• Dutch House har en fantastisk have, hvorfra I har udsigt til Sri Lankas højland
  • Nyd en kop te i flotte omgivelser i Dutch House i Bandarawela, Sri Lanka
  • Dutch House i Bandarawela, Sri Lanka

Dutch House, Bandarawela, Sri Lanka

Privat villa med egen butler og kok i Sri Lankas højland

Nyd middagen med udsigt til naturen i Dutch House, Bandarawela i Sri Lanka
Læs mere

Dutch House Bandarawela er en privat villa i smukke, rolige omgivelser. Fra den skønne blomsterrige have med frugttræer har I udsigt ud over højlandet og teplantagernes sirlige mønstre. Her nyder I hinandens selskab og slapper af, alt imens jeres butler og kok sørger for, at ferien bliver uforglemmelig.

Villaen har desuden en god beliggenhed tæt ved Ella og oplevelser såsom Horton Plains National Park.

Velkommen til Dutch House BandarewelaBandarawelas fredelige, frodige natur

Dutch House Bandarawela er en stor skøn toetagers villa fra 1800-tallet udført i den typiske hollandske kolonitidsstil med svungne gavle og harmoni i alt.

Det er en stor oplevelse at bo i sin egen villa i Sri Lankas højland. I finder Dutch House en halv times kørsel fra Ella og 90 minutters kørsel fra Horton Plains National Park. Villaen er omgivet af bølgende bjerge, grønne skove og teplantager. Så langt, øjet rækker, ser I grønt, grønt, grønt. Også haven er skøn med sine smukke, farverige blomsterbede og frugttræer, som passes af villaens gartner. En udsigt, der drager og kan nydes i timevis.

Udsigt fra villaen til den skønne haveI opvartes af egen butler

I bliver budt varmt velkommen ved ankomst af den venlige, imødekommende butler, som bærer jeres tasker ind på værelserne og pakker ud for jer, hvis I ønsker det. Gennem hele opholdet står han til rådighed for jer døgnet rundt, og guider jer eksempelvis gerne til udflugter og aktiviteter i området.

Spisestue i Dutch House, Bandarawela i Sri LankaPrivat kok og halvpension

I har halvpension under hele jeres ophold, og jeres private kok står klar til at imødekomme jeres ønsker. Alle middage tilberedes i villaens køkken, og serveres enten på verandaen, i haven eller inden for i stuens hyggelige rammer.

I får også serveret afternoon tea hver dag, som eksempelvis kan nydes i den skønne have, mens I slapper af og måske læser en god bog.

Nyd middagen med udsigt til naturen i Dutch House, Bandarawela i Sri LankaI vælger selv dagens menu

I vælger selv, hvilke retter dagens menu står på, og kokken laver alt fra udsøgte, traditionelle, srilankanske retter til europæisk inspirerede retter, lækre salater osv. Hvis I har lyst til at dykke ned i den srilankanske kogekunst, kan I finde inspiration til dagens menu på boghylden i stuen.

Alle retter laves af lokale, friske råvarer og krydderier fra den nærliggende lokale by, Bandarawela, som især er kendt for at have nogle af de bedste frugter og grøntsager på Sri Lanka. Villaen har ikke en bar, men I er velkomne til eksempelvis at tage god vin med, som I kan nyde til jeres middage.

Soveværelse med dobbeltseng i Dutch House, Bandarawela i Sri LankaStor villa med indendørs pool

Villaen har en stor stue, tre soveværelser og tre badeværelser med en kolonitidsinspirereret indretning i møbler af træ, lyse farver, mørke trægulve m.m. Værelserne prydes af antikviteter, som bidrager til villaens charme og den varme atmosfære.

Villaen er veludstyret med alle de faciliteter, I har brug for såsom WiFi, tv, dvd-afspiller, håndklæder osv. I får også egen stor, indendørs pool, hvor der både er plads til at plaske og svømme, hvis lysten skulle melde sig.

I kan bo op til 5 personer i villaen. Ring og hør om priser og om, hvordan I kan lægge vejen omkring Dutch House Bandarawela på rejser til Sri Lanka

Anny Stensvig

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.