Nu skal I have endnu en fantastisk naturoplevelse. .
I bliver hentet tidligt på jeres hotel og kørt langs kysten til den historiske by Galle.
Mango House 3+*
I skal bo 2 nætter på Mango House, der er en fredfyldt og farverig oase i hjertet af historiske Fort Galle. Alt er smukt og gennemført i den gamle hollandske villa, og beliggenheden inden for murene i Fort Galle fuldender oplevelsen.
På opdagelse i Galle
I har nu resten af dagen til at gå på opdagelse og slappe af. Fort Galle er en af de største, historiske attraktioner på en rejse til Sri Lanka. At bo inden for fortets mure giver oplevelsen en ekstra dimension, da I kan slentre rundt mellem byens restauranter og butikker og nyde aftenstemningen, når alle dagsturisterne er taget hjem til hotellerne udenfor.
Selve Galle blev hårdt ramt af tsunamien i 2004, men fæstningen bestod. Inden for murene er byen præget af smuk hollandsk arkitektur, og hele stemningen oser af historie. Galle er også kendt for sine fiskere, der klatrer op på en pæl og sidder på siden af den, når tidevandet kommer. Førhen levede de af at skaffe dagens fangst fra pælen, men nu om dage handler det også om at fange opmærksomheden fra turtisternes kameraer .