• På vej op gennem fantastisk natur til Little Adam's Peak
  • På toppen af Little Adam's Peak
  • Hils på de lokale på vej op til eller ned fra Little Adam's Peak

Til tops på Little Adam’s Peak

Hyggelig vandretur for børn og voksne med udsigt til Sri Lankas smukke natur

På toppen af Little Adam's Peak
Læs mere

Tag på en overkommelig vandretur gennem smukke teplantager ad stier og trapper til toppen af Little Adam’s Peak på Sri Lanka. Her venter jer en betagende udsigt over Sri Lankas grønne natur og bølgende bjergtoppe.

Vandrere på vej ned fra Little Adam's PeakOp over teplantagerne

Little Adam’s Peak er et lille bjerg med en højde på ca. 1.100 meter tæt på byen Ella i Sri Lankas sydlige bjergområder. I kan gå til toppen af bjerget i et roligt tempo på 1-1½ time, og der er relativt fladt hele vejen. I går ad små stier og kommer gennem frodige teplantager, hvor I måske møder teplukkere på vej til eller fra arbejde.

Hils på de lokale på vej op til eller ned fra Little Adam's Peak

Alle kan være med

Tag jer god tid, så I også kan nyde udsigten fra de små udkigssteder på vej op. På det sidste stykke af jeres vandretur går I ad 350 trappetrin. Det lyder måske af meget, men alle kan være med. Børn, unge, voksne og ældre.

Udsigtspost oppefra Little Adam's Peak med udsigt til bl.a. Ella RockPå toppen

Udsigten fra toppen af Little Adam’s Peak er i bogstavelig forstand bjergtagende. Se ud over Sri Lankas frodige teplantager til Ella Rock med sine store grantræer, og spot sydkysten eller Yala Nationalpark i det fjerne.

Adam's Peak på Sri LankaOpkaldt efter sin storebror

Bjerget er opkaldt efter sin storebror, det hellige bjerg Adam’s Peak, som er cirka dobbelt så højt. Det er også muligt at bestige Adam’s Peak, men turen er noget længere og hårdere. Little Adam’s Peak er et rigtig godt alternativ for jer, der ikke vil gå glip af en af Sri Lankas smukkeste udsigter, men som foretrækker en nemmere rute. Særligt, hvis I har børn med.

98 Acres Resort and Spa på Sri LankaFrokost på 98 Acres

Fra toppen af bjerget kan I også se over til det 4-stjernede 98 Acres Resort og Spa. Her kan I efter turen spise frokost eller runde jeres vandreeventyr af med en kølig drink. I finder resortets restaurant på en lille bakketop, hvorfra I på ny kan opleve og nyde den enestående udsigt over teplantagerne og bjerglandskabet.

Vandretur gennem teplantager til Little Adam's Peak på Sri LankaTag af sted, når solen ikke bager

Det kan være en varm fornøjelse at vandre op af bjerget, så det er en god idé at starte turen inden, det bliver for varmt. Tag afsted tidlig morgen eller sen eftermiddag, når den værste hede har lagt sig. Hvis I er morgenfriske og vil have lidt ekstra eventyr ud af jeres vandretur, kan I også tage af sted før daggry og opleve den fantastiske solopgang over bjergene. I har guide med på hele turen, så det er let at finde vej.

Husk gode sko og godt med vand, da det ikke er muligt at købe undervejs.

Anny Stensvig

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Oplevelsen indgår i disse rejseforslag

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.