måned

Sæsonerne i Malaysia og Borneo

Vejret i Kuala Lumpur

De mest regnfulde måneder er januar, marts og april og igen i oktober og november. Tørrest er juli, mens stadig med mere end 60 mm nedbør. Maksimumtemperaturer ligger rimeligt konstant omkring 31-33°C, mens minimumtemperaturer er 8-10°C lavere.

Vejret i Cameron Highlands

Tehøjlandet Cameron Highlands ligger ca. 1.500 m over havets overflade, så klima og vejr her er unikt for Malaysia. Dermed ligger maksimumtemperatuerne om dagen på 21-23°C, mens nætterne er ca. 10 grader køligere. Varmeste vejr i Cameron Highlands er i april, maj og juni. 

Cameron Highlands store frodighed skyldes store nedbørsmængder med april og især oktober og november som de vådeste med 340 mm regn i oktober. Typisk er her blå himmel om morgenen, delvis regnbyger om eftermiddagen og køligere om aftenen. 

Vejret på Langkawi, Penang og Pangkor Laut

Ud for vestkysten af Malaysia ligger øerne Langkawi, Penang og Pangkor Laut. Her er oftest varmt og solrigt med høj luftighed, og I kan møde regnbyger året rundt. 

Den bedste sæson for rejser til Langkawi, Penang og Pangkor Laut er november, december, januar, februar og marts. Der falder generelt mest regn i september og oktober, men trods regntiden er det dog fortsat muligt at besøge disse øer. Især på Pangkor Laut er bygerne kortvarige. 

Bedste sæson i Belum National Park

Skal højeste temperatur og laveste nedbør altid styre rejsetidspunkt? Nej. Hvis man vil se store vandfald på sine rejser, skal man jo nok ikke vælge den tørreste tid. Vil I bade i vandfald, skal I nok ikke vælge den tid, de buldrer mest. 

Belum National Park ligger inde i land i nord og ikke er så påvirket af monsunerne som mange andre steder. Den tørreste periode er januar til marts, hvor stierne altså er bedst at gå på, men april er sæson for sommerfugle i Royal Belum-delen og i juni står Bauhinia-træerne i deres fantastiske røde flor. August-september er den store migration af næsehornsfugle, og orkideerne blomstrer i oktober og november. Og så videre. Hver måned har sine eventyrlige oplevelser. 

Skulle vi selv vælge en periode, skulle det være april, maj, juni, juli og september.

Vejret på østkysten af Malaysias Fastland

Typisk er vejret på Malaysias østkyst med Tanjong Jara Resort og The Taaras på Redang Island bedst og mest tørt i perioden april til september/oktober. I perioden november til februar oplever I normalt større mængder regn. Derfor lukker mange af strandhotellerne ned for besøgende i denne periode.

Bedste sæson for rejser til Malaysia

Tal med jeres rejserådgiver om de bedste rejser til Malaysia set ud fra vejr og klima på det tidspunkt, I gerne vil på ferie. Alt kan tilpasses jeres ønsker.

Hvornår skal man rejse til Borneo?

På en rejse til Borneo vil I kunne opleve regn hele året. Der falder gennemsnitligt omkring 230 mm regn om måneden med november (300 mm), december (435 mm), januar (443 mm) og februar (278 mm) som de vådeste. Alligevel falder antallet af solskinstimer (gennemsnit) ikke under 7 om dagen. Tørreste måned er april med 120 mm nedbør.

Når det er sagt, kan der være store forskelle fra sted til sted på Borneo, og vejret på Borneo kan skifte hurtigt. Hav tøj med til det hele. 

Temperaturen er relativt stabil året rundt, dvs. mellem 27-30°C med juli som den varmeste. Luftfugtigheden er typisk ca. 80%. Den bedste periode at rejse til Borneo er fra maj til september. Her kan det dog være svært at få plads på hoteller og lodges, så bestil ferie på Borneo i god tid.

Klimaet i Sabah

Sabah i nord har overordnet 2 sæsoner: regntid i oktober, november, december, januar og ind i februar, mens den mere tørre tid er marts/april, maj, juni, juli, august og ind i september. Den nordlige Sabah får generelt lidt mere regn end det sydlige Sabah.

Klimaet i Sarawak

Sarawak i syd får generelt lidt mere regn end Sabah i nord, og forskellen mellem regntid og den tørre tid er mere markant. Vådest er januar, tørrest er juni og juli. De indre områder af Sarawak oplever generelt store mængder regn året rundt, dog en anelse mindre i juli til august. Området byder på de største mængder regn i hele Malaysia, så skal I besøge Kuching og stammefolket omkring Batang Ai, vil I nok opleve nedbør undervejs.

Bedste sæson for rejser til Borneo

Vi har naturligvis taget hensyn til vejr og klima på Borneo, da vi udviklede vores rejseforslag, men jeres rejse til Borneo skræddersys efter jeres ønsker, så alt kan tilpasses både jer og forventet vejr.

Anbefalede rejser til Borneo forår og sommer:

Anbefalede rejser til Borneo i vores efterår og vinter:

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer. Læs mere her.