• Privat strandområde på Rock Villa i Bentota, Sri Lanka
  • Lækkert pool-område på Rock Villa i Bentota, Sri Lanka
  • Elefanter i Udawalawe National Park, Sri Lanka
  • Master Bedroom i Mawella Taru Villa i Tangalle, Sri Lanka
  • Oplev sunset cruise på Sri Lanka med katamaranen Topaz

Sri Lankas bedste strande og boutiquehoteller

12 dage med afslapning, cykling, sunset cruise og elefantsafari fra 23.000 kr.

Glæd jer til:

Sri Lankas bedste strande, Mawella og Bentota

Håndplukkede boutiquehoteller 4+*

Cykeltur til det autentiske Sri Lanka

Elefantsafari i Udawalawe National Park

Sunset cruise med svømmetur, snacks og drinks

Læs mere

Oplev Sri Lankas bedste badestrande og skønne, eksklusive boutiquehoteller 4+* i fredelige omgivelser med autentiske Sri Lanka i baghaven, klar til at blive udforsket. En rejse for jer, der vil kombinere afslapning med oplevelser, og komme helt tæt på Sri Lankas smukke natur, rige dyreliv og hyggelige landsbyer.

Håndplukkede boutiquehoteller

Taru Villas er en højt anerkendt kæde af unikke, eksklusive boutiquehoteller på Sri Lanka. I skal både bo på Taru Villas - Mawella 4+* og Taru Villas - Rock villa Bentota 4+*, som har en vidunderlig, hjemlig atmosfære, personlig service og kulinariske eventyr i de skønneste naturomgivelser.

Ejeren af Taru Villas er indretningsarkitekt, og det afspejler sig i den smagfulde kolonitidsinspirerede stil med et balanceret farvespil mellem lyse og mørke farver. Begge hoteller har egen restaurant, hvor I fra tidlig morgen til sen aften kan glæde jer over et dedikeret køkken, der fremtryller udsøgte retter fra det traditionelle srilankanske køkken og det internationale. Naturligvis af lokale, friske råvarer.

Sri Lankas bedste badestrande

Sri Lankas strande er generelt ikke kendt for gode badeforhold, da der kan være stærk strøm og bølger. Vi har derfor bl.a. håndplukket Taru Villas boutiquehoteller, fordi de ligger ud til to af Sri Lankas bedste badestrande – Mawella og Bentota.

Her oplever I brede og kilometerlange sandstrande i rolige omgivelser langt fra turister, støj og larm. I kan bade fra strandene det meste af åre, og hotellerne har selvfølgelig både betjening og solsenge på stranden, hvis I vil slappe af til lyden af brisen under skyggefulde pandanus-palmer.

Autentiske oplevelser på Sri Lanka

Glæd jer til at flyve med vandfly over Sri Lankas smukke kyst og senere opleve Sri Lanka udfolde sig fra sine bedste og mest autentiske sider. I skal på elefantsafari i Udawalawe National Park, som har Sri Lankas største bestand af elefanter. Sejle med katamaran i skæret fra solnedgangen i horisonten, mens I nyder snacks og cocktails. Og på en skøn cykeltur fra Galle gennem smukke rismarker, tæt på de lokales dagligdag i markerne og landsbyerne, og måske spotte varaner, der slikker sol i skyggen under et træ. 

Skræddersyet rejse til Sri Lanka

Rejsen er skræddersyet, så I har tid til at opleve Sri Lanka på egen hånd, slappe af på hotellerne og udforske lokalområdet, I bor i. Men alt på denne rejse kan skræddersys efter jeres ønsker. Tal med jeres rejserådgiver om netop det, I gerne vil opleve på Sri Lanka og om særlige ønsker.

Program

Dag 1-2
Udrejse og ankomst til Sri Lanka

Flyv vandfly fra Colombo Lufthavn, Sri LankaI rejser fra Københavns Lufthavn, og ankommer dagen efter til Sri Lankas lufthavn i Colombo. Her bliver I budt varmt velkommen af en lokal agent, som viser jer vej til indenrigsterminalen.

