Xl Canda Brown Bear

Guide

Sådan skal du opleve Canada

af David Rosborg-Larsen

Rå natur, charmerende byer og et dyreliv, der får dig til at måbe. Tag med til British Columbia, og oplev Canadas smukkeste delstat til lands, til vands og i luften. Og på skinner, når The Rocky Mountaineer skærer sig gennem landskabet og giver dig oplevelser på første klasse. Af den slags, du aldrig glemmer.

Xl Canada British Columbia Vancouver Capilano Suspension Bridge

Naturfilmen British Columbia

De snedækkede Rocky Mountains løfter sig brat fra landskabet. Den savtakkede, uspolerede kystlinje viger for store skove og smaragdgrønne søer. Og det arktiske vand skvulper dovent op på den frosne tundra. Få lande kan måle sig med verdens næststørste land Canada, når det gælder uovertrufne naturoplevelser. Og i British Columbia i det vestlige Canada er naturen særligt fantastisk. Hæng på, når vores eksperter guider dig til de største oplevelser i den levende naturfilm, der dagligt udspiller sig her. De oplevelser, hvor du kommer helt tæt på. De oplevelser, du aldrig glemmer.


Bjørnenes land

Opskriften på Canadas smukkeste delstat – og en vildmarksdrøm, der går i opfyldelse, er egentlig ganske enkel: Begynd med de dybe skove og brusende floder, hvor bjørnene flokkes om de saftige laks. Tilsæt de blå fjorde, hvor havoddere svømmer med ungerne puttet trygt på ryggen, og gråhvaler boltrer sig i havoverfladen sammen med spækhuggere, delfiner, sæler og søløver. Og drys til sidst med charmerende, kosmopolitiske byer som Vancouver og Victoria, og oplev, hvordan historien på fineste vis kombineres med nutidens kulturliv, arkitektur og gastronomi.

Small Canada British Columbia Vancouver Stanley Park

Vancouver


Vancouver er Canadas tredjestørste by og en af de smukkeste byer i verden – og udgangspunktet for alle de store naturoplevelser i British Columbia. Nyd bylivet lidt, før du kaster dig ud i vildmarken. Begynd f.eks. i den historiske bydel Gastown, hvor det vrimler med hippe interiørbutikker i de victorianske byhuse. Fortsæt derefter til Stanley Park, et velfriseret vildnis beliggende på sin egen ø med udsigt til Vancouvers skyline. Oplev med fordel byen på cykel – og slå turen forbi Granville Island Public Market, hvor verdenskøkkenet møder Vancouver.

Vancouver fra en anden vinkel - Forbind nutid og fortid

Salt Spring Island, en nybyggerø med et strejf af det vilde vesten, ligger tæt på kosmopolitiske Vancouver – men alligevel afsides nok til, at posten leveres med vandfly. Hop ombord, og oplev Vancouver og omegn fra en anden vinkel. Nyd udsigten – måske spotter du en hval i de smukke skærgårde.

Oplev Vancouver fra vandet med speedbåd. Stig om bord på Granville Island, og se byens skyline og havnens liv kæmpe om din opmærksomhed, indtil byen slipper sit tag, når kursen sættes mod nord, forbi kystbyen Deep Cove og op i den smalle fjord Indian Arm.

Xl Canada Orca Whale Vancouver Island

Vancouver Island

Indrømmet – det kræver lidt at komme helt herude på naturens eget bolværk mod Stillehavet. Men naturoplevelserne er det hele værd. Tempereret regnskov, hvide, lækre sandstrande, dramatiske bjerge og et nærmest uvirkeligt dyreliv. På øens sydligste spids finder du Victoria, den største by på Vancouver Island og hovedstaden i British Columbia. I den modsatte ende finder du fiskerbyen Tofino, der er adgangsporten til et hav af oplevelser, bl.a.  – ikke mindst hval- og bjørnesafari. Her ved kysten, hvor klimaet er varmere, er der et rent tag selv-bord i vandet, og det nyder flere fastboende hvalarter godt af. Husk kamera!

Her skal du bo - Med vandfly til vild glamping

Femstjernede telte med gulvvarme – på pæle? Det finder du på Clayoquot Wilderness Resort 5*, et af Nordamerikas mest unikke resorts. Lodgen er inspireret af kolonitidens opdagelsesrejsendes teltlejre og er indrettet med spændende historiske referencer. Du kan sejle hertil, men det er nemmere med vandfly.

Black Rock Oceanfront Resort 4+* kommer du helt tæt på elementernes rasen. Designhotellet klamrer sig til klipperne på Vancouver Islands vestkyst, og den opkvikkende havluft intensiverer alle oplevelser og indtryk. Det er råt, vildt og ufatteligt smukt. Se fire velbeliggende, unikke lodges her

Ud i naturen og gennem sortbjørnenes foderkammer

De canadiske sortbjørne holder normalt til i den tætte, tempererede regnskov. Men bjørnene kender tidevandet på rygraden, så når det er lavvande ved Tofino, kommer de ud af skoven for at lede efter krabber og skaldyr mellem stenene i vandkanten. Oplev det hele på bådsafari fra Tofino.

