XL Seychelles Fourseasons Ocean View Suite View

Guide

Håndbog til Paradis: Alt, hvad du skal opleve på Seychellerne

Seychellerne drager straks tankerne mod paradisstrande. Flere af strandene er da også kåret som nogle af de bedste i verden. Men vil du opleve det ægte Seychellerne, skal du krydre din badeferie med oplevelser. Du skal cykle gennem tropeskove, møde kæmpeskildpadder og se kæmpe kokosnødder. Sejle og snorkle. Og mærke hjertevarmen fra de lokale.

Læs med her, hvor jeg guider dig til alt fra de største oplevelser til de bedste strande og resorts på et udvalg af Seychellernes 115 øer.

XL Seychelles Mahe Beach Palm Trees Sand Sea
XL Seychelles Fourseasons Beach Yoga With Guests On Petite Anse Beach
XL Seychelles Fourseasons Beach Service

Mahé er øen, der har det hele

Seychellernes hovedø rummer en spændende kreolsk kulturarv, og hovedstaden Victoria er charmerende med farverige markeder og kolonitidsarkitektur. På Mahé kan du vandre i bjergene i Morne Seychellois Nationalpark og snorkle i marinenationalparker.

XL Seychelles Fourseasons Hilltop Ocean View Suite
Four Seasons Resort på Mahé

Her skal du bo på Mahé

Nogle af Seychellernes bedste resorts ligger på Mahé. Vælg eksempelvis Four Seasons Resort 5*, der byder på underspillet luksus og smagfulde villaer.

Xl Seychelles Hotel Constance Ephelia Resort Aerial View
Constance Ephelia Resort
“Eller bo på det skønne Constance Ephelia Resort 4+*, som du kan se på billedet herover. Resortet ligger ud til marinepark og sublim sandstrand.”
Maria Andkær Øien, Rejserådgiver
XL Seychellerne Beach At Praslin Island
XL Seychelles Praslin Coco De Mer Boy People Nature
XL Seychelles Praslin Anse Lanzio Beach Stones Sand Sea Rocks

Kokosnøddernes ø, Praslin

Praslin rummer bl.a. Seychellernes vigtigste naturområde, den UNESCO-beskyttede nationalpark Vallée de Mai. Her kan du opleve 35 meter høje palmer med 30 kilo tunge kokosnødder (coco de mer-nødder), som gennem tiden har været inspiration til utallige legender – inklusiv den om Edens Have. Derudover skal du nyde guddommelige strande med Anse Lazio som kronen på værket.

XL Seychelles Curieuse Island Granite Formations Beach Sea
XL Seychelles Cousin Curieuse, St.Pierre (4)
XL Seychelles Coral & Fish

Bonustip: Øhop til Cousin, Curieuse og St. Pierre

Und dig selv at sejle på øhop fra Praslin. På Cousin og Curieuse venter tropeklædte skove, bløde granitklipper og eksotiske strande med alt fra ikoniske kæmpeskildpadder og havskildpadder til imponerende fuglearter. Er du heldig, ser du skildpadderne lægge æg på stranden.

St. Pierre er dog mere et klippeskær end en ø. Den er da også ubeboet og umulig at gå i land på. Og så gemmer øens koralrev et overdådigt marineliv med tropefisk i alverdens farver – husk snorkeludstyr!

XL Seychelles Praslin Raffles Seychelles Lazio Sun Down
Raffles Seychelles på Praslin

Her skal du bo på Praslin

Mit favorithotel er Raffles Seychelles 5* cirka tre kilometer fra Anse Lazio. Din luksusvilla ligger i det skrånende terræn med privat pool og så fantastisk havudsigt, at du kan bruge timer på at nyde synet.

Small Seychelles Hotel Paradise Sun Restaurant Cote D'ors Beach
Paradise Sun

En anden favorit på Praslin er Paradise Sun 4* (se foto ovenfor) med skønne værelser og bungalows, middage på stranden og masser af aktiviteter for store og små. Yoga, snorkling, kajaksejlads er blot nogle af aktiviteterne, du kan give dig til.

XL Seychelles Coco Beach La Digue
XL Seychelles La Digue By Boat & Bike Ocean Rock
XL Seychelles La Digue By Boat & Bike People Biking

La Digue har verdens bedste strande

La Digue opleves allerbedst på cykel eller i en af de traditionelle oksekærrer, som et fåtal af de lokale stadig benytter i ny og næ. Vælg selv ruten, oplev landsbylivet og nyd freden på junglestierne med tid til stop og fotos undervejs. Det er også på La Digue, du kan bade fra den ikoniske Anse Source d’Argent, en af verdens mest fotograferede strande. Men også Anse Cocos, Anse Severe og Anse Patates hører til verdens bedste strande.

