• Pera Hera Festival ved Temple of the Tooth i Kandy på Sri Lanka
  • Slap af ved lagunen på Anantara Kalutara Resort i Sri Lanka
  • Vandretur gennem teplantager til Little Adam's Peak på Sri Lanka
  • Munke ved foden af Løveklippen, Sigiriya, Sri Lanka

Vejr og klima på Sri Lanka

Få tips til jeres rejse til Sri Lanka

Hvordan er vejret og klimaet på Sri Lanka? Hvornår er bedste sæson at rejse til Sri Lanka i? Er der forskel på nord, syd, øst og vest? Og hvor og hvornår er det bedst at tage på strandferie på Sri Lanka? Se svarene her.

Ruinerne i Polonnaruwa er helt specielle og denne type buddhistisk byggestil er helt unik for Sri LankaSri Lanka ligger ud for sydspidsen af Indien ikke langt fra Ækvator. Sri Lankas hovedstad Colombo ligger f.eks. 6,54 grader nord, så der er ikke langt til den sydlige halvkugle. Dette betyder selvfølgelig, at Sri Lanka har tropisk klima.

Da Sri Lanka er en ø, er Sri Lanka påvirket af havstrømme og vinde, er det er her, man finder primært årsagerne til udsvingene i Sri Lankas vejr og klima. Sri Lankas areal er 65.610 km2, hvilket svarer til ca. 1½ gang Danmark.

Gylden strand på Sri LankaHvornår er bedste rejseperiode på Sri Lanka?

I kan som udgangspunkt rejse til Sri Lanka hele året. Det tropiske klima betyder, at temperaturen ligger relativt konstant, men der er forskel på nedbør, vinde og havstrømme. December, januar, februar, marts og starten af april er højsæson med flest besøgende og derfor også højeste priser.

Se elefanter på tæt hold i Minneriya National Park, Sri LankaBedste sæson afhænger dog af, hvad I gerne vil opleve, og hvor på Sri Lanka I vil hen. Sommeren er god på mange af de østvendte strande. Og det er f.eks. fra juli til oktober, I kan opleve ”The Gathering”, hvor op mod 300 elefanter trækker mod det store vandreservoir i Minneriya, fordi det er denne egns tørreste periode. 

Bedste sæson for hvaler på Sri Lanka er til gengæld december, januar, februar, marts og april, hvor hvalerne migrerer, og vandet er roligst ud for Mirissa.

Teplantager ved Castlereagh Reservoir på Sri LankaMonsunperioderne på Sri Lanka

På Sri Lanka er der 2 monsun-sæsoner, hvor vindenes retning kan være med til at bestemme jeres rejse til Sri Lanka. Den sydvestlige monsun bringer regn i maj, juni, juli og ind i september, mens den tørre sæson i sydvest er i december, januar, februar og ind i marts. 

I den nordlige og østlige del af Sri Lanka rammer nordøst-monsunen med vind og nedbør i oktober, november, december og ind i januar, mens her er mere tørt i perioden maj, juni, juli og september. I skal dog huske, at i er i tropisk klima, så hele året kan I møde byger. Der kan f.eks. forekomme regn og tordenbyger i hele landet især i oktober til midt november. Tættere på december klarer vejret oftest op.

Glade drenge på Sri LankaVejret på Sri Lanka måned for måned

I januar, februar og marts er vejret på Sri Lanka bedst i højlandet og sydvest med generelt roligere vand. I april begynder den sydsvestlige monsun, så her er der bedst i nord. Det betyder ikke, at I ikke kan rejse til det sydlige Sri Lanka. Her er masser af sol og varme, men flere byger trænger sig på. 

Vejret på Sri lanka i maj, juni, juli, august og september sender bedste anbefalinger mod nord og øst, mens oktober og november bliver lidt mere uforudsigelige. I december er der generelt bedst mod syd og vest.

KaskelothvalVi lever i en tid med klimaforandringer, så det er sværere og sværere at forudsige vejret, og der er store udsving år for år. I kan opleve skyfri himmel i regntiden og korte regnskyl midt i den tørre tid. Generelt er der tale om korte men kraftige regnskyl, hvorfor regnen sjældent varer hele dagen. Luftfugtigheden er generelt 60% - 90% med højeste fugtighed i sydvest og bjergegnene. 