Xl Canada Whistler Ziptrek Zipline Mountain View Man

Whistler

Er du til vintersport, er Whistler, vært for Vinter-OL i 2010, ikke til at komme udenom. Bjergbyen og området har dog masser at byde på hele året. Naturen er f.eks. helt enestående med søer og bjerge, skov, så langt øjet rækker, og formidable vandreruter. Her er det hele – og meget mere til.

Her skal du bo

Ved bredden af den rolige Nita Lake og midt i Whistler-dalens smukkeste natur ligger Nita Lake Lodge 4* omgivet af skov. Her er alt, hvad hjertet kan begære af skønhed og aktiv ferie. Lodgen har tænkt naturen ind i hele oplevelsen; udsigten til gletsjere, bjerge og de storslåede canadiske skove er fænomenal – og det samme er poolen ved siden af søen. Se flere hoteller i Whistler her

Whistler fra oven

På den ene side af dalen rejser bjerget Whistler sig. På den anden side knejser Blackcomb Mountain stolt og fast. Og mellem dem svæver du gennem naturen i en zipline. Nordamerikas første, ovenikøbet. Nyd udsigten – og suset i maven.

XL Canada Lake Louise With Glacier
XL Canada Banff And The Canadian Rockies Seen From Sulphur Mountain Gondola
Xl Banff Nationalpark Canada Bow River

Banff

Hvis du forkæler dig selv med en togrejse med Rocky Mountaineer, begynder eller slutter den i byen Banff i Alberta-provinsen. Heller ikke her skuffer naturen – og skal du kun besøge én nationalpark på din rejse til Canada, så lad det være Banff, Canadas ældste nationalpark. Her finder du alt det smukkeste samlet ét sted – fra Lake Louise til Sulphur Mountain og Bow River.

Vinter i Banff

Da nationalparken blev grundlagt tilbage i 1885, var det de termiske kilder på Sulphur Mountain, der tiltrak besøgende. I dag er det snarere skipisterne ved Mt. Norquay, Banff Sunshine og Lake Louise, der lokker. Og ikke mindst den spektakulære natur.

Sommer i Banff

Enhver, der rejser til Banff om sommeren, vil blive overvældet af farver. Fra skovenes grønne til gletsjernes hvide og søernes blå. Oplev det fra toppen af Sulphur Mountain, på vandretur langs Lake Louise eller hvad med en køretur i bæltekøretøj på Athabasca-gletsjeren? Hvis børnene er med, er en tur i nybyggervogn langs Bow River også et must.

Xl Canada Grizzly Bear Eating Salmon

Grizzlybjørnene er fascinerende skabninger, ikke mindst når de observeres i deres naturlige omgivelser – på tilpas sikker afstand, altså. I foråret viser de varsomt deres små unger frem. Om sommeren mæsker de sig i skovens mange bær. Og i efteråret fisker de med sine store labber i floden med lynets hast og præcision.

XL Canada British Columbia Vancouver Totems In Stanley Park

Canada – et multikulturelt land

Canadas befolkning er så varieret som landskabet. Det oprindelige folk og fransk-canadiske quebecere, britiske expats og opblomstrende asiatiske samfund – alle er med til at forme det kludetæppe af kulturer, der udgør det multikulturelle Canada.

Hver kultur bidrager med sit eget særkende til landet, men ingen bidrager mere end den oprindelige befolkning. Fra at have levet med kulturelle begrænsninger i mange år er der i dag en stor stolthed blandt Canadas oprindelige folk, der også oplever en langt større forståelse for de forskellige kulturer end tidligere.

I alt er der ca. 1,5 mio. mennesker fra det oprindelige folk i Canada, inddelt i First Nations, Inuit og Métis. 40 pct. bor stadig i deres oprindelige områder, reserves. First Nations er en fællesbetegnelse for i alt 634 forskellige grupper af oprindelige befolkningsgrupper. Her er tale om levende kulturer, der lige som andre folkeslag er i konstant forandring. Alle med en utrolig spændende historie, de gerne viser frem.

Vidste du, at …

Jernbanen gennem the Canadian Rockies er en imponerende ingeniørbedrift, der krævede eksperter hele vejen fra Schweiz, da den skulle anlægges tilbage i 1880’erne. First Passage to the West er den sidste del af den oprindelige togrute, Canadian Pacific Railway, der krydser tværs igennem det canadiske indland og forbinder vestkysten med østkysten.

Xl Canada Rocky Mountaineer Train Gold Leaf Wagon Last Lake Nature

Rocky Mountaineer – luksus på skinner

Gennem tid, historie og litteratur er togrejser blevet udødeliggjort og gjort til noget næsten mytisk. Rejseformen pirrer sanserne og får tankerne til at flyve frit. Mod en svunden tid fyldt med luksus, forkælelse og oplevelser. Mod dengang sjælen kom med på rejsen. Hvor transporten var en del af oplevelsen. På First passage to the West fra Banff til Vancouver med Rocky Mountaineer forstår man til fulde hvorfor.

Togets professionelle stewarder og stewardesser opvarter jer efter alle kunstens regler og fortæller undervejs om historie, natur og dyreliv i de områder, I passerer igennem.