“Tip: Bor du på Praslin uden nok rejsedage til også at bo på La Digue, så sejl i stedet hertil på en heldagsudflugt og oplev øen på cykel.”
Maria Andkær Øien, Rejserådgiver
Xl Seychelles Hotel Le Domaine De L'orangeraie Garden Beach
Le Domaine de l’Orangeraie

Her skal du bo på La Digue

Du skal bo på Le Domaine de l’Orangeraie 4* med stort poolområde, fredfyldt strand og skønne villaer. Går du mere ind for ”småt er godt”, skal du vælge Le Repaire 3*, som er et hyggeligt, lille boutiquehotel. Her handler livet først og fremmest om at tage den med ro og nyde tilværelsens enkelthed. Begge hoteller ligger super i udkanten af La Digues hovedby, La Passe.

Seychelles Six Senses Zil Pasyon
XL Seychelles Six Senses Zil Pasyon Panorama Pool Villa Bedroom Interior View
XL Seychelles Six Senses Zil Pasyon Dessert Food Ice Cream

Félicité – Six Senses står for totaloplevelsen

Den lille ø Félicité er forførende og smuk med rå strande, granitklipper og vegetation. Hotelmulighederne kan tælles på én hånd, og du skal naturligvis bo på det bedste af det bedste: Six Senses Zil Pasyon 5+*. Du bor i en af de 30 poolvillaer og nyder barfodsluksus med service, gastronomi og spa i verdensklasse.

Fuldend oplevelsen ved at ankomme i helikopter – en flyvetur du sent vil glemme med udsigt til Seychellernes øer, der viser sig som små ringe i vandet.

XL Seychelles Denis Island Aerial 4
Aerial Hotel
Cupcake 01 2Ss

Robinson Crusoe-stemning på Denis Island

Er du på udkig efter en ægte Robinson Crusoe-oplevelse, skal du tage til Denis Island, der er Seychellernes mest afsidesliggende ø. Denis Island 4+* er eneste bebyggelse på øen, og resortet er overvejende selvforsynende.

Din villa gemmer sig hyggeligt mellem træer og buske og uanset, hvor på øen du er, ser du ikke et glimt af andre øer. Husrevet gemmer til gengæld på et rigt dyreliv med alt fra koraller til tropefisk, rokker og havskildpadde – så det er bare om at komme i vandet med svømmefødder og snorkel.

XL Seychelles Praslin Anse Lazio Seascape Sea Beach Palm Trees

Fakta om Seychellerne

Transport: Med fly fra København til Mahé via Dubai eller Doha. Videre transport fra Mahé med båd, propelfly eller helikopter.
Besøg altid mindst to – og gerne tre – forskellige øer, når du rejser til Seychellerne!

Sæson: Du kan rejse til Seychellerne året rundt. Bedste sæson er dog fra april til oktober, og du skal være opmærksom på, at strandenes udseende og kvalitet kan variere fra måned til måned.

Sprog: Seychellois, fransk og engelsk. Du kan begå dig på engelsk overalt i turistområderne.

“Book i god tid, så du er sikker på at få plads på de resorts, du drømmer om at opleve. Helst et år i forvejen!”
Maria Andkær Øien, Rejserådgiver
Maria Oiden

Rejserådgiver

Maria Andkær Øien

Maria Oiden

Maria har over 20 års erfaring i rejsebranchen og har udforsket hendes ekspertområder mange gange – både med og uden børn. Marias lokalkendskab på hendes mange ekspertområder er stort, og hun er ekspert i at tænke i spændende og nye kombinationer.

Hun ved derfor præcis, hvordan hun skal bruge sin tid og passion på at finde frem til netop den destination og de udflugter, der bedst opfylder jeres behov og ønsker.

Når Maria selv rejser, er luksus og naturoplevelser vigtige for hende, lige som hun også holder af at opleve det lokale liv og autenticiteten der, hvor hun rejser. Hun er glad for at besøge bl.a. Hawaii og Seychellerne og tager gerne både på generationsrejser og rejser med veninderne. Det er vigtigt for hende, at der er noget for alle på rejsen, og det går igen, når hun planlægger rejser. Her skinner hendes positivitet og kreativitet også altid igennem.

Destination:‌‌ Det Indiske Ocean,‌ Maldiverne,‌ Seychellerne,‌ Mauritius,‌ Thailand,‌ Hawaii,‌ Europa,‌ Grønland,‌ Grækenland,‌ Portugal,‌ Tyrkiet,‌ Arktiske områder

Rejseformer:‌‌ Strand og luksus

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.