• Infinity poolen på Uga Bay, Sri Lanka
  • Smukt indrettet soveværelse i en Beach Villa på Uga Bay, Sri Lanka
  • Balkon med pragtfuld udsigt fra en Beach Villa på Uga Bay, Sri Lanka
  • Smuk Bay Suite på Uga Bay, Sri Lanka

Uga Bay, Passikudah, Sri Lanka

En af Sri Lankas bedste strande, oplagt til sommerferie

Den fantastiske pool på Uga Bay, Sri Lanka
Læs mere

I den smukke Passikudah-bugt på Østkysten af Sri Lanka ligger Uga Bay 4+* ud til en af Sri Lankas bedste strande. Den brede strand og det lave vand uden strøm er perfekt selv til mindre børn. Og den kæmpe pool og den gode mad fuldender opholdet.

Da Uga Bay var et af de første hoteller i bugten, havde de også mulighed for at vælge et af de bedste steder, hvor den hvide strand er smukkest og bredest. Hotellet er indrettet eksklusivt med hovedvægt på europæisk design med smukke strejf af den srilankanske kultur og stemning. 

Stranden ved Uga Bay, Sri LankaOplagt til sommerferie på Sri Lanka

Uga Bay er oplagt til en strandferie i vores sommerhalvår, hvor vejret på syd- og vestkysten af Sri Lanka i nogen måneder har mere nedbør. Vejret er faktisk godt helt fra januar til september. Uga Bay ligger tæt på Minneriya og Polonnaruwa, og I kan også kombinere med flere oplevelser i den kulturelle trekant eller med mere strand i Trincomalee i nord.

Beach Studio på Uga Bay med direkte adgang til strandenDen smukkeste udsigt til solopgangen

Uge Bay har 48 værelser, der ligger i bygninger med to værelser oppe og to nede. Alle værelser har hel eller delvis havudsigt fra balkonen eller terrassen, aircondition, kaffe/te-faciliteter og inkluderet Wi-Fi. Da stranden er østvendt, er her smukke solopgange.

  • Beach Studio, i stueetagen med direkte adgang til stranden
  • Ocean Studio, på førstesalen med mere uhindret udsigt
  • Bay Suite, to soveværelser, opholdstue og plunge pool
  • Privat villa i to etager med plungepool

Den fantastiske pool på Uga Bay, Sri LankaKæmpe infinitypool

I hotellets store have kan I nyde en kæmpe infinitypool. Her er plads til både at svømme baner og til leg. Mere leg kan I finde henne ad stranden, hvor bugtens hoteller driver et vandsportscenter. 

Om natten udnytter hotellet poolen til at skabe ekstra stemning med smukt lys. Poolen glider arkitektonisk over i et fint bassin med springvand, så vandet får strand, have, pool og restaurant til at blive et smukt hele. Man fornemmer Sri Lankas gamle tradition med fine vandhaver. 

Spis hvad I vil, når I vil

Hotellet er kendt for sin gode mad, og i modsætning til mange andre hoteller i området, er der ikke faste spisetider. Restauranten lægger ikke overraskende vægt på altid at have dagens friske fangst fra havet. 

Transport

Det tager 6-7 timer at køre hertil fra Colombo, så er hotellet ikke en del af en rundrejse, anbefaler vi at flyve en time fra Colombo til Batticaloa, der ligger 1 time syd for Uga Bay. Regn med en overnatning i Colombo-området inden hjemrejse på grund af flytiderne.

Per Storm, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.