Xl Canada Quebec Whale Safari Boat Whale

Guide

Verden rundt på hvalsafari

The big splash

Jeg har altid været dybt fascineret af hvaler. Deres majestætiske ro og skønhed. Det er som om, at de er forbundet til noget dybere. En urkraft i verden. Spørger du mig, er mødet med disse kæmper en af de største naturoplevelser, du kan give dig selv. Derudover vil en hvalsafari ofte byde på andre overraskelser som delfiner, marsvin og pingviner. Det tager jeg gerne med.

En ægte sværvægter

Hvaler hører til blandt de største skabninger på jorden. Den største af dem alle er blåhvalen, der kan vokse til 32 meter i længden og veje op til 200 tons. Det er ikke bare klodens største pattedyr, men det største dyr af alle arter i verden. Den lille dværgkaskelot er verdens mindste hval og vejer sjældent mere end 180 kg.

XL Galapagos Sandra Blog Hvaler (1)

Sorg, glæde og sang

Hvaler holder for det meste sammen i grupper. De danner komplekse sociale netværk, samarbejder tæt og kommunikerer på højt niveau. De er eminente til at navigere og regnes for en af de mest intelligente arter i verden. Ifølge flere studier knytter de tætte bånd, ligesom de også sørger over de døde.

Xl Australia WA Whale Wacth Bremer Bay Humpback Whale Tourist

Et godt plask i vandet

Hvaler er kendt for deres spektakulære adfærd. De springer op af vandet, slår kolbøtter, og plasker med luffer og halefinner. Forskere mener, at det ofte sker for at fejre en social begivenhed eller blot fordi de er legesyge. Pukkelhvalen er kendt for at hilse på mennesker med livlige plask i vandet.

Xl Canada Quebec Whale Safari Boat Whale

Livet længe leve

Det er meget forskelligt, hvor gamle hvaler bliver, men mange hvalarter bliver op mod 100 år gamle. Finhvaler bliver helt op til 140 år gamle, mens den ældste hval, der nogensinde er blevet registreret, er en grønlandshval. Forskerne mener, at den var mindst 200 år gammel.

Xl Sri Lanka Luftfoto Af En Blåhval

Gode til at holde vejret

Hvaler er pattedyr og får ilt på samme måde som mennesker gennem deres lunger. De har et pustehul på toppen af hovedet, som de bruger til at trække vejret. Og holde vejret. De fleste hvaler kan faktisk holde vejret under vand i over en time, men nogle hvaler kan holde vejret i over tre timer!

Pukkelhval

Sådan foregår hvalsafari

Afhængigt af hvor i verden, du tager på hvalsafari, vil du enten sejle ud med et mindre skib eller en såkaldt RIB-gummibåd, hvor chancen for at komme helt tæt på havets venlige kæmper er størst. De fleste hvalarter er ganske nysgerrige, så det er ofte hvalen, der finder dig – og ikke omvendt!

Xl Australia WA Whale Wacth Bremer Bay Killerwhale Orca Jump
Xl Usa California Santa Barbara Humpback Whale With Huge Pectoral Fin Raised Lunge Feeding In The Channel Islands National Park
Xl California Dolphin Santa Barbara Channel Whale Watching

8 forslag til hvalsafari rundt om i verdenen:

 

BAJA CALIFORNIA, MEXICO

Sæson: Hele året, men bedst fra december – april.

Arter: Gråhvaler, blåhvaler, pukkelhvaler og spækhuggere.

 

NEW ENGLAND OG CALIFORNIEN, USA

Sæson: Maj – oktober.

Arter: Pukkelhvaler og finhvaler.

 

ARGENTINA

Sæson: Juni – december.

Arter: Sydlige rethvaler, pukkelhvaler, blåhvaler og spækhuggere.

 

ISLAND

Sæson: Hele året, men bedst fra april – oktober.

Arter: 23 arter med vågehvaler, pukkelhvaler, blåhvaler og spækhuggere.

Læs mere her: Hvalsafari fra Reykjavik på grupperejse

 

SYDAFRIKA

Sæson: Juni - november.

Arter: Gråhvaler, blåhvaler, pukkelhvaler og spækhuggere.

Læs mere her: Hvalsafari i Hermanus

 

SRI LANKA

Sæson: December - april.

Arter: Brydeshvaler, blåhvaler, pukkelhvaler og kaskelothvaler.

 

AUSTRALIEN

Sæson: Hele året.

Arter: Kaskelothvaler, grindehvaler, blåhvaler, sydlige rethvaler og pukkelhvaler.

Læs mere her: Oplev Australiens spækhuggere på hvalsafari

 

NEW ZEALAND

Sæson: Hele året.

Arter: Kaskelothvaler og spækhuggere.

Læs mere her: Hvalsafari i Kaukoura

Mathias (1)

Rejserådgiver

Mathias Møller Aarestrup

Mathias (1)

Mathias har hele sin karriere beskæftiget sig med rejser. For ham er det livsbekræftende at opfylde det særlige ønske eller behov fra kunden, der gør hele forskellen for rejsen. Mathias jagter altid alt, hvad der er anderledes, unikt og specielt for det område, han besøger.

Han kender alle de små detaljer om Bolivias natur, Tanzanias dyreflokke, Galapagos-øerne og Afrikas sidste naturfolk, Hadzabe-folket. I det hele taget holder han meget af det unikke dyreliv og biodiversiteten, når han rejser.

Når han selv rejser, er det vigtigt for ham at opleve noget, der er anderledes fra hverdagen – andre omgivelser og andre oplevelser. Det er også det, han lægger vægt på, når han planlægger rejser for jer – samtidig med at han sørger for at opfylde jeres behov og sørge for, at I føler sig trygge og glade.

Destination:‌‌ Afrika,‌ Kenya,‌ Botswana,‌ Marokko,‌ Mozambique,‌ Rwanda,‌ Sydafrika,‌ Tanzania,‌ Zimbabwe,‌ Sydamerika,‌ Argentina,‌ Brasilien,‌ Chile,‌ Colombia,‌ Galapagos,‌ Ecuador,‌ Peru,‌ Uruguay,‌ Mexico,‌ Indien,‌ Mexico City,‌ Oaxaca,‌ Yucatán,‌ Tulum,‌ Chiapas,‌ Costa Rica,‌ Mellemamerika,‌ Zanzibar,‌ Panama,‌ Belize,‌ Guatemala,‌ Honduras

Rejseformer:‌‌ Kultur og eventyr,‌ Natur og safari,‌ Skiferie

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.