Tel Avivs strand og hippe storbyliv
Jerusalems stemning og historiske seværdigheder
Nordisraels vinland og bibelske steder
Negev-ørkenens magiske uendelighed
Skræddersyede rejser med håndplukkede hoteller og oplevelser
Hvorfor rejse til Israel med Nyhavn Rejser?
Israel er en del af vores historie lige fra de bibelske fortællinger til aftrykkene på verdenspolitikken. En rejse til Israel vil derfor altid have nogle ekstra dimensioner, som få lande kan matche.
I Nyhavn Rejser kan I få sammensat en rejse til Israel ud fra jeres interesser og ønsker. I kan få inspiration til oplevelser, I måske ikke har tænkt på, og vi lægger vægt på at bruge de bedste guider, der giver nuanceret indsigt.
Tel Avivs strande og hippe storbyliv
I Israels hovedstad Tel Aviv møder I det moderne Israel. Den glitrende metropol strækker sig mod himlen, og på stranden ud til Middelhavet hænger de lokale ud på beach clubs og spiller beach volley. I den gamle bydel, Old Jaffa, kan I udforske de snævre gader, Ilana Goor Museum, små cafeer, smukke stenhuse og det livlige loppetorv.
Jerusalems utallige seværdigheder
Jerusalem er en smeltedigel af kulturer og religioner. Blandt de mange attraktioner er den gamle bydel, Olivenbjerget, Den Hellige Gravs Kirke, Grædemuren og Klippehelligdommen for blot at nævne nogle få. Men måske størst af alle attraktioner ved Jerusalem er museet Yad Vashem, der er Israels officielle mindesmærke for de jødiske ofre for Holocaust. En dybt bevægende oplevelse.
Oplev også Mahane Yehuda-markedet, og kryds ”grænsen” til Palæstina/Vestbredden for at få indblik i den lange konflikt fra den anden side. Husk i Bethlehem at se Banksy’s street art, der sætter fokus på konflikten.
Det nordlige Israel
I det nordlige Israel venter Galilæa med bibelske seværdigheder som Nazaret og Kana. Golanhøjderne får os til at tænke på verdenspolitikken, men det er også stedet, hvor Israels bedste vine dyrkes. En for mange ukendt side af det forjættede land.
Det døde hav og Jordan
I det østlige Israel inviterer Det Døde Hav til at flyde oven på det saltholdige vand. Midt i søen går grænsen til Jordan, og en rejse til Israel kan da også nemt kombineres med rejser til Jordan og oldtidsbyen Petra.
Negev-ørkenen
Et magisk ørkenlandskab, der i virkeligheden udgør halvdelen af Israels areal. Her finder I rå klippeformationer, uendelig fred, kameler, beduiner og ikke mindst Six Senses Shaharut 5*, der inviterer til forkælelse, fordybelse og gastronomi med friske råvarer fra nærliggende kibbutz, natur i verdensklasse. Her er en smuk spa med hammam, pools, dampbad, yoga m.m.. Six Senses Shaharut er det perfekte sted for både par og familier på rejse til Israel.
Six Senses Shaharut ligger kun en time fra de gode restauranter og livet i Eilat, og I kan tage på udflugter til dykning og snorkling i Det Røde Hav.
Vejret i Israel
Israel har Middelhavsklima med tør sommer og en kort vådere vinter med december, januar og februar som de vådeste. Dagtemperaturerne spænder fra 16 grader i januar til 32 grader i august, men alt afhænger naturligvis af de normale udsving og det sted, I befinder jer helt præcist. Vi glæder os til at sammensætte jeres rejse til Israel ud fra jeres drømme.
FÅ ET REJSEFORSLAG TIL Israel
Vores rejserådgivere sammensætter det helt rigtige rejseforslag til jer ud fra jeres ønsker. Og husk også, at det alene er et forslag – den endelige rejse til Israel laver vi først, når I er helt tilfredse.
Få tilsendt et tilbud på en rejse til Israel. Vælg fly fra København, Aalborg eller Billund, og tal med vores rejserådgivere om hotel, transport og oplevelser.