Med vandfly til Dickwella

At flyve med vandfly er en kæmpe oplevelse, og så snart flyet letter, bringer det store smil frem. Under flyet udfolder Det Indiske Ocean sig i sin enorme pragt, mens I flyver langs Sri Lankas grønne, frodige kyst. Det er intet mindre end fantastisk at opleve Sri Lanka oppefra. Og så sparer I tid på en ellers lang køretur fra Colombo til hotellet. Efter cirka tre kvarter ankommer I til Dickwella (der kan være stop på turen undervejs).

Nyd ferien med afslapning ved poolen, Mawella Taru Villa i Tangalle, Sri LankaAnkomst til Taru Villas - Mawella

I bliver hentet i Dickwella og kørt til det eksklusive, mindre boutiquehotel Taru Villas - Mawella 4+*. I bliver budt varmt velkommen ved ankomst, og personalet viser jer vej til jeres værelse. I har resten af dagen til at slappe af og pakke ud.

Hotellet ligger lige ud til en af Sri Lankas smukkeste sandstrande, Mawella Beach. Her kan I eksempelvis bruge det sidste af dagen med en spadseretur i strandkanten, mens solen går ned i horisonten, hvor I kan skimte lokale fiskere i færd med dagens arbejde.

Om aftenen kan I nyde en middag i hotellets egen restaurant, hvor menukortet byder på udsøgte traditionelle srilankanske og europæisk inspirerede retter af lokale, friske råvarer. I kan også udforske de to nærliggende restauranter langs kysten, eller besøge restauranterne på nabohotellerne.

Dag 3
Afslapning og aktiviteter

Sandstrand ved Mawella Taru Villa i Tangalle, Sri LankaI har tredjedagen til afslapning og aktiviteter. Start eksempelvis dagen med en badetur på stranden eller med afslapning ved poolen, før I senere på dagen besøger den lokale by, Tangalle, med sine farverige markeder fuld af indtryk og dufte.

Babyelefanter i elefantstationen Elephant Transit Home nær Udawalawe National Park, som drives af organisationen Born Free Foundation Tæt på natur, vilde dyr og lokale byer

Hvis I er eventyrlystne har Taru Villas - Mawella en central beliggenhed, så I har rig mulighed for at gå på opdagelse i Sri Lankas smukke natur med svajende palmer og frodige, grønne temarker. I kan også besøge forskellige nationalparker med vilde dyr og udforske alt fra templer til lokale byer og markeder.

Læs mere om jeres udflugtsmuligheder her.

Dag 4
Elefantsafari I Udawalawe

Elefanter ved en mudderbanke på Sri LankaI dag skal I på en heldagsudflugt til Udawalawe National Park. I bliver hentet på hotellet og kørt til parken (cirka 80 km), hvor I bliver mødt af en lokal ranger, som tager jer med på jeepsafari i parken. Han kender parken ud og ind, og ved præcis, hvor dyrene færdes i den 300 km2 store park.

Udawalawe National Park har den største koncentration af elefanter, og landskabet er så åbent, at I har et godt udsyn til dyrene. Husk kikkert og kamera! Ud over de knap 500 elefanter i parken kan I opleve og komme tæt på alt fra hjorte til bøfler, sjakaler og krokodiller. Og måske får I endda lov til at opleve en leopard spurte over savannen. Parken har også et hjem for efterladte babyelefanter, som I kan besøge.

Dag 5
Fridag til afslapning og aktiviteter

De lokales både i Tangalle byI har dagen fri til afslapning på hotellet og aktiviteter på egen hånd. Her kan I læse mere om jeres udflugtsmuligheder på Sri Lanka.

