
Historisk byvandring i Charlotte Amalie på St. Thomas
Den danske historie med guide
Rejser til Dansk Vestindien er mødet med caribiens sol og stemning krydret med fortællinger om den danske kolonitid, der skaber både fascination og eftertænksomhed. Fascination bl.a. fordi så mange minder stadig er lige for vores øjne, når vi færdes på f.eks. St. Thomas, og eftertænksomhed, fordi kolonitiden jo også er fortællingen om slavetiden og Danmarks rolle i den.
Det vil I opleve på denne byvandring til alle de bedste steder i Charlotte Amalie.
Fort Christian og Frederikskirken i Charlotte Amalie
Efter morgenmaden bevæger I jer ud i Charlottes Amalies gader og stræder med en guide. Det er ikke unormalt, at der ligger 5-6 store krydstogtskibe i havnen, og handelsgaderne er populære blandt skibenes gæster. I har ikke byen for jer selv, men de mange besøgende med til at give liv og udbud.
Byen byder på mange interessante danske bygningsværker f.eks. Fort Christian, Frederikskirken i Nørregade og Senatsbygningen, hvor øerne blev overdraget til USA i 1917.
Desuden skal nævnes den Hollandsk-Reformerte Kirke, synagogen og Crown House, hvor Peter von Scholten boede, inden han blev udnævnt til generalguvernør. Senere skal I se Skytsborg Tårn, de 99 trin og meget mere.



Dansk konge og engelsk sørøver
Christians Fort, der er opkaldt efter Christian d. 5., ligger i niveau med havets overflade, hvilket var ideelt når kanonerne skulle ramme fjendens skibe, men det var svært at få øje på fjendens skibe derfra!
Danskerne byggede derfor i 1679 et udkigstårn, Skytsborg Tårn, der ligger på det højeste punkt på Government Hill. Herfra kunne soldaterne holde udkig efter fjendens skibe. Nu er det jeres tur til at nyde udsigten.
I dag hedder tårnet Blackbeard´s Castle efter den engelske sørøver Edward Teach, der sejlede rundt i Det Caribiske Hav i 1700-tallet. Mon Christian d. 5. havde regnet med at blive beskyttet af en sørøver?
Med lokal guide
Udflugten foregår mandag eller fredag i mindre gruppe med andre danskere fra Nyhavn Rejser. Fra kl. 9-12. Guiden er engelsktalende og ekspert i dansk historie på øerne.

Vi hjælper dig hele vejen
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Vi finder det, du ikke finder