Se bedste Sri Lanka-rejser

Farverige kvinder i ColomboVejr og klima på Sri Lanka region for region

Hvordan bliver vejret på Sri Lanka de steder, hvor I skal hen? Det kan I se i nedenstående generelle oversigt. Generel, fordi det er baseret på historiske data, og ingen kan spå – især ikke om vejret.  

colombo og Det vestlige Sri Lanka

GENNEMSNITLIG TEMPERATUR HØJ-LAV (CELCIUS) /NEDBØR (MM)

 Måned                   Temp. /Nedbør                             Måned                    Temp./Nedbør                            
  Januar   31-22/62    Juli   30-25/125
  Februar   31-23/69    August   30-25/114
  Marts   32-24/130   September   30-25/236
  April   32-25/253   Oktober   30-24/369
  Maj   31-26/382   November   30-23/310
  Juni   30-26/186   December   31-23/168


Vestkysten med Colombo, Negombo, Kalpitiya, Balapitiya, Kalutara og Bentota er domineret af syd-vest monsunen, så det bedste vejr kan forventes fra november over december, januar, februar og marts ind i april. 

Lion's Rock, Sigiriya på Sri Lankasigiriya og det nord- og østlige SRI LANKA

GENNEMSNITLIG TEMPERATUR HØJ-LAV (CELCIUS) /NEDBØR (MM)

 Måned                   Temp. /Nedbør                             Måned                    Temp./Nedbør                            
  Januar   28-21/163    Juli   31-23/47
  Februar   31-21/86    August   31-23/42
  Marts   32-22/95   September   31-23/95
  April   32-23/153   Oktober   30-22/253
  Maj   32-24/84   November   29-22/271
  Juni   31-24/11   December   28-21/328


Det nordlige og østlige Sri Lanka med Dambulla, Anuradhapura, Sigirirya, Habarana, Minneriya, Polonnaruwa, Passikudah påvirkes af den nordsøtlige monsun, der kommer i oktober, november, december og ind i januar, mens den tørre og dermed bedste tid på året er i maj, juni, juli og september. 

Vejret i den kulturelle trekant (Dambulla, Anuradhapura og Sigiriya) er oftest tørt. Den største mængde nedbør ved Sigiriya falder typisk i oktober, november og december. Resten af året måske lige på nær april er her relativt tørt.

Udsigt ind over Galle Fort med kirken og det buddhistiske Shri Sudharmalaya-templetgalle OG DET SydLIGE SRI LANKA

GENNEMSNITLIG TEMPERATUR HØJ-LAV (CELCIUS) /NEDBØR (MM)

 Måned                   Temp. /Nedbør                             Måned                    Temp./Nedbør                            
  Januar   29-22/105    Juli   29-24/167
  Februar   30-22/94    August   29-24/177
  Marts   31-23/143   September   29-24/222
  April   31-24/239   Oktober   29-23/354
  Maj   30-25/307   November   29-22/316
  Juni   29-24/193   December   29-22/192


Det sydlige Sri Lanka med Galle, Tangalle, Yala og Mirissa er lidt opdelt i forhold til vejr og klima. Strandene i det sydvestlige hjørne tæt på Galle har et vejr meget som på vestkysten med bedste vejr fra november til april.  

Længere mod øst omkring Yala National Park kan vejret dog være påvirket af nordøst monsunen. Her er derfor mest regn oktober, november, december og januar. Mest tørt er maj til september.

Kvindelige teplukker i en teplantage i Nuwara Eliya, Sri LankakaNdy og højlandet

GENNEMSNITLIG TEMPERATUR HØJ-LAV (CELCIUS) /NEDBØR (MM)

 Måned                   Temp. /Nedbør                             Måned                    Temp./Nedbør                            
  Januar   27-18/79    Juli   27-20/128
  Februar   28-18/74    August   28-19/113
  Marts   30-18/71   September   28-19/155
  April   30-20/188   Oktober   28-19/264
  Maj   29-20/144   November   27-19/296
  Juni   28-20/132   December   28-18/196


Kandy med Tandens tempel ligger 490 meter over havet, mens resten af højlandet med Ella, Nuwara Eliya, Haputale, Koslanda, Adam´s Peak, Dickoya og Bandarawela ligger i 1.800 – 2.000 metter. Det betyder højere temperaturer og mindre nedbør i Kandy end de øvrige steder. Området påvirkes af begge monsunsæsoner, så derfor kan der falde nedbør året rundt. 

I en hængekøje på stranden er der plads til afslapningBadeferie på Sri Lanka

Sri Lanka har de mest fantastiske strande, men se jer for. Der er stor forskel på, hvor badevenligt vandet er på grund af strøm og bølger. En kyst kan have sine beskyttede steder som Uga Bay. Både generelt og skiftende efter sæson.  

Der er almindeligvis højere bølger og stærkere understrømme ved sydkysten (Tangalle), mens havet omkring Bentota er roligere. Havet ved østkysten er generelt roligere end syd og vest. Trods store bølger, kan strande jo stadig bruges til sol, skønne gåture og sandslotte, hvis de suppleres af fotrinlige poolområder som på vidunderlige  Anantara Peace Haven Tangalle Resort.

Poolen på Paradise Road The Villa Bentota, Sri LankaTal altid med vores rejserådgivere om badeforholdene, hvis I skal bo ved vandet, så får I de rigtige råd. 

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.