Rullende forkælelse

En rejse med Rocky Mountaineer er ikke blot et spørgsmål om transport. Togturen er et studie i intens forkælelse med gastronomi, design og eminent service, krydret med Canadas smukkeste natur.

Forbered dig på en oplevelse i absolut særklasse – helt uden at du skal gøre andet end at sætte dig godt til rette og lade dig forkæle. Forkælelse er nemlig et nøgleord for Rocky Mountaineer, lige fra den opmærksomme og imødekommende service til den fortræffelige gastronomi og gennemtænkte indretning. Alt er bragt i spil for, at du får en oplevelse langt ud over det sædvanlige.

Panoramaudsigt og gastronomi

Du rejser på Gold Leaf, Rocky Mountaineers luksusklasse. Togvognens sider og loft er af glas, så du har fuldt panoramaudsyn over bjergene, gletsjerne, kløfterne og vandfaldene. Måske du kan spotte nogle af de bjørne, tykhornsfår, elke og fugle, der bor i the Canadian Rockies? De er et imponerende syn i deres naturlige omgivelser.

Du sidder på øverste etage i togvognen – lige over spisevognen, hvor du spiser morgenmad og frokost. Det er en oplevelse hver gang. Køkkenet styres nemlig af højt kvalificerede kokke, der sætter et tårnhøjt niveau og lader sig inspirere af lokale råvarer og fransk kogekunst. Glæd dig til måltider, du vil huske længe.

David NY

Rejserådgiver

David Rosborg-Larsen

David NY

David har været rejserådgiver hos Nyhavn Rejser i sammenlagt 20 år. Tidligere var Sydøstasien en favorit, hvor særligt Vietnam, Thailand og Malaysia har været gengangere. Disse lande er også blevet besøgt med familien i de senere år.

Senere rådgav David omkring rejser til Australien og New Zealand, men de seneste 14 år har fokus været på Nordamerika. Trods en verden af spændende destinationer bliver USA ved med at lokke med kontraster, smuk natur, storbyer og spændende mennesker. Gennem årene er det blevet til utallige rejser til bl.a. Florida, de klassiske sydstater, diverse ture til øst- og vestkysten, Rocky Mountain-regionen, Hawaii og Alaska m.m. USA bliver ved med at overraske.

David lægger stor vægt på rejsens rytme, når han planlægger en rejse. På et stort kontinent som Nordamerika er der mange fristelser, og mens nogle ønsker god tid og plads til fordybelse på rejsen, vil andre gerne opleve så meget som muligt på den givne tid.

Destination:‌‌ Canada,‌ USA,‌ Hawaii,‌ Alaska,‌ Nordamerika,‌ Seychellerne,‌ Frankrig

Rejseformer:‌‌ Skiferie,‌ Kultur og eventyr

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Udvalgte rejseforslag i Canada

Tal med vores Canada-eksperter om jeres ønsker og drømme, så skræddersyr de jeres drømmerejse.

I kan også gå på opdagelse i flere oplevelsesrige Canada-rejser her, se mere om en to-dages togrejse fra Banff til Vancouver med luksustoget Rocky Mountaineer her eller den helt kompromisløse rejse, hvor Rocky Mountaineer kombineres med et 5* krydstogt i Alaska her.

XL Canada British Columbia Vancouver Transportation Floatplane
Vancouver, British Columbia, Canada, Nordamerika

Glæd jer til

Sejltur i Vancouvers rå fjorde og flyvetur med de ikoniske vandflyvere

Hval- og bjørnesafarier og bustur i Jasper National Park

Køretur i bæltekøretøj på Athabasca-gletsjeren

Helikoptertur i Whistler

Håndplukkede værelser på 3-4* hoteller og lodges med 2-3 overnatninger hvert sted

XL Canada Mother And Calf Orca Near Victoria, British Columbia.
Vancouver, British Columbia, Canada, Nordamerika

Familieeventyr i Canadian Rockies

22 dage fra

65.000 kr.

Glæd jer til

Bjørnesafari, dinosaurer og svævebanetur

Køretur i hestevogn og hyggelig barbecuemiddag

I bæltekøretøj på Athabasca-gletsjeren

Skønne Vancouver og den vildeste natur

Familievenlige hoteller og en ranch med 100 heste

XL Canada Whistler Hotel Four Seasons Resort Cold Winter Hot Pool
British Columbia, Canada, Nordamerika

Glæd jer til

Skræddersyet skiferie i Canada

Whistler Blackcom med flere end 200 pister

Luksuriøse Four Seasons Resort Whistler

Peak2Peak Gondola mellem Whistler Mountain og Blackcomb Mountain

Hyggelige Whistler Village med bilfrit centrum

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Canada

Vores rejserådgivere har tilrettelagt programmet for denne rejse for at give jer det størst mulige udbytte af jeres stop undervejs. Ønsker I mere eller mindre tid det ene eller andet sted, eller ønsker I at forlænge rejsen med endnu flere oplevelser, er det naturligvis også muligt. Tal med os, så skræddersyer vi jeres Canada-rejse ud fra jeres drømme og ønsker.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.