Dag 6
Sunset cruise med svømmetur, snacks og cocktails

Der er tid til at bade på sunset cruise på Sri LankaI har formiddagen til aktiviteter og afslapning på egen hånd. Omkring kl. 14 bliver hentet og kørt til den lille havneby Unawatuna tæt på Galle på sydkysten af Sri Lanka. Forude venter en skøn sejltur i katamaran med solnedgang, snacks og cocktails. Turen tager cirka tre timer, og undervejs får I tid til at svømme og stå på paddleboard, hvis I har lyst. 

Oplev sunset cruise på Sri Lanka med katamaranen TopazI er tilbage i havnen cirka 18.30, og bliver kørt tilbage til hotellet. Om aftenen er det en god idé at pakke jeres tasker og kufferter, da I dagen efter rejser videre tidlig morgen.

Dag 7
Cykeltur til det autentiske Sri Lanka

Oplev Sri Lanka på en cykelturI bliver hentet tidlig morgen og kørt til Galle, hvor I bliver mødt af en lokalkendt guide, som tager jer med på en 12 km cykeltur til det autentiske Sri Lanka med smukke rismarker, dyreliv, landsbyer og templer. Cyklerne er i god stand, og I får selvfølgelig udleveret hjelme.

Efter cirka to timer er I tilbage i Galle, hvor jeres chauffør kan tage jer med på en lille guidet gåtur i byen. I får også tid på egen hånd til shopping og frokost i Galle, før jeres rejse fortsætter i bil cirka to timer til Taru Villas - Rock Villa Bentota 4+*.

Lækkert pool-område på Rock Villa i Bentota, Sri LankaAnkomst til Taru Villas - Rock Villa Bentota

Taru Villas - Rock Villa 4 er et boutiquehotel i særklasse med sublim stemning og super, men afslappet service. Hotellet ligger 30-40 meter fra en af Sri Lankas bedste sandstrande i et fredfyldt område. Her kan I bade det meste af året, og I møder kun få andre mennesker på stranden.

Hotellet værelser har en smagfuld indretning med tydelige rødder i kolonitiden. Her nyder I ferieroen, slapper af i det store skyggefylde haveanlæg ved poolen og lader ferieminderne forankre sig. Hotellet har egen mindre restaurant, som fra morgen aften fremtryller lækre retter både fra det traditionelle srilankanske køkken og det internationale.

Dag 8-10
Fridage til afslapning og aktiviteter

Farverige kvinder i ColomboI har fri de næste par dage til at udforske området, stranden og hotellet. Tag en spadseretur i strandkanten, og nyd omgivelserne og roen, som indhyller området.

Den smukke park i Geoffrey Bawas Lunuganga Estate, Sri LankaHvis I gerne vil ud og opleve endnu mere af Sri Lanka, kan vi anbefale Tuk Tuk-safari til Colombos gadekøkkener (cirka 1.5 times kørsel fra Bentota). I kan også tage på udflugt til Geoffrey Bawas Lunuganga Estate for at opleve, hvor en af Sri Lankas mest indflydelsesrige og berømte arkitekter boede og skabte mesterværker bl.a. i samarbejde med den danske arkitekt, Ulrik Plesner.

Dag 11-12
Hjemrejse til Danmark

Så er jeres ferieeventyr på Sri Lanka ved at være ved vejs ende. I bliver hentet på hotellet og kørt til Sri Lankas lufthavn i Colombo, hvor turen atter går tilbage til Danmark. 

I ankommer til Københavns Lufthavn på 12. dagen.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

Sri Lankas bedste strande og boutiquehoteller
RejseperiodeDobbelt
18.01.19 ‑ 30.04.1929.000‑34.000
01.05.19 ‑ 20.06.1922.000‑24.000
21.06.19 ‑ 15.08.1927.000‑29.000
16.08.19 ‑ 30.09.1922.000‑24.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Per Storm, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. RING vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

Ikke inkluderet

  • Forsikringer